3 forældre:

Jeg ville ikke undvære...

Babyindsatsen til Tripp Trapp

“Vi fik babyindsatsen til vores Tripp Trapp-stol for en måned siden, og jeg ville ønske, vi havde haft den fra starten, for det er jo så smart, at den kan sættes på den høje stol og samtidig kan fungere separat som en skråstol. Jeg kan tage min søn med ud i køkkenet i den, og han er med ved bordet, når vi spiser. Vi hænger også lidt legetøj op på den, så han bliver stimuleret.”  


Mille, mor til Charlie på 3 måneder.

Vores sækkestol

“En super praktisk ting, som jeg nødigt vil undvære, er min lille bløde sækkestol. Jeg bruger den, hvis jeg skal lægge min søn fra mig – så ligger han godt og trygt i den. Den er også god som støtte, når jeg ammer. Når storesøster har brug for lidt mor-tid, kan hun og jeg sidde i sofaen og læse, og lillebror kan ligge i sækkestolen på den anden side af mig og stadig være lidt med til hygge. Den er nem at flytte rundt med, og storesøster bruger den også til leg.”


Kristine, mor til Felix på 1 måned og Sofie på 3 år.

Nussekluden Ninus

“Vi har ikke kunnet undvære børnenes Jellycat nusseklude – vores pige på 2 år har sin Ninus med alle steder. Hun sover med den, og det er en sikker redning, hvis hun bliver ked af det eller ikke kan finde ro. Vi har købt samme slags nusseklud i en anden farve til lillebror på 1 måned og håber, at den kan give ham samme tryghed.”


Sara, mor til Henry på 1 måned og Vilma på 2 år.