Guide

til den traditionelle dåb

Hvem skal stå fadder, hvor skal festen holdes og hvad skal du huske at gøre inden den store dag, hvor din baby får sit navn?

En barnedåb er en dejlig begivenhed, men den kræver både planlægning og overskud.

Barnedåben med det lille pus i den hvide kjole, de stolte forældre, gudforældre, faddere og præsten, der indlemmer barnet i den kristne tro, er en traditionsrig begivenhed, som endnu har ganske særlig betydning i mange danske familier. Selvom navngivningsfester er blevet lige så almindelige i de senere år, er der nemlig stadig en del forældre, der vælger at få deres barn døbt, med alt, hvad der hører sig til. I 2019 var der således 40.633 mennesker, der blev døbt i folkekirken, hvoraf langt de fleste var børn under 1 år.


Imidlertid kan det være lidt hårdt at planlægge en barnedåb, når man samtidig har en lille baby, der lægger beslag på de fleste af døgnets vågne timer. Hos BabySam har vi derfor lavet denne guide og huskeliste, som du kan holde dig til, når du går i gang med at arrangere den store dag.

Hvornår holder man barnedåb?

I Danmark er det et lovkrav, et dit barn skal navngives inden for 6 måneder efter fødslen. En navngivning og en dåb er imidlertid ikke det samme, og derfor kan du i princippet afholde dåben, når du vil – du skal blot sørge for at registrere navngivningen på borger.dk, inden dit barn bliver 6 måneder. Langt de fleste vælger dog at få barnet navngivet ved selve dåben, som typisk afholdes omkring de 3 måneder. Uanset hvornår du vælger at få dit barn døbt, så er det værd at tage med i overvejelserne, at helt små børn er nemmere at have med at gøre i kirken, da de som regel vil sove igennem hele affæren. Jo ældre dit barn bliver, jo større sandsynlighed er der for, at dåben kan ende med skrig og skrål.


De fleste børn bliver typisk døbt en lørdag eller søndag. Især søndag er et populært valg, da det sædvanligvis er efter gudstjenesten, at dåben finder sted. Det er desuden normalt, hvis flere børn bliver døbt til den samme gudstjeneste.

Skal forældrene være medlem af folkekirken?

Det er ingen hindring for barnedåben, hvis enten mor, far eller sågar begge forældre står uden for folkekirken. I Danmark har du altid ret til at få dit barn døbt i en kirke, også selvom du aldrig selv har været medlem af folkekirken, eller hvis du tidligere har været medlem, men senere har meldt dig ud. Typisk vil som minimum den ene forælder dog være medlem af folkekirken, når valget falder på kirkedåb.


Uanset om du er medlem af folkekirken eller ej, så kan du imidlertid ikke bare stille i kirken med dit barn og forvente, at præsten gennemfører en dåb på stedet. I stedet skal du sørge for at bestille tid – i god tid. Du bestiller tid til en barnedåb ved at henvende dig på kirkekontoret, til kordegnen eller præsten. Et par uger inden dåben skal du også mødes med præsten, hvor dåbshandlingen vil blive gennemgået og du vil få dens betydning forklaret. Mange forældre sætter pris på dette møde, da de så bliver klogere på deres egen rolle under dåbsceremonien.

Planlægning af dåbsfesten

Efter selve dåbshandlingen i kirken kommer dåbsfesten, hvor barnet fejres af familie og venner i muntert lag, med dåbsgaver, mad, drikke og måske en enkelt tale eller to. Det er dog uhyre individuelt, hvor meget forældre vælger at gøre ud af fejringen – nogle dåbsfester er en heldagsaffære med 3-retters menu, kaffe og kage, imens andre kun varer et par timer til lidt brunch og hyggesnak. Hvilken type fest, du gerne vil holde, er derfor helt op til dig.


En dåbsfest skal først og fremmest være rar og dejlig dag, hvor du ikke stresser rundt – og der er for så vidt heller ingen grund til at gøre under planlægningen. Vi giver dig her en lille huskeliste til den traditionelle barnedåb, så du kan sørge for at krydse af i ro og mag.

► Bestil tid til barnedåb i god tid – kontakt kirkekontoret, kordegnen eller præsten

► Find ud af, hvem der skal være fadder, gudmor eller gudfar

► Find lokaler, hvor festen skal afholdes

► Send invitationer ud – senest 3 uger før, men gerne i så god tid som muligt

► Find ud af, hvad der skal serveres – brunch, frokost, kagebord, 3-retters menu, snacks?

► Find ud af, om maden skal være hjemmelavet eller om den skal bestilles udefra

► Sørg for vin og drikkelse

► Få styr på borddækning (dug, servietter, lys)

► Få styr på bordpynten – lad dig eventuelt inspirere af veninder eller bloggere

► Lav en bordplan

► Find en dåbskjole – skal den købes, hjemmesys eller har I én, som går i arv i familien?

Hvor mange skal man invitere?

Du bestemmer selv, hvem du vil invitere til barnedåben. I nogle familier er det almindeligt, at man inviterer revl og krat, men du kan også holde det småt og intimt. En lille fest med kun de allernærmeste har selvfølgelig den fordel, at det ikke bliver en lige så stor økonomisk udskrivning – til gengæld er det jo både hyggeligt og muntert, når hele familien kommer fra nær og fjern for at fejre dit barn.


Nogle forældre vælger desuden at invitere de allernærmeste med i kirken, imens resten bliver indbudt til festen. Andre forældre inviterer kun de mennesker, som de tror vil få en aktiv rolle i barnets liv. Der er så at sige frit slag – du skal blot gøre op med dig selv, hvem du gerne vil have med, og hvad der er vigtigt for dig.

Faddere og gudforældre

Når dit barn bliver døbt i folkekirken, skal du have nogle venner eller familiemedlemmer til at stå fadder. Faddere er traditionelt og formelt set dåbsvidner, der skal sørge for, at dit barn vokser op i den kristne tro. I dag er faddervalget dog først og fremmest en gestus, som forældrene udviser over for de mennesker, som står dem særligt nær. Du skal have minimum to faddere med til dåben – og ikke mere end fem. Når fadderne er fundet, skal du oplyse deres navne og adresser til kirkekontoret. Ligesom ved forældrene er det ikke et krav, at fadderne er medlemmer af folkekirken, men de skal dog være døbt i den kristne tro.


Det er desuden normalt, at du på forhånd udnævner én af fadderne til gudmor eller gudfar. Titlen er symbolsk, men for venner eller familiemedlemmer er det ofte en stor ære. Mange tror dog fejlagtigt, at accept af titlen som gudmor eller gudfar betyder, at man så forpligter sig til at opfostre barnet i det tilfælde, at forældrene dør før tid – dét er ikke tilfældet, medmindre I da aftaler det på forhånd og får det skrevet ned i et børnetestamente. Det er ofte sådan, at det er gudmor eller gudfar, der bærer barnet op gennem kirken. Det kan dog også sagtens være dig selv, der bærer dit barn, hvis du foretrækker det sådan.

Barnedåbens traditioner

Der er mange skikke og særegne traditioner forbundet med dåbshandlingen og dåbsfejringen, hvoraf mange stadig holdes i hævd den dag i dag. Det er for eksempel tradition, at barnet skal sove sin første søvn efter dåben i dåbskjolen, da det ifølge gammel overtro skulle sikre barnet godt liv. I gamle dage mente man også, at en lang søvn i dåbskjolen var ensbetydende med et langt liv.


En anden gammel tradition er, at navnet på barnet skal holdes hemmeligt indtil dåben. Det er dog en skik, som så småt er ved at uddø, da mange forældre vælger at afsløre barnets navn for familie og venner allerede på dåbsinvitationen – og i nogle tilfælde endnu tidligere. I Kongehuset er det dog stadig kutyme, at navnet først afsløres ved dåbshandlingen.


Én af de stærkeste traditioner i forbindelse med dåben er selvfølgelig den lange, hvide dåbskjole. Denne skik stammer fra 1600-tallet, hvor barnet blev dyppet helt ned i dåbsvandet og efterfølgende skulle holdes varm. Dengang brugte man et såkaldt kristentæppe, som senere blev til en kristenpose, der så igen blev til en dåbskjole omkring 1800-tallet. Kristenposerne var også kulørte i gamle dage, indtil adlen begyndte at bruge hvide dåbsklæder. Skikken bredte sig hurtigt til borgerskabet og længere ud i samfundet, og siden 1890’erne har den lange, hvide dåbskjole været et fast indslag ved barnedåben.

Hvad skal man ønske sig i dåbsgave?

Der findes flere klassiske gaver til barnedåben, som næsten altid er at finde på gavebordet: En udgave af Bibelen, en børnebibel, et Dagmarkors i sølv eller guld, et hjertesmykke i guld eller H.C. Andersens samlede eventyr. Før i dage var det også normalt, at der lå en bankbog til barnet fra bedsteforældrene – i dag er bankbøger dog afskaffet, men mange bedsteforældre vælger i stedet at forære barnebarnet en sparebøsse og en pengegave ved dåben.


I dag er det dog også almindeligt, at der gives mere funktionelle gaver og praktiske ting til barnet i dåbsgave. Det kan for eksempel være en højstol, sengetøj, legetøj, børnetøj eller lignende. Hvis du har en baghave og føler dig særligt traditionel, kan du desuden plante et æbletræ til dit barn i dåbsgave, som man gjorde i gamle dage. Træet kan så vokse i takt med dit barn og stå som et evigt minde om en dejlig dag.

Andre artikler

GUIDE TIL DYNE

Når du er på udkig efter en dyne til dit barn, er det vigtigt, at du vælger en høj kvalitet. På den måde sikrer du sit barn den bedste nat og dag.

GUIDE TIL SENG

Den første seng er ofte placeret i soveværelset. Faktisk ved man, at mors og fars åndedræt stimulerer babys vejrtrækning, og selvfølgelig vil nærhed også skabe den tryghed, som baby har brug for.

GUIDE TIL MADRAS

En god madras kan medvirke til en bedre søvn for baby. Vi har derfor lavet en madrasguide som kan hjælpe dig på vej, når du skal købe en madras til baby.

GUIDE TIL LEGETØJ

Hos BabySam tager vi dette ansvar meget alvorligt. Men hvilket legetøj passer bedst til de forskellige alderstrin? Vi har samlet nogle idéer som er alderssvarende til de små og som de vil elske.