Slutspurt & VILDE tilbud! Shop Final SALE her.

hello baby

Ud at køre med …

hele familien!

Hjem fra hospitalet, på besøg hos venner og familie, ind i bilen og så afsted.

En autostol hører til blandt det vigtigste udstyr, når familien skal på tur, ­og sikkerheden skal selvfølgelig være i top.

Tekst: Johanne Boesdal / Foto: Done by Deer

Det kræver både vejledning og ekstra omtanke, når du skal vælge den rigtige autostol. En ting er din babys alder og størrelse, noget andet er den bil, som stolen skal monteres i. Derfor har vi sammen med projektleder Gitte Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk samlet de gode råd, du skal bruge, før du vælger.


“Det er super vigtigt, at stolen passer til både barn og bil, og at du kan finde ud af at installere den og spænde barnet rigtigt fast. Derfor skal både barn og bil med, når du køber autostol, så du kan prøve det hele,” lyder det fra eksperten i autostole.

“Hvis barnet er nyfødt, er det vigtigt, at du sikrer dig, at autostolen passer godt til bilen. Nogle bilsæder gør, at nogle autostole får en hældning, hvor barnet kommer til at sidde for oprejst. Og i nogle biler er sikkerhedsselerne ikke helt lange nok til at kunne fastspænde alle auto­stole. Så de ting er det smart at tjekke,” siger Gitte Sørensen og tilføjer, at det også er en god idé at overveje, hvor meget du skal køre med dit barn.


“En babyautostol med isofix-base er smart, hvis du kører meget med barnet, fordi det er nemt at klikke stolen fast i basen. Hvis du ikke kører særligt meget, er det en billigere og lige så god løsning at vælge en babyautostol uden base. Det er lidt mere besværligt at spænde stolen fast med bilens trepunktssele, men hvis du gør det rigtigt, er denne montering lige så sikker som udgaven med isofix-basen.”

autostole

Hvad passer til bilen?

Vælg den autostol, der sidder bedst fastspændt i din bil. Selv den bedste stol virker kun, hvis den er korrekt monteret, så tag dig god tid til at få det testet. Du kan få hjælp til dette i din BabySam-butik.

Skal stolen være bagudvendt?

Vi anbefaler, at du vælger en bagudvendt autostol, frem til barnet er mindst 15 måneder og gerne op til 18 måneder. Det kræver en rummelig bil, men er det sikreste.

ECE eller i-Size?

Der er to sikkerhedsmærker: ECE og i-Size, hvor i-Size er den nyeste standard for godkendelse af autostole. Med i-Size sidder dit barn bagudvendt.

I BabySam er vi trænet i at montere autostole og hjælper dig gerne med at træffe det rigtige valg til lige præcis din familie og din bil.Du kan sagtens leje en autostol i BabySam – måske til den første tid eller blot for en weekend? Tjek Babysam.dk/udlejning

Se alle artikler fra hello Baby