Det lærer dit barn af sit første legetøj

I starten har dit barn mest behov for kontakt med mor og far, men efterhånden vil motorik og sanser have godt af at blive stimuleret med legetøj. Se her, hvad dit barn får ud af sit første legetøj.

1 Aktivitetstæppe

Et tæppe med en masse farver, spejle og sjove ting på stimulerer stort set alle barnets sanser.

Fox & Friends ActivityGym
Bright Starts
Fox & Friends ActivityGym
Før 1.099,00
824,25 DKK
Udsolgt i webshop

2 Sanselegetøj

Sanselegetøj er med til at stimulere og udvikle dit barns føle- og synssans.

Sassy Grasp & Jitter Guy
Sassy
Sassy Grasp & Jitter Guy
Før 129,95
97,46 DKK
På lager

3 Spilledåse eller bjælde

Legetøj, der kan sige noget, er med til at stimulere dit barns høresans, da det vil dreje hovedet efter lydene.

Diinglisar Organic Spilledåse
Teddykompaniet
Diinglisar Organic Spilledåse
Før 249,95
187,46 DKK
På lager

4 Griberangle

En rangle kan både tygges på og træne dit barns gribeteknik.

Kanin Rangle
Plantoys
Kanin Rangle
Før 119,95
89,96 DKK
På lager

5 Bidering

En bidering er både god til ømme gummer og til at træne gribeteknik.

Colo Rings Bidering
Sophie la Girafe
Colo Rings Bidering
Før 169,95
127,46 DKK
Udsolgt i webshop

Tip!
Hvis du oplever, at dit barn mister interesse for legetøjet, kan du gemme det væk, og finde det frem igen efter nogle uger – så vil det sikkert vække interesse igen.

Kilde: Anette Straadt, sundhedsplejerske, forfatter og stifter af Klub Æblebørn.

Sundhedsplejersken svarer

Hvornår begynder mit barn at lege?
”En nyfødt kan kun fokusere på
20-30 centimeters afstand og ser kun i sort og hvid. Allerede efter nogle uger vil barnet begynde at se farver – først røde og gule – og ved 4-6-ugersalderen vil barnet kunne se længere og mere tydeligt. Her er det især farverigt legetøj, som vil hitte, fordi barnet elsker de klare farver og vil følge det med øjnene. Omkring de 2-3 måneder begynder barnet også at øve sig på at gribe ud efter legetøjet.”

Hvad får mit barn ud af legetøjet?
”Dit barn øver motorik og høresansen ved at dreje hovedet efter lyde fra legetøjet. Barnet øver
følesansen ved at gribe ud efter og røre ved legetøj i forskellige materialer. Det øver synssansen ved at fokusere på farver og mønstre. Barnet går på opdagelse i verden, og det er derfor en god idé at stimulere barnets sanser med farver, former og raslelyde.”

Har mit barn overhovedet brug for legetøj?
”Legetøj kan aldrig erstatte den
så vigtige kontakt med mor og far. Men legetøj er et godt supplement til at hjælpe barnet med at lære sig selv og verden omkring sig at kende. Når dit barn rækker ud efter ting på legetæppet, lærer det fx, at det kan få fat i dem og få dem til at bevæge sig. Og når barnet skal træne at ligge på maven, kan legetøj motivere barnet til at løfte hovedet, fordi det vil kigge efter det.”

Hvordan kan jeg selv lege med mit lille barn?
”Det er en god idé at deltage i legen sammen med barnet. Sæt ord på legetøjet. Sig fx ’sikke nogle flotte farver, den rangle har’. Kontakten mellem forælder og barn er utrolig vigtig, men man ved også, at det er vigtigt for barnets udvikling at have fokus på noget tredje sammen med mor eller far. Så leg gerne sammen med dit barn, og følg dit barns initiativ. Hvis det synes, bolden skal i munden eller gryden på hovedet, så er det ikke forkert, men en del af barnets leg.”