Gode råd til aftenputning og opvågninger om natten

I artiklen forbereder sundhedsplejerske, sygeplejerske og søvnspecialist Sine fra Søvnplejersken dig på, hvordan du kan få implementeret de gode putterutiner i hverdagen, hvordan du skaber et godt og trygt sovemiljø, og hvad du kan gøre under opvågningerne, når dit barn skal puttes igen.


"Det er forskelligt fra familie til familie hvordan vi putter vores børn. Børn er også forskellige og har forskellige behov alt efter alder og temperament. Nogle børn falder bedst i søvn i mor og fars arme, andre i deres seng og nogle bedst ved siden af deres mor eller far i dobbeltsengen. Det vigtigste er at du som forælder finder ud af hvad der virker for dig, din familie og dit barn."
​​​​​​​- Sine fra Søvnplejersken

Put dit barn når det er træt nok


Dit barns søvn styres bl.a. af et såkaldt søvnpres. Det betyder at dit barn først kan sove når det har været vågen i lang nok tid.


Især i barnets første leveår, hvor barnets rytme er under konstant udvikling, kan det være en hjælp at skæve til hvornår dit barn sov sin sidste lur, for at finde ud af hvornår du kan putte det til natten.


Det betyder, at du som forældre bliver nødt til at være fleksibel omkring puttetidspunktet om aftenen, så længe dit barn stadig sover lur(e) om dagen.


Nogle børn vil være mere præcise med deres dagsrytme, mens andre ikke nødvendigvis kan puttes kl. 19.30 hver aften. Fordi dit barn er måske ikke træt nok pga. den lidt senere eller længere lur i dag!Når dit barn ikke sover lur mere, kan du begynde at indføre helt faste klokkeslæt for aftenputningen.

Nedenstående er ment som en rettesnor for hvor længe barnet i den pågældende alder kan/bør være vågen inden du begynder aftenputningen.


• 0-4 måneder: 1-2 timer

• 4-7 måneder: 2-3 timer

• 7-12 måneder: 3-6 timer

• 1-2 år: 4-6 timer

• 2-4 år: over 5 timer

• >4 år: over 12 timer


Det er helt almindeligt at det kan tage op til 45 minutter fra du har sagt ”Godnat” til at dit barn sover.

Skab et putteritual


Aftenrutiner, ritualer, putteritualer, vaner der er mange ord for det samme. I min vejledning til familier har jeg valgt at kalde det putteritualer fordi putteritualer både er vigtige til dagslurerne og når barnet skal puttes om aftenen samt når barnet skal puttes efter en opvågning om natten/dagen. Dit barn elsker nemlig faste rammer og rutiner.


Når du gør noget bestemt og det samme hver gang barnet skal puttes skaber det forudsigelighed for barnet. Når jeres barn ved hvad der skal ske, føler barnet sig i trygge hænder, og behøver ikke at orientere sig mod det næste der skal ske.  


Genkendeligheden hjælper rent faktisk barnet til at regulere sine følelser og behov og I er de bedste til at skabe de faste rammer og rutiner som passer ind i jeres familie.


Putteritualer er gode når de virker, derfor er det selvfølgelig vigtigt at finde de putteritualer der virker for jer og jeres barn og ikke bruge alle ritualerne på en gang.


Fra det første ritual starter, eksempelvis nattøjet gives på, til barnet puttes kan putteritualet varer ca. 5-30 min afhængigt af barnets alder, udviklingstrin og behov.


Når I forbereder jer på jeres putteritualer så vær bevidste om at det er noget som I synes er hyggeligt og noget som begge forældre med tiden kan udføre. Udfør så vidt muligt gerne putteritualerne i det rum hvor barnet skal sove.


At skabe et velfungerende forudsigeligt putteritual kan faktisk også være med til at skabe en bedre søvnkvalitet for dit barn.


Det kan således være med til at forebygge alt for meget natteroderi. Men selvom du har en forudsigelig og god aftenputning kan du stadig opleve mange opvågninger og hvad gør du der?

