Spar på alle kategorier! Shop Mid Season Sale her.

Klæd dit barn

på til kulden

Små børn har brug for dobbelt så meget beskyttelse som en voksen.

Det er en god ide at bruge lag på lag metoden, så du hurtigt kan regulere temperaturen i forhold til omstændighederne.

Brug 3-lags princippet - også til børn

Ligesom du måske kender til lag på lag til voksne, så er det også ideelt til børn. Dit barn har nemlig brug for den rette påklædning, da dit barn oftest er ude at lege året rundt, i al slags vejr. Ved at bruge lag-på-lag, kan du sikre dig at dit barn ikke bliver kold, våd eller for varm.

Inderlag

Brug en tynd, tætsiddende inderlag og gerne i (merino) uld, da dette materiale er med til at regulere kropstemperaturen. Uld er tilmed med til at opsuge fugt og derved mindske risikoen for forkølelse. Undgå bomuld som inderste lag, særligt om vinteren, da bomuld holder på fugtigheden og trækker varmen fra kroppen.

Mellemlag

Dette "mellemlag" skal være isolerende og bør være af uld eller fleece. Dette er igen med til at give varme og fjerne fugtbarheden væk fra kroppen. Undgå også at tøjet her er for tætsiddende, men har plads til bevægelighed.


Termotøj kan også anvendes som mellemlaget, da det er isolerende imod kulde og fører fugten videre til det yderste lag.

Yderlag

Brug et vind og vandafvisende yderlag i bløde materialer når barnet er ude. Har dit barn 2-3 lag indenunder, er en flyverdragt i vinterperioden med foret uld eller af syntetisk materiale udenpå fin. Det hjælper barnet med at holde sig varm og giver mulighed for bevægelighed. Tjek barnets temperatur i nakken og på halsen. Hvis barnet er kold her, er der en sandsynlighed for at barnet småfryser.

Uld, uld og atter uld

Uld har som nævnt nogle fantastiske evner, som regulerer kropstemperaturen og sørger på den måde for, at dit barn hverken bliver kold eller fugtig. Uld er også selvrensende og skal derfor ikke vaskes så ofte som andet tøj.


Kombiner med et termosæt i overgangsperioderne, som holder vind, fugt og kulde ude. Den åndbare uld og det vindtætte termo er perfekt både til aktive piger og drenge og til den stille leg i sandkassen.




Læs vores guide til uld




Termotøj, flyverdragt og fleecedragt

I forår og efterårstiden, er termotøj et oplagt valg. Dette er oftest slidstærkt og kan tåle til adskillelige ture i sandkassen. Når det regner, er termotøj også egnet til at have indenunder regntøjet, så dit barn ikke bliver kold og våd. Til vinteren er det en god idé at investere i en varm flyverdragt. Tjek at flyverdragten kan tåle kulde ned til mindst 15 minusgrader - meget gerne mere. Gå også efter overtøj, som er både vand- og vindtæt og gerne med tapede sømme, så kulden ikke sniger sig ind ved hænder og fødder.  Flyverdragter, termotøj og andet overtøj skal altid vaskes, inden det tages i brug første gang. Derefter skal det ikke vaskes mere end højest nødvendigt - altid med vrangen ud og aldrig med skyllemiddel. Det ødelægger membranen, som holder det vandtæt, og tøjet kan blive utæt. Tørt mudder og sand kan i stedet bankes, tørres af eller børstes af.


For de helt små, som endnu ikke kan gå, er det fantastisk med en køredragt/fleecedragt, som er dejlig varm, let at have med at gøre og holder din guldklump dejlig varm - både når I er på tur eller der tages lur udenfor. Hav altid et par varme sutsko og en ulden hue med, da det er vigtigt at holde ører og fødder varme.

Overtrækssko/futter til baby

Har dit barn endnu ikke lært at gå, så kan et par gode justérbare futter være gode. De giver god bevægelighed og sørger samtidig for at dit barn holder varmen om fødderne.


