“Dit barn skal trille, rulle og vende på hovedet for at få stimuleret de sanser, der fortæller, hvilken vej vi vender, og hvornår vi ændrer retning eller tempo. Sammen med synet og muskel-ledsansen danner tumleriet grundlaget for barnets balance og oplevelse af sig selv. Børn har brug for at opleve en stor variation i retnings- og temposkift. Som helt små har de brug for hjælp til at snurre, gynge, dreje og vugge.
De skal mærke, hvordan tyngdekraftens lodrette træk føles forskellig, alt efter deres egen position. Jo mere aktivt dit barn tumler, jo flere hjerneceller bliver engageret i oplevelsen. I takt med at dit barn samler erfaringer med at bevæge sig, skabes der flere og hurtigere forbindelser mellem hjernens dele, og mellem hjernen og resten af kroppen. På den måde bliver dit barns bevægelser mere nuancerede og præcise. Dit barn oplever tillid til sin krop og sine sanser, og det giver lyst og overskud til at lære nyt og lege med andre børn.”
“Dit barn er vant til fornemmelsen af dine bevægelser gennem graviditeten, og de fleste babyer har haft hovedet nedad i måneder, når de kommer til verden, så dit barn bliver hverken utilpas eller bange for at blive vendt og drejet.
Allerede de første dage af barnets liv kan du holde om hofterne (ikke om benene) og vende det på hovedet eller give det en flyvetur liggende på din arm. I takt med at barnet bliver større og stærkere, kan I tumle vildere, hurtigere og mere avanceret.”
“Dit barn har brug for plads og tid. Plads i blødt tøj til at bøje og strække uden lynlåse og knapper, der irriterer. Leg helt uden tøj på er også herligt. Til god tumleleg har I brug for fri gulvplads, måske en skammel og en sækkestol eller bløde puder. Du kan investere i legetøj som en stor bold, en gynge eller ringe. Hvis du ikke har lyst til, at alle vindueskarme skal være klatrebaner og alle møbler hoppepuder, er det en god idé at lave en ”må-godt-zone”.
Dit barn forstår ikke, at det må hoppe i sofaen om tirsdagen, men ikke lørdag, når vi har gæster, men det forstår, at ”her sidder vi”, ”her hopper vi” og ”her må du klatre op”. En sækkestol kan nemt tages frem, når det er tumletid, og gemmes væk igen, når dit barn har brug for at falde til ro inden sengetid.”
At bevæge sig udendørs åbner en hel dimension mere for både sanse- og bevægelege. Der er flere lyde, andre lugte og anderledes lys udenfor, og årstiderne sørger for konstant variation. Naturen er skiftende og ujævn, hvilket stimulerer dit barn til at forfine sine bevægelser.
9 råd til at gøre din babys første bad til en dejlig oplevelse. Sundhedsplejerske Anette Straadt guider dig på vej.
Små børn bider i, og sutter på legetøjet. Det stiller store krav til produkterne. Hos BabySam tager vi dette ansvar meget alvorligt. Gennem nøje udvælgelse af de bedste producenter og produkter har vi sikret os, at du trygt kan handle legetøj hos os. Men hvilket legetøj passer bedst til de forskellige alderstrin? Vi har samlet nogle idéer som er alderssvarende til de små og som de vil elske.