Trøsteplan – brug den til opvågninger


Brug en trøsteplan til at håndtere dit barns svære putninger og opvågninger om natten helt rolig, omsorgsfuldt og forudsigeligt.


En trøsteplan er blot et udtryk jeg benytter for at have et fælles sprog for hvad det er du kan gøre når dit barn skal puttes (igen) og det er svært. En trøsteplan handler om at hjælpe og regulere dit barn til ro. Men pointen er også at du så vidt muligt bestræber dig på at gøre det roligt og forudsigeligt via nogle omsorgsfulde ritualer. Dette kan rent faktisk hjælpe dit barn til at falde hurtigere i søvn og til færre opvågninger.

Opvågninger – hvor meget er normalt?


Opvågninger hos små børn er helt normale. Forskning viser at barnets hyppige små opvågninger er naturlige, præcis ligesom voksne også har disse lette opvågninger natten igennem.


Forskellen på voksne og små børns søvn er, at børns søvncyklus er kortere og at voksne kan vende sig om på den anden side, tage dynen på igen og ved når noget er en drøm og selv kan regulere sig videre i søvnen.


Det kan mange små børn ikke. De er meget afhængige af at blive hjulpet videre i søvnen indtil de, i deres helt eget tempo, er i stand til at begynde med det selv fordi de processer for dette er modnet i hjernen.

Opvågninger er således som udgangspunkt ikke unormalt eller noget der skal fixes.


Især fra ca. 5 måneder og frem til 14-15 måneder får jeg rigtig mange henvendelser hvad opvågninger angår. Fra forskning er det helt normalt kendt at især forældre til spædbørn (0-1år) oplever hyppige opvågninger.


Overordnet er dette antal opvågninger almindelig:

     

• Hver 2. time i det første halve leveår      

• 3-6 gange i 6-12-månedersalderen      

• 0-3 gange i 1-3 årsalderen

• Ind imellem derefter


Hvornår kan du starte med at skabe putteritualer?


Fra barnet er nogle måneder gammel kan det være hensigtsmæssigt at etablere nogle rutiner eller ritualer.


Vi ved fra forskning at hvis barnet fra starten forbinder det med at falde i søvn med noget rart, så vil det mere naturligt og positivt se frem til at skulle sove.


I takt med at dit barn bliver større bliver dit putteritual formentlig mere og mere fast. Det er væsentligt at du undervejs justerer det, så det passer til dit barns behov.

Eksempler på gode elementer i et putteritual

Bryst og flaske
Især i de første 6-12 første levemåneder vil mælk være et trygt element i dit barns putteritual samt nødvendigt for at dit barn roligt kan finde søvnen.


Sovebamse
Et rigtig godt element i putteritualet kan være at introducere den samme bamse eller sutteklud for jeres barn. Dette kan I allerede fra ca. 2-3 månedsalderen introducere med succes. Hvis barnet er ældre, kan I selvfølgelig også introducere den. Måske er barnet så gammelt at det selv kan vælge en af sine bamser hvis I snakker med barnet om det. Prøv det - også selvom barnet er 1, 2 eller 3 år.


Sut
Barnet har en medfødt sutterefleks. Når barnet sutter på noget, beroliges det.


Svøb og vug det lille spædbarn
At vugge og svøbe dit barn skaber tryghed og er beroligende for det lille spædbarn fordi de rytmiske bevægelser barnet oplever når det vugges minder om bevægelserne inde i livmoderen ligesom det at blive svøbt minder om den trange plads i livmoderen. At svøbe barnet samler barnet og kan være med til at gøre nogle af de ufrivillige bevægelser barnet har mindre forstyrrende for barnets søvn.


Bad
Noget af det første i et putteritual kan være at give barnet et bad. Varme bade virker afslappende og søvndyssende.

Berøring ved øjnene
Når barnet er faldet til ro og er klar til at sove, er et hyggeligt og brugbart putteritual at stryge dit barn over øjnene. Berøring ved panden, næsen og øjnene er punkter som beroliger dit barn.


