Glad i bad
- Gode råd til babybadet

Nogle babyer elsker følelsen af vand, skvulp og plaskeri, imens andre er noget mere skeptiske, når det er badetid.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at gøre badet til en god oplevelse for dit barn.

Babys første bad er for mange nybagte forældre en helt særlig stund, som de ser frem til med lige dele spænding og uro. Lige så hyggeligt og sjovt det kan være at studere dit barns reaktioner på det lune vand og fornemmelsen af vaskekludens beroligende gentagelser, lige så ængsteligt og skuffende kan det føles, hvis arvingen bliver ulykkelig eller måske endda helt utrøstelig af oplevelsen.


Imidlertid er der hjælp at hente, hvis du er usikker på, hvordan situationen skal gribes an. Hos BabySam har vi samlet en håndfuld nyttige råd til babybadet, så du kan etablere en god rutine helt fra start – og vi har et svar parat på de mest almindelige spørgsmål omkring babys første bad.

Hvornår må min baby komme i bad?

Det tager typisk 3-10 dage for navlestumpen at falde af, og indtil det sker, skal I vente med bad, fordi der ellers er en indgangsvej til infektioner ved navlen. Når navlestumpen er faldet af, er det til gengæld op til jer, hvornår I synes, det er på tide med den første rigtige vask.


Nogle eksperter anbefaler dog at vente, til amningen er kommet godt op at køre og baby kan spise sig helt mæt ved brystet. Når din baby er mæt og glad, er der nemlig større chance for, at det første bad bliver en god oplevelse for både forældre og barn.

Hvor ofte skal min baby i bad?

Babyers hud er mere følsom og kan derfor blive irriteret, hvis du putter dit barn i bad for ofte.
En god tommelfingerregel er, at din baby skal i bad 1-2 gange om ugen. Put gerne et par dråber olie i badevandet - det modvirker udtørring af huden.


Hvis din guldklump slet ikke bryder sig om badet, kan du nøjes med et rigtigt bad cirka hver 14. dag. I mellemtiden kan du holde din baby ren med vaskeklude eller en svamp, helst dagligt. Vær særligt opmærksom på ansigt, underarme, hænder og bleområde.

Hvor varmt skal vandet være?

Din babys badevand skal være omkring 37 grader varmt – og aldrig over 38 grader, da spædbarnets hud er meget sårbar og følsom.


Tjek meget gerne med et badetermometer, så du er sikker på, at vandet ikke er for varmt.


Når du er kommet godt ind i rutinen, vil du dog efterhånden kunne mærke, om vandet er for varmt med håndled eller din albue.

Badetermometre
Bath Thermometer - Grey
Kun i webshop
NUK
Bath Thermometer - Grey
99,00 DKK
Online
Badetermometer - breeze green
Bébé-Jou
Badetermometer - breeze green
89,00 DKK
Online
1 butik
Badetermometer - taupe
Kun i webshop
Bébé-Jou
Badetermometer - taupe
89,00 DKK
Online
Bad termometer Fisk, blå
Oopsy
Bad termometer Fisk, blå
69,95 DKK
Online
31 butikker
Bad og rumtermometer Flodhest grå
Oopsy
Bad og rumtermometer Flodhest grå
119,95 DKK
Online
32 butikker
Badetermometer - uni white
Bébé-Jou
Badetermometer - uni white
89,00 DKK
Online
32 butikker
Bad termometer Søhest, rosa
Oopsy
Bad termometer Søhest, rosa
69,95 DKK
Online
32 butikker
Bade - termometer, Pale Pink
Kun i webshop
Bébé-Jou
Bade - termometer, Pale Pink
89,00 DKK
Online
Badetermometer - celestical blue
Kun i webshop
Bébé-Jou
Badetermometer - celestical blue
89,00 DKK
Online

Det første bad – sådan gør du

• Vælg et godt tidspunkt på dagen. Det første bad er en stor oplevelse med mange sansestimuli. Det går bedst, hvis din baby er mæt, udhvilet og i godt humør. Et aftenbad er for eksempel ikke sagen, hvis dit barn er mest urolig inden sengetid.


• Det skal være en god oplevelse at få bad, og hvis I de første gange er to om at holde og tørre, går det bedst. Husk, at det er normalt at fumle lidt i starten. I skal nok få det lært.


• Skru op for varmen i rummet. Kulde giver ubehag, og dit barn kan endnu ikke regulere sin temperatur. Sørg derfor for, at badeværelset er varmt. Tag eventuelt selv noget tøj af, så du ikke kampsveder undervejs.


• Læg alt frem på forhånd, så du for eksempel har et håndklæde klar og ikke skal stå og lede med en våd baby i favnen. En lille babybadekåbe kan også være fint, så I ikke behøver tage så meget tøj på lige bagefter.


• Din baby spejler dig - hvis du er urolig, bliver den lille også nemt urolig. Løft forsigtigt din baby ned i vandet med rolige bevægelser. Husk, at lidt klynk måske bare er en måde at give udtryk for, at hov, dette er nyt.


• Gør alt langsomt, men lad det ikke vare for længe. Den lille skal have tid til at vænne sig til vandet, men det skal heller ikke trække ud. Et bad skal i starten ikke vare mere end 5-10 minutter.


• Brug et babybadekar. Et lille babybadekar et fint, fordi det er rart for dit barn at mærke kanterne og føle sig tryg og omsluttet. Din nyfødte kan godt spjætte lidt, så hold ham eller hende ind til kanten i den side, hvor du ikke har armen om den lille, og tal beroligende undervejs. Fyld så meget vand i karret, at hele barnets krop – undtagen hovedet – kan dækkes.


• Hvis dit barn bliver uroligt, kan det hjælpe at lægge en vaskeklud eller en stofble over maven på den lille. Det giver en følelse af tryghed.

Sæbe eller ej?

Du behøver ikke bruge sæbe og heller ikke vaske hår. Det bliver nødvendigt senere, men i starten kan du nøjes med at massere hovedbunden let for at forebygge arp. Brug dine hænder til at vaske i barnets folder. Sidder der noget afføring, er det bedst at løsne med lidt olie. Husk at vælge olie og senere sæbe, som er uden unødig kemi. Se efter Svanemærket og Astma-Allergi-mærket.

Tip - Vær på forkant med kriser

Det er en god idé at gøre det til en vane, at din baby får vand i ansigtet, når I bader. Det er ikke ubehageligt, tænk på, at dit barn har ligget i vand inde i maven. Med hænderne kan du skylle lidt vand over panden og ned over næsen, så din baby vænner sig til fornemmelsen. Det vil gøre det nemmere senere, når håret skal vaskes rigtigt og give dig én kamp mindre med en balstyrisk tumling.

Denne artikel er en del af BabySnak

Læs mere om BabySnak her

Sidste gang

Inspiration til puslepladsen

inspiration til puslepladsen

Når der skal pusles og nusses, så er en god station for pusling vigtigt, da I kommer til at bruge mange timer her. Læs med her hvordan I får et godt pusleområde.

Næste gang

Baby & søvn

baby og søvn

"Husk nu at få sovet, mens du kan!" Har du også efterhånden hørt den utallige gange fra andre i din omgangskreds? For at forstå jeres kommende søvnmønstre og vigtigheden af søvn, fortæller vi her lidt om hvordan du kan forvente din baby vil sove og hvordan du skaber de bedste rammer for en god søvn.​​​​​​​