hello baby

Spørg jordemoderen

Om karbade, slimpropper & hindbærblad-te

Der vokser et lille nyt liv inden i dig. Det gør 1.000 ting ved din krop og skaber 1.000 spørgsmål i dit hoved om alt det, der venter.

Mange af dem kan du blive klogere på her.

Hvor længe varer graviditets­kvalme?

Jeg har fået piller, men de hjælper ikke ret meget...

Helt op mod 90 procent af alle gravide lider af kvalme. Hos de fleste holder kvalmen sig til første trimester, men der er nogle, der ender med at have kvalme hele graviditeten! Men det sker nu heldigvis for de færreste!


Hvornår kan jeg mærke liv første gang, og hvordan føles det?

Det er meget forskelligt. Fælles for alle er, at man gerne skal mærke liv dagligt fra uge 24+0. De fleste førstegangsgravide oplever det første gang mellem uge 18 og 22.

Det føles lidt som sådan nogle bobler nederst i maven – nogle siger, det er som små fiskehaler, der vipper lidt rundt.


Findes der et godt råd mod halsbrand?

Åh ja, halsbrand! Det allerbedste er nok tyggetabletter. Hvis de ikke virker, kan du prøve at spise basisk og undgå alt for syrlige ting, særligt op mod aftentid, hvor man typisk har meget halsbrand.

Mange har gavn af at spise mandler eller drikke mælk. Ellers: Hold hovedet højt, så mavesyren ikke kan løbe for højt!

Er det farligt for babyen i maven med lange varme karbade?

Nej, ikke så længe det er rart for dig! Inden i os har vi livmoderen, inden i livmoderen har vi fostervand, og inden i fostervandet ligger babyen trygt i 37 grader varmt vand.


Barnet har vores kropstemperatur, og der skal immervæk noget til, før vores kernetemperatur bliver hævet. Hvis du begynder at føle dig opkogt, og at, puha, nu bliver det for varmt, så skal du selvfølgelig op af vandet.

Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?

Det er vigtigt, at du føler dig tryg undervejs. Tryghed både i dig selv, dine omgivelser, din jordemoder, din partner, eller hvem du har med.


Det er for ALLE meget intenst at føde et barn. Noget af det vigtigste er, at du stoler på, at du kan, og du stoler på, at det nok skal gå! Du skal lære at slappe af, så godt du kan, og give kroppen tid og plads og rum til at gøre sit arbejde. Veerne gør deres job. De hjælper dig, og de er der, fordi du skal møde din baby. Så skal du acceptere, at de er der, og stole på, at det er godt!


Bør jeg gå til fødselsforberedelse som andengangsgravid?

Der er lavet et stort studie i Aarhus for nogle år siden, hvor man fandt ud af, at kvinder havde bedre fødsels­oplevelser, hvis de gik til fødsels­forberedelse. Så det kan anbefales for de fleste, men du skal ikke gøre det, hvis du føler, det er spild af tid. Mærk efter, om du føler et behov eller ej.




Hello Baby

Foto: Unsplash

Hello Baby

Kan man forberede sig til et planlagt kejsersnit?

Et kejsersnit er fuldstændig rutinemæssigt, men det er en relativt stor operation, så du vil have nogle smerter efter fødslen. Det kan være en rigtig god ide at have noget blødt tøj på og ting, der er nemme at håndtere med én hånd. Ellers handler det om at forberede sig på , hvordan det vil være at føde et barn på den måde. Mange beskriver følelsen som at hente en pakke på posthuset … men det ER en stor indsats, også selvom det er et planlagt kejsernit, fordi din krop kommer på kæmpestort overarbejde.


Mange har lidt sværere ved at få amningen op at køre. En del børn, som bliver taget ved planlagt kejsersnit, kommer på neonatal, fordi de har lidt opstartsproblemer. Børnene bliver simpelthen en smule overraskede over at komme ud!  


Så det er godt at vide, hvilke komplikationer der typisk kan opstå, og så skal man have ro på. Vid, at det stadig er megahårdt for kroppen. Pas på dig selv, allermest.


Hvad er der af fordele og ulemper ved fødsel i vand?

