Puslespil kan fås med masser af fine farver, figurer og sværhedsgrader, og det er superhyggeligt at lægge sammen. Hjælp hinanden med at finde de rigtige brikker, og udfordr jer selv med flere brikker eller sværere motiver.
Måske er der ikke altid tid til mere end ét kapitel godnathistorie, når hverdagen suser derudad, så sæt jer i sofaen sammen, og læs højt for dit barn – eller snak om billederne i en fin billedbog. Det er hyggeligt og styrker samtidig dit barns sprog.
Find to fluesmækkere og pust en ballon op – så er I klar til en indendørs badmintonturnering. De små kan også bare slå ballonen op i luften med fluesmækkerne. Det er sjovt – og I risikerer ikke at baldre alt for mange vaser.
Trænger de små til at få brændt lidt krudt af, kan I bygge en forhindringsbane sammen. Brug fantasien, og kom rundt i hele huset. I kan hoppe ned fra sofaen, kravle under spisebordet, gå på line på malertape, hoppe fra pude til pude og til sidst ende i en stor bunke bløde dyner og tæpper.
bObles møbler er også perfekte til at lave en sjov bane, hvor der eks. jorden ikke må røres!
Slip kreativiteten løs i køkkenet, og bag en plade lækre muffins. Lad ungerne bestemme, om det skal være chokolade, vanilje eller noget helt tredje, og gå så all in på pynt. Lav glasur i vilde farver ved hjælp af rødbedesaft eller maste hindbær, find tivoli-krymmel og glimmer frem fra skabet, og udstik sjove figurer i fondant. I kan måske endda lave en konkurrence om, hvem der laver familiens flotteste.