Tips til den lækreste picnic madkurv

Pak en lækker madkurv, og tag ungerne med i parken i det gode forårsvejr. Vi guider dig med nemme opskrifter her – det er slet ikke så svært.

Mmm, frokosten smager endnu bedre, når hele familien sidder på bløde tæpper under åben himmel, mens en sommerfugl flyver forbi, fuglene kvidrer og solen måske endda skinner fra en skyfri himmel. Men det behøver ikke at tage timer at gøre lidt ekstra ud af maden – læs med her, og få opskrifter på søde og finurlige elementer til madkurven, som ungerne vil elske.



Mumie-minipizzaer

Børn elsker små hapsere, der er lette at holde i de små hænder. Bag en stak minipizzaer med tomatsovs, hvor du vikler osten omkring som gaze – og sæt to skiver oliven som øjne. Det er nemt, smager skønt, og ser sjovt ud samtidig.


Magiske madmuffins

Det kræver kun nogle farvestrålende muffinsforme, lidt ost, skinke og revet gulerod at forvandle din almindelige bolledej til en skøn lille madmuffin. Bland ingredienserne i bolledejen, og bag dine madmuffins i ovnen, til de er gyldne.


Rugbrød i sjove former

En rugbrødsmad med leverpostej bliver meget sjovere, hvis den er formet som en stjerne, rensdyr eller delfin. Og det tager ikke mange minutter at lave de sjove figurer med kageudstikkere.


Farvestrålende frugtspyd

Frisk frugt er noget af det mest indbydende og farveglade – og står højt på de fleste børns favoritliste. Lav stjerner, hjerter eller cirkler af vandmelon med en kageudstikker, og træk dem på spyddet sammen med jordbær, blåbær og måske et par små skumfiduser.


Skøn hindbær-smoothie

En sød og læskende smoothie er perfekt som dessert. Forkæl de små med denne børnevenlige hindbær-smoothie, der er lynhurtig at lave og hælde på en flaske med låg.


HINDBÆR-SMOOTHIE (4 PERSONER)

  • 1 banan

  • 100 g frosne hindbær

  • 2 dl mælk

  • 3 dl yoghurt naturel

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • Lidt citronsaft


TIP!

Har du ikke tid til at fifle i køkkenet, kan du komme langt med et par sjove øjne-klistermærker. Sæt dem på en skrællet gulerod eller et æble – og dit barn har fået en sød ny legekammerat med på turen.



Relaterede artikler

BegynderskoBegyndersko

OM AT AMME ELLER GIVE FLASKE

Begge mine drenge har fået flaske, da jeg var mest tryg ved det. Vi vidste altid, hvor meget de havde fået at spise. Desuden var det en fordel, at min mand kunne være lige så meget på som mig(...)"

AutostoleAutostole


BABY & BØRN PÅ STRANDEN

Det er så dejligt at komme til stranden med børnene om sommeren, hvor solen bare brager ned. De fleste børn elsker strandture, hvor der er masser af plads til leg i sandet og vandet. Det er dog vigtigt, at du HELE TIDEN holder øje med dem, da der kan ske en masse uventet.

Sommer babySommer baby

5 FØDEVARER DU IKKE MÅ SERVERE FOR BABY

Alle forældre vil det bedste for deres små poder, og hvor den første tid som regel går med at få styr på søvn og amning, så går der ikke længe, førend du skal til at overveje, hvad du skal give din baby at spise, når føden ikke længere kun kommer fra bryst eller flaske.

Tips til at putte dit barnTips til at putte dit barn

VELKOMMEN TIL VERDEN

Hvor meget tøj bruger en baby på cirka 3,5 kg og 54 cm? Og hvad skal du ellers huske at have klar? Tjek her på huskelisten, om du er babyklar.