Handelsbetingelser​​​​​​​

www.BabySam.dk ejes og drives af BabySam A/S


CVR nr: 31370450

Nyholms Alle 3, 1

2610 Rødovre

Tlf. 7011 3010

BabySam@BabySam.dk

Returadresse for varer købt i webshop (eller i butik, se afsnit 4.1)

DSV

Hedelandsvej 28A, port: 139–142

2640 Hedehusene

Att. BabySam


1. Generelle oplysninger

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på BabySam.dk til levering i Danmark.


I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.  


Prisfejl  

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.


2. Køb & betaling

www.BabySam.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.


For at handle på BabySam.dk skal du være fyldt 18 år og i besidelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.


Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gennemfør betaling”. Herefter går din ordre videre til BabySam.dk. Når du har købt en vare hos os, modtager du en ordrebekræftelse for vores modtagelse af dit køb.

2.1 Betalingsmuligheder og gebyrer

Du har følgende betalingsmuligheder på BabySam.dk:


  • Dankort​​​​​​​/Visa

  • Mastercard & Visa

  • MobilePay

  • BabySam kort (Læs mere her)​​​​​​​

  • Børnepengekredit (Læs mere her)

  • ​​​​​​​Visa Electron

  • Apple Pay

  • Anyday


Der er ikke gebyr ved betaling med ovenstående kort på BabySam.dk.

Med BabySam kort kan du låne op til 40.000 kr. helt rente og gebyrfrit i 12 eller 24 mdr.


For at sikre mod kreditkortsvindel har de danske banker introduceret et ekstra sikkerhedscheck. Det betyder, at du kan blive bedt om at godkende dit køb med MitID. Det anbefales, at du anvender MitID appen. Du kan undgå dette ekstra check med MobilePay.


Ved mistanke om kortsvindel kan BabySam A/S kræve betaling via bankoverførsel.


Reservation af beløb på internationale betalingskort

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil (1) vi hæver beløbet i forbindelse med afsendelse af varen, eller indtil (2) pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.


Ved annullering/fortrydelse af købet er udløbsperioden for reservationen forskellig, og afhænger af hvilket kort der benyttes.

Betaler du med MasterCard, kan det tage op til 30 dage før pengene er frigivet. Det tager dog ofte omkring 10 dage.

Betaler du med VISA tager det mellem 1-3 hverdage før pengene er frigivet.


Du har mulighed for at forkorte processen ved at række ud til din egen bank og fremvise dokumentation for annulleringen. Dokumentationen kan fremsendes ved at kontakte BabySam kundeservice.


3. Fragt & levering

Hos BabySam.dk sørger vi naturligvis for at du vil få pakken på bedste og hurtigste måde. Du vil derfor ved checkout få vist hvilke muligheder du har for levering, som er gældende for netop din ordre.


3.1 Levering fra Webshop

Du vil altid kunne se den forventede leveringstid, ved selve varen.

Som standard leverer vi inden for 1-2 hverdage, hvis ikke andet er oplyst under den pågældende vare. Bemærk at der ved bestillingsvarer generelt er længere leveringstid.


Din forsendelse er forsikret og du kan spore pakken med tilsendte track & trace.


Tilgængeligheden af de forskellige leveringsmuligheder afhænger enten af varens vægt og størrelse eller leveringsadresse. Ved særligt tunge eller ekstra store forsendelser kan kun leveres med fragtmand.


Vi tilbyder følgende leveringsmuligheder:


BabySam butik

Vi tilbyder levering af din pakke til alle vores Babysam butikker.

  • Ved køb over 499 kr. koster det 0 kr.
  • Ved køb under 499 kr. koster det 19 kr.


GLS pakkeshop

Vi tilbyder levering til GLS pakkeshop.

  • Ved køb over 499 kr. koster det 0 kr.
  • Ved køb under 499 kr. koster det 29 kr.


GLS hjemmelevering

  • Ved køb over 499 kr. koster det 49 kr.
  • Ved køb under 499 kr. koster det 49 kr.


BURD Delivery Aftenlevering til hjemmeadresse (udvalgte postnumre)


BURD Delivery Aftenlevering
Levering førstkommende hverdag til hjemmeadresse.

