Forældrenes bedste råd om pottetræning

Alle børn er forskellige, og det samme gælder, når tiden er inde til, at smide bleen og bruge potten eller toilettet.  Det kan godt være lidt frustrerende med de mange tilbagefald, tis på gulvet og spekulationer omkring, hvornår I egentlig skal starte med træningen. For at hjælpe jer lidt på vej, har vi spurgt en gruppe forældre til råds om, hvilke erfaringer og oplevelser de har været gennem. Læs med her, hvor du får gode tips og trics fra nogle, der allerede har været trumlen igennem.

Sommerferien er perfekt til pottetræning

Om sommeren er der god mulighed for at løbe med numsen bar, og på den måde lære at være uden ble.


Lisette Buchholtz: "Vi tog sommerferien i brug... og vi regnede med at det blev 3 uger med meget vasketøj, men der gik en dag med 2 uheld og så var det det, min dreng var 2 1/2 da han var færdig med ble om dagen, og da han startede i børnehaven kom han selv og spurgte om han måtte sove uden ble for han var en stor dreng nu... nu er knægten 3 år og 4 mdr, og han har været 100% blefri i snart 5 mdr. Mors dygtige dreng."

Det handler om at mærke og lytte til kroppens signaler

De små poder kan ofte hjælpe dig til at forstå, hvornår det er tid til at komme på potten/toilettet. Find ud af signalerne, reager og følg med.


Malene Schou Bogh: " Min søn på 3 har lige smidt bleen totalt ud af det blå. For ham handlede det om at han skulle være klar og lære at mærke kroppens signaler. Og så følge med ham, da han pludselig ud af det blå begyndte at sige til hver gang han skulle det ene og andet, så han på et døgn kun brugte én ble.


Lejla Kasper: "Min dreng begyndte at sige til når han skulle på toilet da han var to år gammel. Han smed bleen for knap 3 mdr siden. Så stolt Af ham. Man skal bare huske at børn er forskellige, og for nogle går det hurtigere end for andre, men man skal bare altid følge, hvad de føler er rigtigt, så skal det nok komme af sig selv."


​​​​​​​Der kan sagtens gå lang tid inden bleen smides

Som sagt er det meget forskelligt, hvor hurtigt børn smider bleen. Nogle har brug for mere tid end andre.


Charlotte Maria Gregersen: "Min dreng på 3 1/2 bruger stadig ble. Han kommer ikke og fortæller, når han har lavet hverken nummer 1 eller 2. Vi har sat på stand-by og prøver til sommer."

Potte oval, Lucky Quotes mint
Bébé-Jou
Potte oval, Lucky Quotes mint
109,95 DKK
På lager
Smart Potte Grå
BabyBjörn
Smart Potte Grå
199,95 DKK
På lager

​​​​​​​Når vuggestuen giver råd om pottetræning

Når børnene kommer i vuggestue, er der hjælp at hente fra pædagogerne, som ofte kommer med gode råd til, hvordan og hvornår tiden er til at smide bleen. Ofte gives der en hjælpende hånd med, men det kan stadig være svært.


Maria Forum: "Jeg fik at vide ovre i vuggestuen da min dreng var ca.15 mdr. skulle begynde at lære at gå på toilet, og han syntes straks det var et hit, men ikke ble fri endnu og han er nu 17 mdr. Pøj pøj derude og ja husk børn er forskellige...."


Susanna Ellendersen: "Min dreng på 3 har klaret det så godt uden ble efter start i børnehaven. De startede i vuggestuen og han synes det var sjovt, så startede vi stille og roligt herhjemme om eftermiddagen. Så prøvede vi om sommeren da han var knap 1 1/2-2 år, det gik godt, indtil han kom tilbage i vuggestue. Så han var ikke klar. Det kom af sig selv, og han sagde til både ved 1 og 2. Er super stolt. Han bruger ble til nat endnu."


Gode råd om pottetræning fra Alt Om Børn

Vi har også spurgt de dygtige eksperter fra Alt Om Børn til råds. Du kan i de nedenstående artikler blive endnu klogere på pottetræningen: