De bedste råd til en god jul

​​​​​​​Den søde juletid kan hurtigt gå op i hat og briller med overstimulerede børn, gaveorgier og trætte forældre. Her giver tre mødre og fædre deres bedste juleråd til at lade julefreden sænke sig.

Lad ungerne være med

”Jeg synes især, det er vigtigt at tage sig tid til gøre tingene sammen med de små i julen – og så måske skrue lidt ned for ambitionerne. Hellere lave én slags julesmåkager og droppe konfekten, så I har tid til at sætte jer sammen og hygge jer med at lave dem. Og sørg endelig for at have god tid, når du inddrager børnene i juleriet, så der ikke opstår irritation. Og i det hele taget: Prøv at se julen fra børnenes side, og oplev den gennem deres begejstring og forventning. Den, som du selv havde som barn. Så er det lidt nemmere at komme i julestemning.”

Teis Gjervig, 34 år og far til Elliott, 5 år og Saga, 2 år


Hold børnejul om eftermiddagen

”I vores familie spiser vi æbleskiver ved 14-tiden, og holder så jul for børnene bagefter, hvor vi danser om juletræ, børnene får deres gaver og vi pakker gaverne op fra dem. På den måde er de mere friske til at overskue alle gaverne og kan også nå at lege med dem bagefter i fred og ro. Så spiser vi julemiddagen sammen allesammen, og når børnene er puttet og sover sødt, holder vi voksenjul. Det kan også være en god ide af fordele opgaverne dagen inden, så der er styr på, hvem der laver anden, og hvem der står for risalamanden. Det kan dæmpe kaosset lidt – særligt hvis man er mange mennesker samlet.”

Tea Pedersen, 32 år og mor til Abel, 7 år, Trud, 6 år og Vilje, 2 år.


Skru ned for julearrangementerne

”Jeg ville faktisk helst undgå julen. Selvfølgelig skal vi holde juleaften med familien, men jeg kan slet ikke overskue at slæbe Axel fra det ene arrangement til det andet i juledagene, hvor han er mega træt og overstimuleret – det ender med, at det slet ikke er hyggeligt for nogen af os. Derfor tror jeg, at jeg skruer lidt ned for, hvor meget vi deltager i denne jul, så der også er tid til bare at være derhjemme i nattøj og lege med gaverne.”

Maria Højholt, 34 år og mor til Axel på 2 år

Relaterede artikler

SIKRE GAVEHITS TIL DE SMÅ

Den gode gave handler om timing. Vi guider dig her med tre gode gaveideer til de 1, 2 og 3-årige, som med garanti vil vække jubelskrig under juletræet.

5 KLASSIKERE TIL JUL

De store danske designklassikere vil uden tvivl skabe lykke under juletræet. Vi guider dig til de fineste af slagsen her – måske genkender du også en ting eller to fra din egen barndom.

BILEN ER LADET MED...

Julen er hjerternes fest, og for nogle betyder det en længere køretur hjem til dem, vi har kær. Men fortvivl ej. Vi iler med gode tips til, hvordan I får køreturen Med fuld opbakning og spændte børn til at gå så let som muligt.​​​​​​​

KLÆD DIT BARN PÅ TIL KULDEN

Småbørn har brug for dobbelt så meget beskyttelse som en voksen. Det er en god ide at bruge lag på lag metoden, så du hurtigt kan regulere temperaturen.