Indret til at sove godt

I livet med en lille baby kommer du til at tænke på og tale om søvn (både din egen og dit barns) som aldrig før. Søvn er vigtigt – og det betyder noget, hvor du stiller sengen.

Søvn det første år

Nyfødte babyer har ingen søvnrytme. De er helt styret af deres behov for mad, men allerede efter to måneder begynder barnet at have en rytme. Børn på 2-12 mdr. sover 9-12 timer med 4-6 naturlige opvågninger i løbet af natten og 2-4 timer i løbet af dagen. Kilde: Søvnklinikken ScanSleep

Lys & mørke

Dit barn skal lære at kende forskel på nat og dag. Undgå derfor at tænde en masse lys, og brug i stedet en lille natlampe, når du skal amme om natten.I sommerhalvåret har du brug for mørke gardiner. Dit barn skal i seng, længe før solen går ned, og helst sove lidt længere end til 05.00.


Placering

Dit barns seng må ikke stå i træk, hverken fra vinduer eller døre. Tænk på din egen ryg, når du indretter. Du skal løfte dit barn ind og ud af sengen mange gange. Hvis den står fx under en skrå væg, kommer du let til at løfte skævt.


Tryghed

Velkendte rammer skaber tryghed. En bamse at sove med, og for de lidt større: et billede eller en uro ved sengen at sige godnat til, virker beroligende.

Leander® Baby-Juniorseng - Hvid
Leander
Leander® Baby-Juniorseng - Hvid
6.295,00 DKK
På lager
Babydyne Med Gåsedun
Dozy
Babydyne Med Gåsedun
Før 999,00
499,50 DKK
Udsolgt i webshop

Dit barns seng

Madras Dit barn skal ligge på en relativt fast madras.


Hovedpude Dit barn skal ikke sove med hovedpude det første år, fordi den lille skal kunne bevæge sit hoved frit.  


Dyne Du har brug for en babydyne og senere en juniordyne. Dit barn må ikke sove for varmt.  Hvis den lille sover i jeres seng, skal det være under sin egen lille dyne.


Tæppe Et lille babytæppe er fint, men lad være med at lægge det i sengen, så dit barn i søvne kan vikle sig ind i det.


Kilde:
Sundhedsstyrelsen


Vidste du... at 25% af alle børn har søvnproblemer? Så der er god grund til at interessere sig for gode søvnvaner lige fra begyndelsen.