Vandet kan være med til at få den fødende til at slappe rigtigt godt af imellem veerne, og så kan det give en ret fed bevægelsesfrihed.


Netop denne bevægelsesfrihed kan være god til at hjælpe barnet med at rotere ned igennem bækkenet, og samtidig kan varmt vand virke smertelindrende og forebygge bristninger. For nogle føles det ikke rart, men nærmest klaustrofobisk, og så skal man lade være.

Hvad er bedst at vide, når man skal føde hjemme?

At det er fuldstændig lige så sikkert hjemme. Så har du en ukompliceret graviditet og en forventet ukompliceret fødsel – går spontant i gang til terminen fra 37+0 til 42+0 med et barn i hoved­stilling, som vejer inden for normal­området mellem 2.500-4.500 gram - så ja!


Det er også en god idé at forventningsafstemme med din partner eller fødselshjælper i forhold til, hvem der har hvilken rolle. Når du skal føde, er det i sig selv så stort et arbejde, at det allerbedste er, hvis du kun skal koncentrere dig om det. Om at håndtere dig selv, mærke din krop og give dig selv plads og ro.


Alt det andet er der helst nogle andre, der skal håndtere for dig! Det er vigtigt, at du har en, der er orienteret om, hvad du vil undervejs. En, der siger: ‘Her er et glas saft, jeg putter sugerøret ind i munden på dig, så du får lidt at drikke’.

Hvad er de mest typiske symptomer på, at fødslen nærmer sig?

En fødsel kan nærme sig på så mange måder. Efterhånden som du nærmer dig terminen, og måske går over terminen, er der flere og flere kvinder, som vil have tiltagende plukkeveer. Altså sammentrækninger i livmoderen, som ikke nødvendigvis gør ondt, men som måske varer 20-30 sekunder. De kan godt være lidt ubehage­lige, lidt menstruations-murrende, og de kan være tegn på, at kroppen forbereder sig.


Der er nogle, der vil have tegnblødning, som er en let blødning omkring terminen. Slimproppen kan også gå. Det er sådan noget sejt, tykt slim fra livmodermunden, som nogle gange op mod fødslen kan løsne sig. Det kan komme som sådan en snotklat i trusserne!


De sikreste tegn på, at du er i fødsel, er, hvis enten vandet går, eller du får veer, som gradvist bliver kraftigere og mere regelmæssige. Hvis fødslen starter med vandafgang, vil langt de fleste føde inden for 24 timer.



Hvad er dit bedste råd til at undgå bristninger?

Allervigtigst er det, at du lytter til din jorde­moder. Hun vil guide dig under fødslen, og hun vil hjælpe dig til, at dit barns hoved ikke kommer for hurtigt ud. Hvis der er for meget smæk på, kan vævet i mellemkødet ikke nå at give sig, og så brister du. Men det er ikke noget, du mærker til under fødslen.


Der er kommet evidens for, at mellemkødsmassage fra uge 34 og frem til fødslen kan være med til at forebygge bristninger.  


Tag lidt mandelolie, og kom på fingrene. Massér så dit mellemkød ved at trække lidt nedad i det. Det kan hjælpe til at blødgøre og smidiggøre mellemkødet.

Kan hindbærblad-te sætte gang i fødslen?

Mange mener, det virker - men der er ikke evidens for, at det sådan sætter skub i fødslen eller gør en signifikant forskel.


Noget andet er efter sigende dadler. Der var et lille studie i Jordan, hvor en gruppe kvinder spiste seks dadler om dagen fra uge 36. En anden gruppe spiste ingen dadler.  


Dem, der spiste dadler, gik ikke lige så langt over termin, havde mindre behov for vestimulerende og havde i det hele taget nogle mere ukomplicerede fødsler. Så måske?


Cellavivas jordemoderteam

Artiklen er blevet til i samarbejde med Cellavivas kompetente jordemoderteam, der har mange års erfaring fra både fødselsforberedelse og føde- og barselsgangen. Cellaviva er eksperter i opsamling af stamceller.

Live med BabySam

Mød Cellavivas jordemoderteam til fødselsforberedelse på Instagram Live.

Du kan se eller gense alle 13 live sessioner her.

Se alle artikler fra hello Baby