Falsk! Det er en meget sejlivet skrøne, at der er større sandsynlighed for at få en dreng, hvis du har en eller to drenge i forvejen. Og omvendt med piger. Men myten har intet har på sig. Det viser en stor analyse fra Danmarks Statistik.
Sandt! Der er faktisk noget om denne myte, viser et nyt amerikansk studie fra 2016, og det kan da i hvert fald være en lille opmuntring til alle dem, der har ligget med hovedet nede i toilettet de første tre måneder af deres graviditet.
Falsk! En spids mave er en dreng – en rund er en pige. Sidder maven lavt er det en dreng, og sidder den højt, er det en pige. Myterne om sammenhængen mellem mavens udseende og kønnet er mange, men ingen af dem er sande.
Sandt! Drengefostre er mere skrøbelige over for blandt andet radioaktive stoffer, kemi, stressende katastrofer og markante klimaforandringer. For eksempel blev der født markant færre drenge efter Tjernobyl-katastrofen i Ukraine og efter angrebet på World Trade Center i New York.
Falsk! Det kan være ganske belejligt at bede andre om at bære din taske eller tage indkøbsposen, men det er altså – desværre! – ikke helt forbudt at bære noget, når du er gravid. Det anbefales dog, at du ikke løfter noget, der vejer mere end 12 kilo, og at den samlede mængde ikke overstiger 1000 kilo per dag. Når du er syv måneder henne, anbefales det, at du kun løfter det halve.
Falsk! Det nytter desværre ikke at smide penge efter de mange dyre cremer, der påstår at forebygge strækmærker. Strækmærker skyldes en forstrækning af de elastiske fibre i huden, og det kan ingen creme gøre noget ved.
Sandt! Dette har indtil nu været kategoriseret som en rendyrket myte, men faktisk er der noget om sagen. Ifølge et amerikansk studie fra 2016, var der blandt forsøgsdeltagerne en signifikant sammenhæng mellem kvindernes grad af halsbrand, og hvor meget hår deres barn blev født med. Forskerne bag mener, at det skyldes, at det er de samme hormoner, der både giver halsbrand hos kvinden og stimulerer hårproduktionen hos babyen.