odder barnevognodder barnevogn

Hvorfor vælge Odder?

Oddervognen er designet i en kvalitet, der passer perfekt til det danske vejr. Den skal kunne holde til både regn, sne og slud, fordi der herhjemme er så mange små børn der sover udenfor – hele året.


Kvalitet, der holder

Når børneinstitutioner køber barne-vogne, vælger langt de fleste at investere i Oddervogne. Og det er ikke tilfældigt. For her skal en barnevogn virkelig kunne holde til noget. Og det kan en Oddervogn. Den er bygget til at klare mange års slid og flere børn. Stellet har en solid understøttende sikkerhedsramme, hvilket betyder, at vognen, som en af de få på markedet, kan klare belastningen fra et søskendesæde.


Design, der passer dig

Vælger du en Oddervogn, kan du selv være med til at beslutte hvilken overdel, der skal kombineres med hvilket stel. Måske vil du gerne have punkterfri hjul og en blød kaleche? Måske skal stellet ikke fylde ret meget, når det klappes sammen, fordi det skal kunne være i et lille bagagerum? Du kan få det præcist, som du ønsker. Du kan også designe din helt personlige Odder barnevogn. Se, hvordan du gør på oddervognen.dk.


2 års GRATIS servicetjek

Når du køber en Odder barnevogn, tilbyder BabySam dig et gratis servicetjek i to år efter købet. Det betyder, at du altid kan være tryg og sikker på, at vognen fungerer, som den skal. Kom forbi butikken en gang om året, så kigger vi vognen grundigt efter. Vi efterspænder den, smører alle bevægelige dele og tjekker samtidig at alt er, som det skal være.


Høj brugtvognsværdi

Derudover holder en Oddervogn i øvrigt gerne en god værdi, når du en dag ikke længere har brug for den.


Odder fordeleOdder fordele

1. Standard stålstel

Stellet er fremstillet i stålrør, der er effektivt rustbeskyttet med galvanisering og en pulverlakeret overflade. Der er dobbelt bremse, justérbart styr, punkterfri hjul og dobbelte kuglelejer, der gør den let at køre med. Den bærende sikkerhedsramme gør, at stellet let kan bære belastningen fra et søskendesæde.


2. X-Dream aluminiumsstel

Solidt letvægtsstel med effektiv bremse, der er let at betjene, håndsyet lædergreb på styret og hjul med integrerede aksler, så du ikke får olie på tøjet eller i bilen, når du tager hjulene af. I sammenklappet tilstand, fylder stellet så lidt, at det kan være i selv relativt små personbiler som f.eks. en Fiat Punto.


3. SafeLift

Sikrer en fast montering af overdelen.


4. Nem at klappe sammen

Træk i fjederbeslaget og skub sikringsbøjlen væk.


5. Klar til en byge

Stoffet er smudsafvisende, slidstærkt og bygetæt.


6. Hjul og bremser

Vælg mellem punkterfri SLE hjul og lufthjul. Begge slags har terrængående dæk, dobbelte kuglelejer og en blød affjedring. Der er stabile dobbeltbremser på standard stål stellet.


7. Synlig refleks

Sikrer, at I bliver set i mørket.


8. Sikkerhedsramme

Alle Odders barnevogne har en unik sikkerheds-ramme, der sikrer et stabilt fundament til barnevognskassen. Sikkerhedsrammen gør, at Oddervognen, som en af de få barnevogne, kan klare belastningen fra et søskendesæde i længere perioder. Sikkerhedsrammen gør det også let at få barnevognskassen monteret korrekt på stellet, hvilket betyder større sikkerhed for dit barn og mindre belastning for din ryg.


9. Med praktisk rygstøtte

God at have med, når verden skal ses


10. Justérbart styr

Så passer vognen til såvel høje som lave forældre.