Vores julVores jul

Vores Jul


Julen står for døren, og det er alle forældres ønske, at give sine børn en god juletid sammen som familie. Men julen kan også give anledning til bekymring, når det kan synes svært, at få pengene til at række til gaver, mad og julehygge. Denne bekymring vil vi gerne være med til at mindske.


BabySam har i samarbejde med KFUM’s Sociale Arbejde skabt initiativet ”Vores Jul”, hvor vi ønsker at støtte op om, at så mange børnefamilier som muligt mærker julens glæder, ved at få en gratis julegave. Vi mener, at alle børnefamilier, uanset deres situation, bør have mulighed for at mærke den særlige julestemning og glæde sig over juletiden.   



Målet er at nå de mange tusinder af danskere, der hvert år ansøger om at få julehjælp fra forskellige organisationer, men grundet begrænsede midler ikke får det bevilget – data fra 2019 peger på op mod 45.000[1]. Nye tal fra KFUM’s Sociale Arbejde viser, at behovet er ekstra stort i år, her i 2020.


BabySam donerer 250.000 kr. til Vores Jul og vi opfordrer ligeledes andre virksomheder og privatpersoner om at støtte økonomisk op om projektet. Det kan enten gøres ved betaling i vores butikker, når man køber sine varer online eller via MobilePay på 963056.


Kunne din familie have brug for en håndsrækning, så har du mulighed for at ansøge om en gratis julegave til din familie. Julegaven er en voucher til BabySam på 500 kr. Ved brug af voucheren gives der derudover 20% rabat på alle varer. Ønsker I at få pengene indløst til kontanter i stedet, er dette også muligt. ​​​​​​I kan ansøge indtil d.13. december 2020, og I får besked senest d. 18. december om I er bevilget en voucher. Voucheren skal bruges senest d. 24. december 2020.



Med ønsket om en glædelig jul


BabySam





1. Frelsens Hær modtog i 2019 11.000 ansøgninger, hjalp 8.000. Mødrehjælpen modtog 39 % flere ansøgere i 2019, hjalp godt 6.000 ud af 16.000 mulige. https://www.frelsenshaer.dk/op-mod-11-000-ansoegninger-om-julehjaelp/ og https://moedrehjaelpen.dk/forside/nyheder/39-flere-har-ansoegt-om-julehjaelp-hos-moedrehjaelpen/  og Dansk Folkehjælp modtog i 2019 flere end 45.000 henvendelser og kunne hjælpe 11.000. https://www.folkehjaelp.dk/frivilligt-socialt-arbejde/julehjaelp/ ​​​​​​​