Skrevet i samarbejde med MaMaMesh:

Fællesskab og nye venskaber i moderskabet


Moderskab er en af de mest livsforandrende oplevelser, fyldt med både glæder og udfordringer.


Selvom moderskabet er fyldt med kærlighed og nærhed, kan det også føre til følelser af ensomhed. Mange mødre oplever en større social begrænsning end tidligere, især når de navigerer i en hverdag med et lille barn, hvilket kan gøre det svært at finde tid og energi til at pleje de sociale relationer, man tidligere har haft. Denne ensomhed, der ofte er tabubelagt, kan føles både fysisk og mentalt tung, selv når man er omgivet af familie og venner. At være mor betyder ikke altid, at man er fri for følelsen af at stå alene i sin rejse – og det er noget, mange mødre ikke taler om, men som er langt mere almindeligt, end vi tror.

At finde fællesskab som nybagt mor


Det kan være en særlig udfordring at finde fællesskab som mor, især hvis mødregruppen ikke føles som et godt match, eller hvis man flytter til en ny by, hvor man ikke kender nogen. Dette har Sara Rode Hamann selv oplevet på tæt hold. Hun har været i samme situation, hvor hun pludselig følte sig overvældet af ensomheden, da hun både blev mor og flyttede til en ny by.


"Jeg er udadvendt og har et stærkt netværk af gamle veninder, men da jeg blev mor og flyttede til en ny by, følte jeg mig pludselig overvældet. Jeg savnede de nære relationer og følte mig isoleret, selvom jeg havde min mand og mit barn omkring mig. Jeg havde virkelig set frem til at deltage i min mødregruppe, men desværre blev det ikke et godt match, og gruppen blev hurtigt opløst. Jeg vidste ikke, hvor jeg kunne finde et fællesskab, der forstod mine behov som mor."

Ensomhed i moderskabet – et tabu?

​​​​​​​

Sara peger på, hvordan følelsen af ensomhed ofte bliver tabubelagt, især når det handler om moderskab. Mange mødre tøver med at indrømme, at de føler sig ensomme, fordi de har et barn, en partner og veninder. Men at føle sig alene i moderskabet er langt mere almindeligt, end vi ofte tror.


"Jeg tror, at mange mødre føler sig alene, men de tør ikke tale om det. De har jo et barn, en partner og veninder. Hvordan kan man så føle sig ensom? Jeg har selv haft den tanke. Hvis man ikke har nogen at spejle sig i eller nogen at tale med om de følelser, man har som mor, kan det føles meget ensomt. Jeg ønsker at bryde dette tabu og vise, at det ikke definerer mig som person at føle mig alene i moderskabet – det er bare en situation jeg er kommet i og et tegn på at jeg har et naturligt behov for fællesskab og venskaber."


Ensomhed er mere almindeligt, end vi tror


Med denne tanke i baghovedet stiftede Sara MaMaMesh, et fællesskab for mødre, der ønsker flere relationer og støtte i moderskabet. En undersøgelse, foretaget af MaMaMesh, viser, at 81 % af mødre oplever at miste veninder, når de får børn, og at hver fjerde mor føler sig ensom i moderskabet. Mange nævner, at det er svært at finde tid til gamle veninder, især når børnene har forskellige behov og tidsplaner, og når fysisk afstand gør det sværere at opretholde de gamle relationer.


"Jeg var én af de mødre, der følte mig isoleret, selvom jeg var omgivet af mennesker. Jeg savnede de dybe, nærværende venskaber, jeg havde haft før, og jeg havde brug for et netværk, der kunne forstå mine oplevelser som mor. Det er netop derfor, MaMaMesh blev til – for at hjælpe mødre med at finde relationer og fællesskab. For det må ikke være så svært at finde nye venskaber og jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre."




En opfordring til andre mødre​​​​​​​


At finde nye veninder som nybagt mor kan føles både sårbart og grænseoverskridende. Derfor opfordrer Sara alle mødre til at lytte til deres egne behov og tage skridtet mod det fællesskab, de ønsker i deres liv.


"Det giver så meget styrke at gøre noget godt for sig selv. Om det er at tilmelde sig en hobbyforening, hvis man ønsker at dyrke sine interesser, eller at finde et fællesskab som MaMaMesh, hvis man ønsker flere veninder."


Sara opfordrer alle mødre, der savner flere relationer, til at række ud og sige det højt. Skriv til en gammel veninde og fortæl, at du savner hende, eller find et fællesskab, hvor du kan spejle dig og få den støtte, du har brug for. Venskaber og fællesskaber er en stor kilde til styrke og glæde i moderskabet.

Vil du møde nye mor-veninder?


Der er mange måder at finde nye veninder på, men det kan være både sårbart og grænseoverskridende at starte den rejse alene. Hvis du savner en gammel veninde, så tøv ikke med at række ud, eller find et fællesskab, hvor du kan spejle dig i andre mødre.

foreningsliv

Foreningsliv

Har du en hobby eller interesse for sport? Så overvej at tilmelde dig en lokal forening, hvor du kan møde andre kvinder og mødre. Vælg gerne en forening, hvor du ved, at andre mødre også deltager. Det er vigtigt at prioritere tid til dig selv, få et pusterum og samtidig møde nye mennesker.


grupper

Facebook-grupper

Find dit morfællesskab på Facebook. Der er mange grupper for mødre, og MaMaMesh tilbyder lokale fællesskaber i de fleste byer og kommuner. Søg på ”Mor i (din kommune/by)” og find andre mødre nær dig. Her kan du dele erfaringer, få råd og skabe nye relationer – alt sammen i et støttende og inspirerende fællesskab.

Pusletaske

MaMaMesh App

MaMaMesh er en app og platform, hvor du kan møde andre mødre i dit lokalområde og opbygge relationer. Download MaMaMesh App og find en MaMaGroup nær dig. I en MaMaGroup mødes 4-6 mødre, enten med børn eller uden, til kaffe, på legepladsen eller på det lokale bibliotek. Du kan nemt præsentere dig for de andre i appen, inden I mødes.


Du kan vælge grupper som:

- MaMa på Barsel

- Weekendhygge (nye venskaber og legeaftaler med børnene)

- Mors Aften Ude (mød hinanden uden børn)