  • Ved køb over 499 kr. koster det 49 kr.
  • Ved køb under 499 kr. koster det 49 kr.


BURD Delivery Express
Levering samme aften på hverdage til hjemmeadresse.

  • Ved køb over 499 kr. koster det 49 kr.
  • Ved køb under 499 kr. koster det 49 kr.


Fragtmand
Ved særligt tunge eller ekstra store forsendelser kan der kun leveres med fragtmand. Det koster altid 250 kr.


Udland
Ønsker du levering til udlandet, da kontakt venligst vores kundeservice på e-mail kundeservice@babysam.dk eller tlf. 7011 3010.


Obs. Uanset hvordan du vælger at få leveret din pakke, opfordrer vi kraftigt til at du afviser pakken ved modtagelse, hvis du kan se at pakken har fået synlige skader undervejs ved transporten.


3.1.1 BabySam butik

Ønsker du at afhente din ordre i en selvvalgt BabySam butik, får du en SMS når ordren er klar til afhentning. Du bedes ved kassen oplyse følgende:

  • Navn
  • Ordrenummer
  • Pakkeinformation


Du bedes afhente din pakke i den valgte BabySam butik, senest 14 dage efter at du har modtaget besked om, at pakken er klar til afhentning.


3.1.2 GLS pakkeshop

Du vælger selv i hvilken pakkeshop, du vil hente din pakke. GLS sender automatisk en mail/sms til dig, når din pakke er klar til afhentning. Heri står hvad du skal medbringe og oplyse, når du henter pakken.


Pakken skal afhentes inden for 7 dage, da den ellers automatisk sendes tilbage til afsender.


3.1.3 Fragtmand

I visse tilfælde, hvis forsendelsen vejer over 35 kg. eller er for stor, eller for varens sikkerhed, vil ekspeditionen ske via fragtmand. Vi gør dig opmærksom på, at fragtmanden leverer til kantstenen, dvs. fragtmanden ikke bærer forsendelsen til døren. Der skal være en hjemme på adressen til at modtage pakken og kvittere for modtagelsen. Vi leverer som udgangspunkt 1-2 hverdage efter du har lavet din ordre.  Fragtmanden leverer mandag til fredag mellem kl. 7.00 og 17.00. Du modtager en SMS dagen før vi leverer til dig. Vi har desværre ingen indflydelse på det præcise tidspunkt.


3.2 Klik & Hent

Det er muligt at vælge Klik & Hent på BabySam.dk, hvorefter varen plukkes i din valgte butik og du afhenter den her.  


Senest næste arbejdsdag efter din bestilling, modtager du en SMS fra os om, at dine varer er klar til afhentning. Henter du ikke dine varer inden for 14 dage, fra det tidspunkt hvor du modtog SMS’en, bliver din ordre annulleret.


Vi trækker selvfølgelig først pengene på dit kort, når du har afhentet din vare i butikken.


4. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked, om at du vil fortryde dit køb.  


Fortryder du dit køb inden for de første 14 dage – har du 14 dage til at sende varen tilbage til os, fra det tidspunkt du har givet besked om at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked på enten e-mail (kundeservice@babysam.dk), på tlf. 7011 3010 eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder vedhæftet i din ordrebekræftelse. Du har også mulighed for at henvende dig i en af vores fysiske butikker med varen. Se afsnit 4.1.


Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.


På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret, fx på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde evt. plomberinger. Læs mere i afsnit 4.1.2 ”varer undtaget fortrydelsesretten”.   


Udvidet returret

I BabySam har vi en udvidet service, hvor du altid har 365 dages fuld returret fra den dag, du har modtaget varen. Dog kræves det, at varen er ubrugt og sendes retur i samme stand som ved modtagelsen og i original emballage/æske med de originale labels/mærker.


Efterfølgende skal varen være i hænde hos BabySam inden de 365 dage efter køb, enten i fysisk BabySam butik eller hos BabySam webshop.


4.1 Returnering

Hvis du ønsker at returnere hele eller dele af din ordre, kan du enten vælge at aflevere det i én af vores BabySam butikker eller sendes det retur til os.  Har du købt varen i butik, skal denne dog altid returneres i én af vores fysiske butikker.


