Sebra Interiør

– Dansk Design til børneværelset siden 2004


Siden 2004 har Sebra været en dansk designvirksomhed, der skaber møbler, interiør og legetøj til børn med fantasi – og til forældre med sans for æstetik. Når du vælger et produkt fra Sebra, vælger du samtidig en gennemtænkt kombination af sikkerhed, funktion og høj kvalitet.


Den miljøvenlige tankegang er en integreret del af Sebra – fra produktudvikling og materialevalg til transport, emballage, lagerdrift og ansvarlig affaldshåndtering. Med fokus på både miljø og sociale forhold arbejder Sebra målrettet på at minimere deres klimaaftryk og bevæger sig løbende mod en mere ansvarlig fremtid.

Sengen, der vokser med dit barn

– uden tilkøb af dyre juniorkits!


Sebra Sengen er et dansk designikon, der er testet gennem generationer, siden de første streger blev sat for over 80 år siden af arkitekten Viggo Einfeldt.


Tremmesengen er designet til at følge dit barns udvikling. Sengen kan udvides i takt med at dit barn vokser – noget der skaber en stabil og genkendelig base gennem de første mange år af dit barns liv.



Et univers af harmoniske farver


Den klassiske Sebra Seng fås i flere nøje udvalgte nuancer, så du kan finde den farve, der passer perfekt til dit barns univers – uanset om du drømmer om varme, naturlige toner eller et mere legende udtryk.

Se Sebra Sengens farveudvalg her



Vælg miljømærket træ til dit barn


Sebra Sengen er mærket med EU Ecolabel. Certificeringen betyder, at sengen er testet til at være holdbar, sikker og af god kvalitet for at sikre en lang levetid.


Det betyder også, at sengen er lavet af sporbart og lovligt fældet træ og at lim og maling lever op til alle sikkerhedskrav for bl.a. at sikre et godt indeklima.



5 års garanti og mulighed for at købe reservedele


Sebra yder en udvidet produktgaranti på EU Ecolabel mærkede produkter i en periode på 5 år fra købsdatoen.

For at forlænge levetiden på vores produkter tilbyder vi reservedele til Sebra Sengen, der er mærket med EUEcolabel.

Hævnet sengebund til din nyfødte

Den hævede sengebund gør det lettere at løfte din baby op fra sengen og lægge hende/ham i sengen

Sænket sengebund til din baby

Den sænkede sengebund skaber sikkerhed for din baby i det første leveår og frem, til dit barn begynder at ville klatre over siderne.

Uden tremmesider til din tumling

Omkring to-et-halvt-års-alderen gør mange børn tegn til, at de kan og vil selv. Nu er tidspunktet til at tage én eller begge sider af.

Udtrukket seng til din junior

Efterhånden som dit barn vokser, kan sengen trækkes ud i længden - helt UDEN TILKØB af dyre junior-kits.

Sebra Puslepude

– Dansk design, der holder familielivet


Sebra puslepuden forener skandinavisk design med et enkelt og tidløst udtryk. Den bløde, vandafvisende overflade gør det nemt at tørre puden af efter brug.


Med sin redeformede udformning og høje kant er puden udviklet til at mindske risikoen for, at dit barn ruller ned under bleskift. Den polstrede kant giver desuden ekstra beskyttelse, så barnet ikke støder hovedet mod hårde flader, hvis det bevæger sig under skiftet.


Nem rengøring hjælper en travl hverdag med baby

Sebra puslepuden er nem at holde ren – den kan tørres af med vand og sæbe og tåler desuden afspritning med op til 70 % alkohol. Har du behov for at vaske uheld af, er den også nem at skylle under bruseren.


Puden er fremstillet i formstøbt PUR-skum (polyurethan), et materiale der kombinerer slidstyrke med en blød og behagelig overflade. Det gør den særligt velegnet til daglig brug gennem mange år – uden at miste sit pæne udseende.


Se Sebra Puslepuden her.

Sebra 3-i-1 Babynest

– en tryg base på farten


Giv din baby en tryg og blød start på livet med en multifunktionel babynest, der både fungerer som lift, når I er på farten, og som legetæppe, når siderne løsnes. Det bløde design omslutter barnet og skaber en genkendelig og beroligende base.


Sebra 3-i-1 Babynest kombinerer komfort, sikkerhed og fleksibilitet i ét og samme produkt. Den er lavet af udvalgte kvalitetsmaterialer og lever op til de europæiske sikkerhedsstandarder for både babylifte (EN 1466:2023) og legetæpper – så du kan føle dig helt tryg.


Se Sebra 3-i-1 Babynest her.

BABYLIFT

En lift med solide hanke og en fast bund, der gør den nem og sikker at tage med overalt.

BABYNEST

Knap hankene fast under bunden, og få en tryg og omsluttende liggeplads til din nyfødte – uanset hvor I er.

LEGETÆPPE

Løsen siderne, og bred babynesten ud til et stort tæppe, der er perfekt til mavetid, skiftetid og leg – både hjemme og ude.

Det bedste til mit barn

Historien om Sebra

Sebra Interiør blev etableret i 2004 af Mia Dela Jensen, der er uddannet designer fra Designskolen i Kolding. Da hun i 2002 ventede sit første barn, begyndte hun at lede efter møbler og interiør til børneværelset – men hun fandt ikke noget, der matchede hendes krav til både kvalitet og æstetik. Det blev startskuddet til Sebra Interiør.


Siden da er familien blevet udvidet med to børn mere, og selvom de nu er blevet store, har Mia og resten af Sebra-holdet fastholdt deres fokus: at skabe designprodukter til babyer og småbørn op til 3 år.


På kontoret i Esbjerg står et gammelt trætog fra Mias egen barndom. Det fungerer som en daglig påmindelse om at skabe legetøj og interiør i høj kvalitet – fri for skadelig kemi, fuld af legeværdi og med et tidløst, dansk design, der kan gives videre fra generation til generation.

Godt håndværk og kvalitet

Hos Sebra er godt håndværk og materialer af høj kvalitet omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Når vi udvikler nye produkter, tænker vi ressourcerne ind fra starten – med fokus på at minimere spild og bruge materialerne bedst muligt.


Det gennemarbejdede design og den holdbare konstruktion gør, at vores møbler og tilbehør ikke blot kan bruges af ét barn, men ofte bliver givet videre til søskende eller andre familier.


Det er en integreret del af Sebras ansvarlige tilgang: at skabe produkter, som kan bruges igen og igen – og sprede glæde i mange børneværelser, før de når enden på deres livscyklus.

Udvalgte produkter fra Sebra

3-i-1 lift - Sophora Leaves

Sebra

3-i-1 lift - Sophora Leaves

1.199,00 DKK
Online
31 butikker
Baby & Jr. seng - jetty beige - FSC®

Sebra

Baby & Jr. seng - jetty beige - FSC®

7.499,00 DKK
Online
27 butikker
Puslepude, birchbark rose

Sebra

Puslepude, birchbark rose

599,00 DKK
Online
32 butikker
Prismatch
Puslebord med skuffer - hvid FSC®

Sebra

Puslebord med skuffer - hvid FSC®

6.599,00 DKK
Online
30 butikker

Se alt fra Sebra her

Eller besøg Sebras egen hjemmeside her​​​​​​​