Undgå rovfisk i din kost

Når du er gravid, er det godt, hvis du kan få inkorporeret noget fisk i dine spisevaner, gerne flere gange om ugen til både frokost og aftensmad. Fisk er nemlig sundt og godt for dit barns udvikling. Imidlertid må din fiskediæt kun bestå af max 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk tæller blandt andet rokke, gedde, helleflynder, oliefisk, sildehaj, escolar, sværdfisk, aborre og tun.

Reglen skyldes, at rovfisk spiser andre fisk og på den måde ophober flere tungmetaller gennem fødekæden. Ved selv et relativt lille indtag af rovfisk kan du få kviksølv i skadelige mængder, som kan skade udviklingen af din babys hjerne. Hvis du for eksempel får sushi med veninderne under din graviditet, skal du derfor være opmærksom på, hvad det er for en type fisk, du spiser.

Skær ned på kaffe, te, cola og lakrids

Koffeinholdige drikke kan øge risikoen for spontan abort, hvis du indtager dem i for store doser. Derfor skal du sørge for at holde dit kaffeindtag på et minimum – du må maksimalt drikke 3 kopper kaffe om dagen og gerne mindre. Selvom kaffe er én af de mest koffeinholdige drikke, du kan få fat på, er det også en god idé at holde øje med dit indtag af te eller cola, da disse også indeholder koffein.

Er du en rigtig salmiakgris, så skal du også sørge for at holde igen med lakridserne, imens du venter dig. Lakrids indeholder nemlig et stof, som kan give ødemer og forhøjet blodtryk. Spis derfor kun maksimalt 50 gram af din yndlingslakrids om dagen.

Kosttilskud og vitaminer

Som vordende mor må du meget gerne supplere din kost med lidt ekstra vitaminer eller mineraler. Det er dog ikke alle typer af kosttilskud, som du må spise løs af – som for eksempel A-vitamin, som kan være skadeligt for dit barn i for store doser. Spørg derfor altid din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvad der er tilrådeligt.

Du må dog gerne tage:

► Folsyre: 400 mikrogram dagligt fra graviditeten planlægges og frem til 12 uger. Folsyre nedsætter risikoen for, at dit barn bliver født med neuralrørsdefekt, en sjælden lidelse, som giver misdannelser i hjernen, kraniet og rygmarven.

► D-vitamin: 12 mikrogram dagligt gennem hele graviditeten. D-vitamin er blandt andet vigtigt for barnets vækst, tænder og knogleudvikling.

► Jern: 40-50 milligram dagligt fra uge 10. Jern hjælper bl.a. med dannelse af røde blodlegemer.

► Kalk: ½ liter mælkeprodukt om dagen under din graviditet. Kalk er vigtigt for dit barns knogler.

Bevægelse og motion, når du er gravid

Der er et væld af fordele ved at dyrke motion under din graviditet. Du får styrket din muskulatur i ryggen og maven, som gør, at det bliver nemmere at klare den ekstra tyngde, og du får derved færre gener af din voksende mave. Fødslen kræver ligeledes styrke og energi – du vil få stor glæde af at have en stærk krop, når dit barn skal ud i verden.

Ved at få regelmæssig motion giver du desuden dit barn bedre forhold i livmoderen, og du har en lavere risiko for blandt andet svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge. Derfor anbefales det, at du enten udvikler eller vedligeholder gode motionsvaner, imens du er gravid.

Den generelle anbefaling lyder, at alle gravide bør dyrke mindst 30 minutters motion om dagen – hvis graviditeten altså forløber normalt, og lægen ikke har frarådet det.

Gode træningsformer

► Bækkenbundstræning.

► Konditionstræning – svømning, cykling, gåture.

► Styrketræning – pilates, yoga, styrketræningsmaskiner.

Vær forsigtig med disse motionsformer

Det er imidlertid ikke al form for aktivitet, der er godt for dig under graviditeten. Undgå de motionsformer, hvor der er risiko for hårde stød på maven eller fald, f.eks. kontaktsport, skiløb og ridning. Ligeledes er tunge løft, der belaster bækkenbunden og ryggen voldsomme og kan nemt overanstrenge kroppen. Dykning kan også skade dit barn, da trykforandringen under vandet kan skade barnet.

Mange gravide er desuden i tvivl om, hvorvidt de må dyrke motionsløb, da det for relativt få år siden var noget, man frarådede under graviditeten. Siden dengang har undersøgelser dog vist, at der ikke er en påviselig sammenhæng mellem løb og spontan abort eller for tidlig fødsel. Du må derfor som udgangspunkt godt hoppe i løbeskoene, hvis du vel at mærke allerede er vant til at løbe, men spørg altid din læge, hvis du er i tvivl. Husk også, at det aldrig må gøre ondt, når du løber.