Alle varer købt på BabySam.dk kan returneres og byttes i alle BabySam-butikker. Husk at medbringe din faktura, samt det betalingskort som du har brugt ved købet.

Ved returnering til DSV/BabySam sker tilbagebetalingen altid til det betalingskort, som ordren er gennemført med. Bemærk, at der kan gå nogle dage, inden du kan se pengene på din konto.


Vil du sende din web ordre retur, skal du sende det til følgende adresse:


DSV

Hedelandsvej 28A, port: 139–142

2640 Hedehusene

Att. BabySam


Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer. Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.

Refusion sker til det betalingskort, som ordren er gennemført med. Bemærk, at der kan gå nogle dage, inden du kan se pengene på din konto. Du skal selv betale fragtudgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer som grundet sin størrelse, vægt eller dimensioner eller dets sikkerhed ikke egner sig som pakkepost. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 5.000 kr.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.


4.1.1 Tilbagebetaling af købsbeløbet inden for de første 14 dage

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


Tilbagebetaling af købsbeløbet ved udvidet returret:

Når vi modtager varen retur, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt varens købspris. Dine eventuelle fragtudgifter til at returnere varen står du selv for. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Eventuelle fragtudgifter for selvvalgt leveringsmetode ved køb tilbagebetales dog ikke.

Fra vi modtager din returordre til du kan se pengene retur på din konto, går der maks 14 dage, men ofte kortere tid.

Hvis du returnerer varen i butik, bliver alle tilgodehavende for returvarer krediteret til et kreditkort. Der er ikke mulighed for kontantudbetaling.


4.1.1.2 Varens stand

Inden for de første 14 dage efter du har fortrudt dit køb, kan du miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi du reelt har taget varen i brug, den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den, du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som de fungerer på, du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du dog fortryder købet senere end 14 dage efter levering, skal varen returneres i ubrugt stand.


4.1.2 Varer undtaget fortrydelsesretten

Af sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager, er der varer som er undtaget fra fortrydelsesretten, hvis varen er brugt og/eller hvis plomberingen er brudt. Disse undtagelser er eksempelvis, men ikke begrænset til:  Varer og udstyr som er relateret til pleje af baby og amning, eksempelvis sutter, sutteflasker, cremer, termometre, blespande, stofbleer, brystpumper, ammeindlæg og ammebrikker.


5. Reklamation

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du har 2 års reklamationsret og at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.


Såfremt det er en transportskade følger vi transportørens handelsbetingelser. Dem kan du læse nærmere om på GLS.dk og burd.dk.


Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til kundeservice@babysam.dk eller telefonisk på + 70 11 30 10. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. Husk at oplyse ordrenummer.


Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Husk også at vedlægge kopi af ordrebekræftelse eller anden form for dokumentation, så vi kan spore din ordre i vores system.


Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger for at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.


Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkosninger samt evt. track and trace nummer.


6. Tryghedsgaranti

Hos BabySam tilbyder vi tryghedsgaranti på barne- & kombivogne. Det fremgår på din kvittering, om din vare er dækket af tryghedsgaranti.

Du har også mulighed for at se det under ”Mine garantier” på din konto.


6.1 Tryghedsgarantien dækker på følgende områder:

6.1.1 Dækker skader opstået på baggrund af produktionsfejl og som følge af almindeligt brug.

6.1.2 Tryghedsgarantien følger barnevognen, og gælder derfor også ved videresalg såfremt alle betingelser for at opnå dækning er mødt (se punkt 3).

6.1.3 Tryghedsgarantien dækker i hele landet. Se på babysam.dk hvilke butikker der udfører reparationer.


6.2 Tryghedsgarantien dækker ikke på følgende områder:

6.2.1 Skade, som består af eller er en følge af aldersforandring, falmen af farve i tekstiler, formforandring, rust, mug, belægning eller manglende vedligeholdelse.

6.2.2 Skade, som ikke påvirker funktionen af produktet, eksempelvis ridser i ydre sider/overflader.

6.2.3 Skade og svigt, herunder svigt på enkeltdele, der består i eller er en følge af normal ælde, herunder korrosion/rust.