Syng en sang
At synge samme godnatsang(e) skaber genkendelighed for barnet og er også med til at skabe forudsigelighed da barnet forstår at ved netop denne/disse sang(e) skal barnet sove. Det giver en følelse af ro og tryghed i barnet. Far og mor kan selvfølgelig godt synge nogle forskellige. Hvis den samme sang synges 50 gange, kan det være at man skal overveje at skrue frekvensen af omgange ned til et par gange i stedet. Efter nogle dage vil barnet acceptere at det også er okay.


Spilleuro/dåse
Ved at afspille den samme genkendelige og beroligende lyd ved putning, kan det hjælpe dit barn til at sove.


Godnathistorie
Når jeres barn er omkring 1- 1,5 år kan det at læse en lille godnathistorie med til at få barnet til at drosle ned og give ro motorisk i kroppen. Samtidig giver det en hyggelig stund med jeres barn hvor det får positiv opmærksomhed og det kan også give mulighed for at snakke om dagens hændelser. Omkring 1,5 - 3-årsalderen kan barnet opleve tankemylder når det skal puttes. Det vil hjælpe barnet at snakke dagen igennem mens det ligger i sengen eller i forbindelse med I kigger i en bog for at lukke ned for dagens begivenheder.


Massage
Massage og berøring er med til at dække et barns behov for nærhed og tryghed. Barnet vil føle sig set og vil også opleve større fornemmelse for egen krop. Det kan være efter bad, men det kan også være i forbindelse med i giver barnet nattøj på eller når barnet ligger i sin seng.

Konkret eksempel


Her ser du et eksempel på et putteritual og en trøsteplan som du kan bruge til at skabe en forudsigelig putning om aftenen og nogle forudsigelige nætter. Pointen med at lave et helt forudsigeligt putteritual og eventuel trøsteplan er også at DU som mor eller far ved hvad du kan gøre. Det kan give dig en ro og vished om at du har kontrol på situationen. Det er meget afgørende i kontakten med dit barn.


Eksemplet nedenfor er blot ment som inspiration.

Kamma 1 år

Putteritual


• Kamma får et bad


• Kamma masseres med babyolie


• Kamma får at vide: ”Nu skal du sove dejligt i din seng hele natten”


• Kamma kigger i 2 billedbøger med mor eller far i soveværelset.


• Kamma får sin sut og bamse, vugges og krammes i mor eller fars arme.


• Kamma lægges ned i sin sengMor eller far trækker i spilleuro og siger: ”Godnat min dejlige skat”.


Trøsteplan

Hvis Kamma er ked af det og frustreret:


• Sut og bamse gives (Hvis det ikke hjælper videre til næste punkt)


• Spilleuro afspilles (Hvis det ikke hjælper videre til næste punkt..osv…)


• Mor eller far siger: ”Shhh… du er helt ked af det. Det er okay. Jeg hjælper dig”


• Vugges og nusses i sengen


• Tages op i arme og krammes


• Vugges og krammes i arme


• Mor eller far siger: ”Shhh… du er helt ked af det. Det er okay. Jeg hjælper dig”

Hvis Kamma er vågen og aktiv:


• Mor og far afventer


• Mor eller far siger: ”Jeg kan godt se at det er svært at sove. Det er okay. Jeg hjælper dig når du er klar”


• Mor og far afventer og trækker vejret dybt.


Hver gang Kamma er tilpas og okay så puttes hun igen ved hjælp af putteritualet punkt (6) og 7.

Søvnplejersken

Artiklen er lavet i samarbejde med Sine som driver søvnplejersken.dk. Sine er både sygeplejerske, sundhedsplejerske og søvnspecialist, og har i over 12 år beskæftiget sig professionelt med børn, og specielt deres søvn.

Søvnplejersken x BabySam

Se eller gense vores live med søvnplejersken, og få endnu flere tips & råd til hvordan du opnår den gode søvn, når vi snakker om puttetider, gode rutiner, trygt sovemiljø og meget meget mere.