Nogle gange sker det, at du af en eller anden grund ikke kan amme efter fødslen. Her kan du få hjælp af personalet på sygehuset, så du lærer at bruge pumpen, og så dit barn får den gode råmælk. Det kan være lidt hårdt at komme i gang med at pumpe, og det er en god idé at søge hjælp hos en sundhedsplejerske, som kan guide dig.
Det er vigtigt, at tragten du bruger, er den rigtige størrelse. Du kan få problemer med ømme og sårede brystvorter, brystbetændelse eller for lidt mælk, hvis pumpen er for lille. Når du vælger brystpumpe, skal du sørge for, at vakuum kan reguleres. Vakuum må ikke være for kraftigt, da det ligeledes kan give sår og revner på brystvorten. Mange skal have en større størrelse end standardstørrelsen.
Giv dit bryst en let massage inden du bruger brystpumpen. Det tager 1-3 min, før mælken begynder at løbe til. Det tager normalt ca. 10 min. at pumpe hvert bryst, og det er mere effektivt og tidsbesparende, hvis du pumper begge på en gang. Mælkemængden øges, hvis du og dit barn ligger hud mod hud, mens du pumper. Hvis du i en periode ikke kan få pumpet nok mælk, til din babys behov, kan du supplere med modermælkserstatning.Jo hyppigere du pumper, jo mere mælk producerer du. Du skal pumpe seks-otte gange om dagen, hvis dit barn ikke får andet end den udpumpede modermælk.
Du producerer flest mælkedannende hormoner om natten, det er derfor en god idé at pumpe i løbet af natten, så du bliver ved med at have nok mængder modermælk.
Hvis mælken ikke skal bruges med det samme, er det vigtigt, at den håndteres korrekt, for at den ikke bliver sur. Den udpumpede mælk skal med det samme hældes på en ren, skoldet flaske, og derefter opbevares i køleskab eller fryser.
Sørg for kun at fylde flasken ¾ op. Køl den hurtigt ned, og skriv dato og klokkeslæt på beholderen. På den måde er det nemt at holde styr på, hvilken mælk, der skal bruges først inden for holdbarhedsperioden.
Når du først har optøet/opvarmet mælken, må den ikke fryses igen – hæld den ud, hvis ikke den bliver brugt.
Varmer du mælken i mikroovn, er det vigtigt at ryste flasken grundigt, så al mælken har samme temperatur. Hurtigt optøet mælk skal bruges med det samme.
Du kan også optø mælken langsomt i køleskabet eller i en skål i varmt vand. Langsomt optøet mælk kan opbevares i køleskabet op til 24 timer.Mælken må ikke have en temperatur på over 60 grader, da antistofferne i mælken ødelægges.
Ømme brystvorter og generelt ømme bryster er helt normalt under amningen de første dage efter fødslen. Hvis du har lettere ømme eller revnede bryster ved amning, kan du forsøge at malke ud med hænderne et par dage, da dette er det mest skånsomme. Du kan også forsøge at indstille brystpumpen på svag styrke og se, hvordan det føles.
Hvis det bliver ved med at gøre ondt, at brysterne er sårede eller revnede, bør du tage kontakt til en sundhedsplejerske, så du kan få hjælp til en løsning. Disse symptomer opstår som regel, fordi din baby har svært ved at lære at klæbe sig fast til brystvorten.Ømhed kan også opstå ved tilstoppede mælkegange. Her kan det hjælpe, at varme dit bryst op med en varmepude eller et varmt bad, inden du pumper. Varmen gør det nemmere for mælken at finde vej gennem brystet.
Brystbetændelse opstår oftest, fordi mælkegangene er tilstoppede. De tilstoppede mælkegange viser sig ved, at brystet bliver ømt, det føles knudret og hårdt. Du kan også få let feber og kulderystelser. Hvis du har en fornemmelse af, at du har fået brystbetændelse, bør du kontakte din læge.Årsagerne til brystbetændelse kan skyldes sutteteknik, uregelmæssig eller manglende amning, overproduktion af mælk, for stramtsiddende bh, stress eller dårligt immunforsvar.
Hvis du har tilstoppede mælkegange
En dårlig sutteteknik kan også medføre blege og smertende brystvorter. Bleghed og ømhed kan dog også skyldes tilstanden, Morbus Reynard – her vil brystvorterne skifte fra hvid til rød, og vil føles smertefulde. Denne tilstand kan behandles med medicin, som du kan tage, selvom du ammer.
Hvis en svampeinfektion opstår, kan det give brændende, stikkende, kløende smerter, som går fra brystvorten ind i brystet, når din baby sutter og imellem amningerne. Hvis du har mistanke om en svampeinfektion, bør du tage kontakt til din læge.
Du kan glæde dig over at pumpe, med tanke på, at du har mulighed for at give din baby mælken. Gør oplevelsen rar, ved at sidde varmt og behageligt, og start gerne med en varmt bad, som giver mælken en bedre strømning. Du kan sagtens sidde med dit barn på skødet, mens du pumper, og det sætter ekstra gang i hormonerne, hvis I har hud mod hud. Lyt til god musik og hav vand eller lignende stående i nærheden. Hvis du skal pumpe, og dit barn er indlagt, kan det sætte gang i hormonerne, hvis du har et billede af din baby. Hav noget du kan tørre brystet af med i nærheden, så dine hænder og tragten ikke glider, mens du pumper.
Når du ammer, bør du pumpe, hvis du vil øge mængden af mælk, du producerer, eller hvis du har brug for at tage en pause fra at amme og ønsker at opbevare mælken til senere brug. Det er også en god idé at pumpe, hvis du oplever brystbetændelse eller forstoppelse i brystet, da dette kan hjælpe med at lindre ubehaget og øge mælkeproduktionen.
Det anbefales at pumpe indtil mærkestrømmen falder til et minimum. Det er vigtigt at huske på, at den tid det tager at pumpe kan variere fra person til person, og det er vigtigt at tage sig tid til at pumpe, indtil man er sikker på, at brystet er tømt for mælk. Det er også vigtigt at pumpe regelmæssigt for at opretholde en tilstrækkelig mælkeproduktion.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den kost, forældrene spiser, sjældent egner sig som føde for de små med et fordøjelsessystem, som endnu ikke er færdigudviklet.
Forældres reaktioner efter en fødsel kan være meget forskellige. Op mod seks procent af alle forældre bliver ramt af en fødselsdepression ifølge tal fra Sundhed.dk.
De fleste mødre ved, at amningen ikke kommer af sig selv, men for de nybagte af slagsen, kan det komme som et chok, at det ikke altid er en selvfølgelighed.