6.2.4 Forkert montering eller installation af en tredjepartsdel eller tilbehør, der ikke er kompatibelt med det originale design.

6.2.5 Utilsigtet eller forsætlig skade, misbrug eller forsømmelse.

6.2.6 Forkert opbevaring/pleje af produktet.

6.2.7 Når produktet ikke har været brugt til normal brug og i overensstemmelse med producentens anvisninger.

6.2.8 Flyselskab/Transportskade:Tjek omhyggeligt din vogn efter den er blevet håndteret af flyselskabet (eller andre transportører), og indsend kravet direkte til dem.

6.2.9 Forbruger utilfredshed med produktet med hensyn til ikke at kunne lide pasform, vægt, funktionalitet, farve eller stil.

6.2.10 Hvis det årlige servicetjek ikke er overholdt.


6.3 Krav for at Tryghedsgarantien dækker

6.3.1 Der skal kunne fremvises kvittering på at vognen er købt i BabySam. Tryghedsgarantien kan kun tegnes i forbindelse med køb af barnevognen og kan dermed ikke tilkøbes senere. Tryghedsforsikringen fremgår af kvitteringen.


6.3.2 Vognen skal have påsat et garantiklistermærke. Klistermærket påsættes i butikken ved køb. Har du købt vognen online skal du forbi din lokale BabySam butik inden 60 dage og få påsat et klistermærke ved fremvisning af kvittering for køb.


6.3.3 Det obligatoriske årlige servicetjek skal overholdes. Du vil i god tid inden servicetjekket modtage en reminder på e-mail omkring servicetjekket. Du kan herefter booke en tid i din foretrukne BabySam butik.


6.4 Service

6.4.1 For at opretholde garantien skal vognen til et årligt service i nærmeste BabySam.

6.4.2 Der sendes i god tid inden servicen en reminder via e-mail til den e-mailadresse der er angivet på den kundekonto købet er tilknyttet.

6.4.3 Skæringsdato for det årlige service vil være den dato vognen er købt. Servicen skal gennemføres indenfor en måned fra skæringsdato for at garantien fortsat gælder. Er vognen eksempelvis købt 1. juni 2024 skal det første årlige servicetjek være gennemført senest 1. juli 2025.

6.4.4 Vognen skal indleveres i rengjort stand.

6.4.5 Hvis det under service opdages at vognen skal repareres, skal der bookes en separat tid til det.


6.4.6 En service hos BabySam indeholder:

• Gennemgang af alle funktionsdele (Kaleche, stel, aftagelige dele, lynlåse, funktionsknapper og trykknapper).

• Tjek og smørelse af hjul.

• Tjek og smørelse af bremse.

• Smørelse af andre bevægelige dele.

• Tjek af brud på stellet.

• Efterspænding af alle skruer.

• Tjek for rust og mug.


6.5 Reparation

I tilfældet af at din barnevogn skal til reparation vil følgende punkter være gældende i forhold til processen:

6.5.1 Produktfejl, der opdages i garantiperioden, bliver repareret gratis hurtigst muligt, dog senest indenfor 14 arbejdsdage efter modtagelse af produktet til reparation.

6.5.2 Fristen for reparation i henhold til punktet over kan forlænges med den tid, der er nødvendig for at bestille de nødvendige reservedele. I sådanne tilfælde vil du blive informeret om forlængelsen af ​​den nødvendige tid til reparation og den forventede dato for færdig reparation.

6.5.3 BabySam forbeholder sig ret til at forlænge de ovennævnte perioder, hvis force majeure indtræffer.

6.5.4 Hvis den anmeldte fejl ikke er dækket af garantien, afholdes omkostningerne til reparation af kunden. Inden der foretages nogen handling, vil kunden blive informeret om omkostningerne ved reparationen, som først derefter vil blive udført efter kundens udtrykkelige samtykke.

6.5.5 Hvis reparationen kræver udskiftning af dele, vil de defekte dele, som blev udskiftet, blive bortskaffet af BabySam. De reservedele, der bruges til reparation, kan produceres af en anden producent, så længe de som minimum er ligeværdige i teknisk henseende.

