Silver Cross – en moderne klassiker

Silver Cross er kendt i hele verden for deres smukke, håndlavede barnevogne, der har været fast inventar i det engelske kongehus i over 100 år, men firmaet laver også moderne vogne i høj kvalitet med et væld af smarte detaljer.

Det er ikke for ingenting, at Silver Cross har fået kælenavnet ”barnevognenes Rolls-Royce”. De håndlavede barnevogne blev i 1913 favoritten i det engelske kongehus, og Silver Cross har desuden designet en limited edition-barnevogn til det luksuriøse bilmærke Aston Martin, kendt som Agent 007's foretrukne køretøj!

De mest berømte barnevogne fra Silver Cross hedder Balmoral og Kensington, og bliver brugt af forældre verden over på lige fod med moderne Silver Cross-vogne, der typisk er mindre, mere handy og med moderne features.


Verdens ældste barnevogn

Det er 140 år siden, den første barnevogn så dagens lys. Hurtigt fik Silver Cross ry for at være veludført håndværk i smukt design. Siden har alle små engelske kongeligheder siddet i en Silver Cross – lige fra Dronning Elizabeth til Kate og Williams små. Det er nemlig lykkedes Silver Cross at følge med tiden, og de klassiske barnevogne triller nu side om side med mindre og lettere barne- og klapvogne. Alle lavet med respekt for det originale design og med håndsyede læder detaljer, rosetter og poleret stel i krom. ”Silver Cross har udviklet et moderne sortiment af barnevogne, klapvogne, autostole, møbler og legetøj – håndværk og design er i den klassiske høje kvalitet, men tilpasset den moderne børnefamilies behov. Silver Cross er en perfekt kombination af det klassiske og moderne,” siger Bo-Inge Ohlsson, ejer af Scandinavian Baby Alliance i Sverige, som distribuerer Silver Cross i Norden.


Klassiker i nye klæder

I dag er de mest populære moderne barnevogne Sleepover og Wave. Sleepover minder mest om de klassiske vogne med quiltet stof, poleret kromstel, håndsyede læderdetaljer og en aftagelig roset. Samtidig er Wave en moderne duovogn med vendbart klapvognssæde, ventilationssystem i liften og luftdæk. Wave gemmer på 16 forskellige muligheder for at forvandle barnevognen til søskendevogn, klapvogn eller autostol. Nye features tæller blandt andet ventileret lift med antibakterielt bambusstof og kaleche med solbeskyttelse. ”De moderne vogne fra Silver Cross er klassikerne i nye klæder. De hylder det originale design og er samtidig udstyret med mange smarte detaljer. De klassiske vogne er dog stadig lige så populære som for 100 år siden, og uanset hvad man er til, kan man være sikker på at få det bedste af det bedste til sit barn,” siger Bo-Inge Ohlsson.