Information & tilbagekaldelser


Dato: 12-08-2020


Frivillig tilbagekaldelse af Thule Sleek#11000001-#11000019

Thule har identificeret en risiko ved håndtaget, der potentielt kan blive demonteret fra rammen på Thule Sleek-klapvognen, og at dette således kan udgøre en faldfare for barnet. Thule Sleek-klapvognen klarer alle strukturholdbarhedstest ift. gældende standarder.


Thules politik er straks at gribe til handling, hvis der identificeres eller der bliver gjort opmærksomme på potentielle skadesrisici – også selvom sandsynligheden, for at der forekommer skade, er begrænset. Thule Group har således besluttet at foretage en frivillig tilbagekaldelse af Thule Sleek-klapvogne, der er produceret fra maj 2018 til og med september 2019. Enheder, der er produceret i oktober 2019 og derefter, er ikke påvirket af denne tilbagekaldelse og kan fortsat bruges.

​​​​​​​

Læs hele meddelelsen fra Thule her, hvor du også kan se hvordan du kan få bekræftet om du er påvirket af denne tilbagekaldelse.


Dato: 10-08-2020


Frivillig tilbagekaldelse af Mutsy Nio frontbøjle

Vi har fra producenten Mutsy modtaget en notifikation på en sikkerhedsrisiko ved frontbøjlen på Mutsy Nio klapvogne med serienumrene MT17-58 til MT19-16, hvor der er en risiko for at barnet klemmer sine fingre.

Læs mere her.


Dato: 04-08-2020


Tilbagekaldelse af Vida stel indenfor serienummer 29-2019-1000001 til nr. 41-2019-1000705


Efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen laver vi en frivillig tilbagekaldelse af første produktionsserier på Vida stel indenfor ovenstående serienumre.


På grund af for store produktionstolerancer kan der forekomme stel, hvor bøsninger der holder drejeakslen til forhjulene bliver løse. Stellet skal derfor opdateres med nye bøsninger i forhjulsophænget, der samtidig vil sikre en nem montering af forhjulene, så det er mere entydigt, om hjulene er korrekt monteret på stellet.


En del stel indenfor serienummer rækken er allerede opdaterede så tjek listen her.


Er dit serienummer på listen skal I rette henvendelse til nærmeste Babysam butik, som enten skifter bøsningen på stellet i butikken, eller sender stellet ind til Odder Barnevognsfabrik for en opdatering.

Er dit serienummer ikke nævnt på listen er dit stel allerede opdaterede og er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.


Fra uge 38 kan I kontakte nærmeste Babysam butik omkring skift af bøsninger på jeres stel. Det udgør ikke nogen risiko at køre med stellet indtil bøsningen i forhjulsophænget skiftes, hvis hjulet monteres korrekt.Man skal altid sikre sig, at hjulet er korrekt monteret dvs. tjek at udløser knappen er hoppet ud igen – samt træk ned i hjulet for at tjekke det sidder fast.


Dato: 15-07-2016​​​​​​​

Tilbagetrækning af Sofie La Gigrafe

I forbindelse med dialogen på sociale medier de senest dage omkring Sofie La Girafe har vi valgt at tage varerne ud af butik frem til yderligere uddybende svar fra producenten Vulli.Dvs. det er følgende produkter af naturgummi med ventil, der fjernes fra BabySam butikker: Sofie La Girafe 18 cm (varenr. 266031), So pure sampak (varenr. 274531) og So pure nusseklud & Bidering (vare nr. 278084), Sofie la Girafe + plysgiraf i lækker gavepose (varenr. 266036). Vi henviser til tidligere information fra Precious Toy ApS.


Har du købt en af ovenstående varer inden for de seneste 6 mdr. i BabySam, og er du på trods af nedenstående usikker på, om din giraf er ok, kan du mod bonforevisning få varen byttet pr. kulance i vores BabySam butikker.


Leverandøren Precious Toy:”Ændringer i produktets struktur kan opstå hvis det bliver udsat for høje temperaturer, steriliseres eller på anden vis kommer i kontakt med væske, som kan trænge igennem ventilen, samt opbevares i et fugtigt miljø eller udsættes for direkte sollys. Derfor anbefaler vi også at produktet IKKE steriliseres, koges eller udsættes for direkte varme, men at man altid rengør med en fugtig klud, og samtidig holder for ventilen. Dette vil forlænge holdbarheden af produktet væsentligt.


Al gummimateriale er organisk og vil med tiden mørne eller ændre struktur,  nøjagtig som vi kender det ved alm. narresutter, som jo derfor kun har en anbefalet brugstid på max. 6 uger, da disse bliver udsat for kraftig varme og vand. Da Sophie la Girafe er produceret af 100% ren naturgummi, anbefaler vi derfor også at man jævnligt tjekker produktet for evt. ændringer og i tilfælde af dette smides produktet ud straks.”


Dato: 09-06-2016​​​​​​​

Semper tilbagetrækker Mini-Ringar snacks til små børn


Semper tilbagetrækker enkelte batches af Mini-ringar med majs og Mini-ringar med majs og gulerod. En kvalitetskontrol har vist at produkterne indeholder for højt niveau af vitamin B1. Det betyder, at de berørte Mini-ringar produkter ikke smager godt. Semper vurderer, at der ikke er en risiko forbundet med at spise dem. For en sikkerheds skyld vil Semper dog tilbagetrække:


Mini-ringar majs med mindst-holdbar-til-dato 19.04.2017 samt 18.05.2017


Mini-ringar gulerod med mindst-holdbar-til-dato 18.01.2017


Semper beklager det indtrufne og beder forbrugere, som har købt produkterne, om at returnere dem til butikken eller kontakte Sempers Forbrugerrådgivning på: info@semper.dk