Vinterstøvler til småbørn (2-4 år)

Det er vigtigt, at små børn har praktiske vinterstøvler, der gerne er regulerbare med 2-3 velcroremme eller snørebånd. Støvlen skal være vandtæt og med foer - varmen i foret afhænger af dit barns tendens til kolde fusser. Det er en god idé at have uldsokker, som du kan supplere med på de rigtig kolde dage.



På med hue og luffer


Sørg for at dit barn har hue på når det er ude i det fri, da det første varmetab oftest er fra hovedet.

Én god idé er derfor at have et par hjelme/huer og elefanthuer på lager. Vigtist er det at de også beskytter de små ører.


Vanter/luffer er også en essentiel del af babys garderobe i vintertiden, særligt når barnet sover ude og måske får hænderne op fra dynen/køreposen.


TJEKLISTE TIL EFTERÅR/VINTER


► TERMOTØJ

Termotøjet isolerer og har oftest vandafvisende forstærkninger ved knæ og bagpå, så dit barn kan sætte sig ned uden at blive helt gennemblødt. Termotøj er også ideelt at have indenunder regntøj på de våde dage.


► SOFTSHELL

Softshell fås både i heldragter, jakker og bukser og er i vandtæt materiale. Overtøj i softshell er ideelt til udendørsleg eller en tur i skoven i efterårsperioden, da materialet er smudsafvisende og det er nemt at have en varm trøje indenunder så barnet kan holde varmen.


► REGNTØJ & GUMMISTØVLER

Regntøj er en uundværlig del af dit barns garderobe. Se efter regntøjets vandsøjletryk, som indikerer hvor stor en regnbyge tøjet kan holde til. Gummistøvler er også en nødvendighed næsten året rundt og de fås både med og uden foer.


► FLYVERDRAGT & VINTERJAKKE

I de helt kolde måneder er det svært at komme udenom en varm og vandtæt flyverdragt. Gå efter flyverdragt med tapede sømme.

Vinterjakken kan bruges til og fra børnehave eller når I skal på tur som ikke involverer udeleg i flere timer.


► ULD

Uld er guld, når det kommer til børn. Brug uld som tætsiddende inderste sæt tøj på dit barn, da det fjerner fugt og er med til at holde barnet varmt.


► STØVLER/OVERTRÆKSSKO

Overtrækssko er gode, hvis dit barn endnu ikke kan gå, da de kan justeres med et velcrobånd og sørger for at dit barn holder varmen udenfor.

Til større børn er et par robuste og vandtætte støvler med foer gode at have, så barnet kan lege ude i sne og slud.

► HUER & HANDSKER/VANTER


Til tidlig efteråret kan en tynd hue/elefanthue være tilstrækkelig, hvor det om vinteren bliver nødvendigt med en tykkere hue, gerne i uld. Husk også luffer/vanter, som også fås i flere forskellige materialer. De vandafvisende er gode til leg i sneen, hvor de holder vandet ude, hvorimod andre primært er velegnet til at holde hænderne varme.


OBS. Brug aldrig tørklæder til børn, da de kan udgøre en sikkerhedsrisiko ved leg. Brug i stedet en halsedisse (oftest til større børn) eller en elefanthue som også går ned i nakke og ved hals.

Andre artikler

FØDEVARER DU IKKE SKAL SERVERE FOR BABY

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den kost, forældrene spiser, sjældent egner sig som føde for de små med et fordøjelsessystem, som endnu ikke er færdigudviklet.

TEGNENE PÅ EN FØDSELSDEPRESSION

Forældres reaktioner efter en fødsel kan være meget forskellige. Op mod seks procent af alle forældre bliver ramt af en fødselsdepression ifølge tal fra Sundhed.dk.

10 TIPS TIL AMNING

De fleste mødre ved, at amningen ikke kommer af sig selv, men for de nybagte af slagsen, kan det komme som et chok, at det ikke altid er en selvfølgelighed.

Tjekliste til vuggestuen

HUSKELISTE TIL FØRSTE DAG I VUGGESTUEN

Skiftetøj, overtøj og sutsko, det er blot nogle af de ting som kan være gode at have med til institutionsstart.