Danske Marie og Adam står bag mærket Moonboon, der producerer babyudstyr i lækre, økologiske materialer, der er udviklet med omtanke for miljøet. Inspirationen kom da Marie selv blev mor og alle produkterne er skabt med den største kærlighed til de mindste. Vi er hos BabySam meget stolte af at vi har fået Moonboon med i vores sortiment, som du kan finde både online og i udvalgte BabySam butikker.
Som stifter af et startup, havde Marie behov for sparring, hvorfor hun meldte sig til og kom igennem castingen til DR programmet Løvens Hule. Her var de 5 investorer meget begejstrede over Maries arbejdsomhed og hendes kollektion og særligt Moonboons slyngevugge og vuggemotor vakte særligt deres interesse. Derfor endte det også med at Marie fik investoren Christian Arnstedt med på holdet og efter deltagelse i programmet oplevede Marie og Adam at mange småbørnsforældre efterspurgte Moonboons produkter.
Da Marie selv blev mor, oplevede hun hvordan en slyngevugge kunne hjælpe sit barn med at falde til ro. Men at hun samtidig var fastlåst, da slyngen krævede at hun selv skulle stå og vugge slyngen op og ned.
Hurtigt undersøgte Marie markedet for hjælpemidler til slyngevugger, men uden held. En vuggemotor som kunne afhjælpe Marie fandtes simpelthen ikke i hele det europæiske marked. Men med stor ihærdighed og hårdt arbejde, har Marie sidenhen skabt en specialdesignet, uundværlig hjælper og aflaster for alle forældre - vuggemotoren. Sidenhen er langt flere produkter kommet til verden, alle med fokus på kvalitet, bæredygtighed og økologiske materialer. Og du finder et stort sortiment her hos BabySam.
Moonboons slyngevugge er GOTS-certificeret og lavet i lækkert økologisk bomuld. Madrassen er fyldt med det temperaturregulerende og allergivenlige materiale kapok.
Slyngevuggen er udstyret med en blød stofdækket fjeder, der kan bruges til både nyfødte og børn op til 15 kg. Tværpinden, der holder slyngevuggen, er lavet i mørkt valnøddetræ.
Til slyngevuggen kan tilkøbes tilbehør, så den kan bruges til netop jeres behov, såsom vuggemotor, flytbart stativ, karmbeslag og afstivermadras. Du finder tilbehøret nedenfor her på siden.
Moonboons vuggemotor er et praktisk og elegant hjælpemiddel til slyngevugge, som er designet, udviklet og testet i Danmark. Moonboons vuggemotor kan bruges på andre slyngevugger.
Lidt om vuggemotoren
• Den kan bruges fra barnet vejer 4 kg og op til 15 kg.
• Har integreret timer og kan vugge i op til 3 timer
• Mulighed for at indstille hastighed
• Motoren kan anvendes på andre slyngevugger med Moonboons egen specialdesignede fjeder
• Den er gennemtestet og sikker i brug
Moonboons dyner er skabt ud fra ønsket om at skabe et allergivenligt og økologisk alternativ til andre almindelige dyner på markedet.
Dynerne er derfor produceret ud fra den største omtanke for miljøet og har på intet tidspunkt været i kontakt med pesticider, insektmidler og giftstoffer.
Endeligt er kapok med til at gøre dynen ultra let, hvilket betyder at det ikke er en tung dyne, som ikke føles unaturlig at lægge oven på baby.
Sengetøjet fra Moonboon fås i de fineste og rolige naturfarver, som passer ind i ethvert hjem.
Det GOTS-certificerede bomuld er satinvævet, hvilket gør at sengetøjet er meget blødt og behageligt mod huden.
Det er noget som både din baby og junior vil elske at putte sig i.
Med Moonboons strækvikler, er der tænkt på bevægelighed og praktik. Viklerne fås i str. XS/S og M/L og kan bruges fra baby er 3 mdr og op til barnet vejer 10 kg.
Strækviklerne er anvendelige både hjemme og ude, når du har behov for at have hænderne fri, men stadig gerne vil have dit barn tæt ved dig, så baby føler sig tryg.
Viklerne har som noget ganske særligt en lille smart lynlåslomme, så der er plads til dankort, en ekstra sut eller din mobiltelefon. Alle vikler er naturligvis også skabt i GOTS certificeret bomuld og fås i flere farver.
Moonboon er inspireret af månen, natten, drømmene og eventyret. For Moonboon er månen et symbol på søvnen, mens boon, der betyder velsignelse eller held, indkapsler alt det gode i livet.
Moonboon er for mange småbørnsfamilier efterhånden synonymt med søvn - og med god grund. Moonboon har en enkelt mission: at skabe mere og bedre søvn for babyer og børn gennem deres produkter og ekspertise. Deres omfattende artikelkatalog behandler derfor de udfordringer, nye forældre står overfor. Udforsk putterutiner, babys døgnrytme og hent værdifulde søvnråd HER.