6.5.6 Hvis reparation og/eller udskiftning af dele er umulig, forbeholder BabySam sig retten til at erstatte det givne produkt med et nyt, frit for fejl, hvis det stadig er i produktion. I andre tilfælde vil udskiftningen blive udført med et lignende produkt og sat til en pris, der ikke er lavere end prisen på det originale produkt på tidspunktet for kundens køb.

6.5.7 Hvis det originale produkt med en 5 års tryghedsgaranti er blevet erstattet af et nyt produkt, gælder følgende betingelser:
Vilkårene for 5 års tryghedsgaranti fra det originale produkt skal overføres til det erstattende produkt. Varigheden af ​​den 5-årige tryghedsgaranti forlænges ikke, den fortsættes kun.

6.5.8 Det er ikke muligt at registrere erstatningsproduktet for en ny 5 års tryghedsgaranti

6.5.9 Det er muligt at få stillet en lånevogn til rådighed mens reparationen står på. Vi kan ikke garantere at lånevognen er samme mærke og model, som den vogn du indleverer til reparation. Vi tager forbehold for at alle lånevogne i butikken kan være lånt ud på det givne tidspunkt, og at vi i det tilfælde ikke vil have mulighed for at stille en lånevogn til rådighed.


7. Persondata

BabySam respekterer alle ønsker om hemmeligholdelse af personoplysninger, som du afgiver på BabySams webshop. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personoplysninger. BabySam registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Ved at benytte BabySam.dk eller bestille varer i BabySams webshop accepterer du, at BabySam registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående.

Du kan benytte BabySam.dk uden at fortælle os, hvem du er eller give personoplysninger om dig selv. BabySam.dk benytter cookies (se mere i afsnittet  nedenfor), men benyttelsen af BabySam.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.


For at BabySam kan handle og levere varer, nyheder og andre tjenester, har vi brug for visse personoplysninger, som du selv afgiver, eksempelvis når du:

  • Foretager et varekøb i BabySams webshop
  • Tilmelder dig et nyhedsbrev
  • Deltager i en konkurrence
  • Sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback, eller
  • I øvrigt giver personoplysninger til os via BabySam.dk eller på anden måde


Ved afgivelse af personoplysninger samtykker du i, at BabySam behandler personoplysningerne, herunder at BabySam:

  • Registrerer de personoplysninger, du afgiver herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail samt evt. andre oplysninger
  • Registrerer oplysninger om de køb, du foretager på BabySam.dk


BabySam sælger på ingen måde dine personoplysninger til tredjepart og opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, for eksempel kort-numre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende. De afgivne personoplysninger opbevares i 5 år, for at opfylde bogføringslovens bestemmelser, hvorefter de automatisk anonymiseres i vores IT-systemer.


Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse

Formålet med registreringen og behandlingen af personoplysninger er at kunne levere købte varer til dig, samt hjælpe ved eventuelle fejl og mangler i forbindelse med bestilling og levering.


Du har til enhver tid ret til at:

  • Få oplyst, hvilke personoplysninger, BabySam har registreret om dig
  • Få rettet ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger
  • Få overflyttet dine registrerede personoplysninger til tredjemand
  • Bede om at få slettet alle personoplysninger


Du kan til enhver tid trække samtykke til behandling af personoplysninger hos BabySam tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den hidtidige behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen heraf.


Den dataansvarlige er

BabySam A/S

Nyholms Alle 3, 1.

2610 Rødovre

CVR. nr.: 31370450


Ethvert spørgsmål og enhver anmodning, begæring eller henvendelse i øvrigt vedr. persondata skal ske skriftligt til kundeservice på kundeservice@BabySam.dk.


Klage over BabySam A/S’ behandling af personoplysninger kan rettes til:

Datatilsynet

Borgergade 28, 5

1300 København K


dt@datatilsynet.dk

www.datatilsynet.dk​​​​​​​



8. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@babysam.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.


En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til:


Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg


Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus - se mere her.


For at kunne indgive en klage til Nævnenes Hus, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.


BabySam en e-mærket webshop, og derfor kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse.
​​​​​​​Læs mere her.


Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr



VERSION: 02-12-2024