Gaver til 2-års fødselsdagen

Der er for alvor kommet gang i motorikken og hænderne, når den lille fylder to år. Og så er det blevet sjovere at lege med andre små børn, der nu bliver inviteret med i legekøkkenet eller hulen.

Velkommen til trodsalderen! Din toårige er blevet et selvstændigt – og sikkert vældig stædigt – menneske, der snakker, råber, vil alt selv og øver sig ihærdigt i alt fra at løbe, hoppe og danse til at tegne, køre på trehjulet cykel og gå på trapper.


Den lille krops motorik er dog langt fra færdigudviklet, så der bliver væltet en del omkring, og krusedullerne på tegnepapiret bliver styret af armen og skulderen i stedet for fingre og håndled. Men øvelse gør mester!


I toårsalderen får barnet øjnene op for at lege mere med andre børn, og derfor er legetøj, man kan være sammen om en god idé – for eksempel kan der laves mad i legekøkkenet eller laves hule i et telt. Hænder og øjne er også blevet bedre til at koordinere, hvilket gør det sjovt at lave simple puslespil, stable klodser eller lege med modellervoks eller fingermaling.


Her får du nogle gode gaveidéer til den lille tumling.

Puslespil

Den toårige er blevet bedre til at koordinere hænder og øjne, og det gør det pludselig sjovt at lave simple puslespil.


Lego Duplo

Klodser kan bruges til alverdens ting – stables, væltes og lave masser af larm! Duplo-klodser er de perfekte begynderklodser, fordi de er både store og robuste.


Scooter eller løbecykel​​​​​​​

De små ben vil gerne bevæge sig, og det må gerne gå hurtigt. En løbecykel er ideel til udvikling af balanceevnen og motorikken.

Puslespil
Done By Deer
Puslespil
99,95 DKK
På lager
LEGO® DUPLO®  Fødselsdagsskovtur - 10832
LEGO
LEGO® DUPLO® Fødselsdagsskovtur - 10832
129,95 DKK
På lager
Fingermaling
Djeco
Fingermaling
119,95 DKK
På lager
Peter Pedal Skal I Børnehave
Lindhardt og Ringhof
Peter Pedal Skal I Børnehave
79,95 DKK
Udsolgt i webshop

Fingermaling

Den toårige er så småt i gang med at udleve sine kreative evner, men motorikken er stadig ikke til de detaljerede tegninger og kreationer – med fingermaling går det derimod meget nemmere, og så er det sjovt at røre ved.


LegeteltDet er blevet sjovere at lege med andre børn, og så er det godt at have et sted, hvor man kan lave hule og gemme sig sammen.


Bøger

Det er hyggeligt at få læst historier op, men der skal stadig være store spændende og farverige illustrationer i bogen, som sætter fantasien i gang.


Modellervoks og forme​​​​​​​

Modellervoks føles sjovt og mærkeligt mellem fingrene, og så er det spændende at opleve, hvordan hænderne kan forme figurer og kugler.