Du henter dit barn efter middagsluren i barnevognen, og ak – strømperne er igen forsvundet et uvist sted under dynen. Det kan lyde som et banalt problem, men når du står med en baby med iskolde tæer, kan du godt ønske strømperne tilbage til den bomuldsmark, de kommer fra. Når de ovenikøbet efter få vaske har fået hul på tåen, mens pasformen er trukket skæv og farven tværet ud, kan du godt spørge dig selv, hvorfor det egentlig skal være raketvidenskab at finde et par strømper, der duer? Det behøver det heller ikke at være, forsikrer Lisette Toft Madsen, Brand Manager hos Mp Denmark, som har produceret strømper og strømpebukser på egen fabrik siden 1937. Hun giver dig her syv råd til at skabe velvære for små strømpefødder.
Det kan være fristende at købe supermarkedets slagtilbud, men selv om strømperne føles bløde i butikken, bliver en billig strømpe hurtigt et irritationsmoment. Risikoen er, at de efter få vaske føles stive og er umulige at tage på for barnehænder – hvis de da ikke er gået ud af facon, er blevet misfarvede eller hullede. Mp Denmark bruger kvalitetsgarn, som er indfarvet, og alle strømper er forkrympet, så strømpen holder både facon og farve, vask efter vask. Strømperne kan endda ofte gå i arv – og ender derfor alligevel som det økonomiske valg.
Sidder elastikkanten for højt eller lavt på dit barns ankel, kommer den lille nemt til at sparke strømpen af under søvn eller leg. Mp Denmarks strømper har en indvendig elastik, som sidder lige på anklens smalleste sted. Det holder strømpen på plads.
Vælg en anatomisk strømpe
En strømpe, der er strikket i ét stykke, glider nemt ned og klumper sammen under foden. Mp Denmark strikker efter en metode, hvor hælen ’knækker’ strømpen i en vinkel på 90 grader. Det passer til fodens anatomi, og strømpen bliver, hvor den skal.
Fødderne slider strømperne mest på tåspidsen og i hælen, hvor der ofte går hul. Mp Denmark har derfor forstærket både hæl og tå med 50 procent ekstra garn, så strømpen holder længere.
Skån dit barn for kemikalier
Du betaler lidt mere for et par strømper, der som Mp Denmarks er Oeko-Tex®-certificeret, men mærket giver dig tryghed i forhold til, at strømpen ikke udsætter dit barn for ftalater og andre kemikalier. Og som bonus belaster du miljøet mindre.
Undgå kradsende materialer
Det ser fint ud med glimmerfødder, men festen stopper, hvis materialet kradser. Mp Denmark strikker derfor sine glimmerstrømper med glimmer yderst og bomuld ind mod huden, så blødheden bevares.
For store strømper svupper let af foden. Men det kan være svært at vælge den rigtige størrelse, da billige modeller ofte er strikket på maskiner, der dækker over mange størrelser. Mp Denmark strikker derfor på maskiner, der dækker over få størrelser – og er din garanti for, at strømperne passer.
Det er vigtigt at kontrollere dit barns sko flere gange årligt, da de konstant vokser og ændrer form, proportioner og struktur. Skoene skal heller ikke være for store, da det vil være besværligt at gå rundt i.
Vi taler om begyndersko, men hvornår skal man egentlig begynde? Få hér en guide til begyndersko, og giv dit barn de bedste forudsætninger, når de første skridt tages.
Det er vigtigt at kontrollere dit barns sko flere gange årligt, da fødderne konstant vokser og ændrer form, proportioner og struktur. Vi har samlet 10 tips til når du skal ud at finde sko til dit barn.
Så snart I ved, at I skal være forældre for første gang, vælter det ind med spørgsmål, for det enorme udbud af udstyr er en helt ny verden af ting, I aldrig har hørt om før! Her får du svar på nogle af de ting, de fleste undrer sig over.