Spar 25-40% på ALT tøj & sko! Shop Mid Season Sale.

Guide til de

mange mærker

Vælg med omtanke


Der er en lang række ikoner at holde styr på, når du gerne vil sikre dit barn en grøn fremtid uden allergi og med ansvarlige løsninger.

Vil du gerne vide lidt mere om de forskellige ikoner og hvad de står for?  


Vi giver dig overblikket her.

Hvis du vil købe økologisk

Skal du holde øje med ikonet OEKO-TEXR, som tilkendegiver kontrol med indholdet af sundhedsskadelige kemiske stoffer i tekstiler. I Oeko-TexR -certificerede produkter må der ikke være indhold af farvestoffer og kemikalier med skadelig effekt.


Du kan også kigge efter det internationale mærke GOTS for tøj og tektiler. Her er du sikker på, at 95 procent af fibrene er økologiske.


Vær desuden opmærksom på ECOCERT, der er en fransk miljømærkning, der garanterer, at 95 procent af ingredienserne til varen er økologiske, og herefter gælder der forskellige kriterier, alt efter hvilken varetype det drejer sig om.


mærker
mærker
Mærker BabySam

Hvis du vil støtte ansvarlig produktion

Er det fx FSC, du skal holde øje med, når du køber børnemøbler. FSC-certificeret træ sikrer naturen og de sociale forhold i de skove, træet kommer fra.


RESPONSIBLE CARE er et ikon med dte formål at styrke virksomheder i at drive forretning med fokus på forbedringer inden for sikkerhed, sundhed og miljø.

Der kan også være krav om bæredygtig produktion under flere af de øvrige ikoner, fx har Oeko-TexR også STEP BY OEKO-TEXR, der er et certificeringssystem for produkter af tekstiler.



Hvis dit barn har allergi

Skal du gå efter DEN BLÅ KRANS, der er Asta-Allergi Dabnmarks mærke og din sikkerhed for, at produktet ikke indeholder parfume eller andre stoffer, der har særlig risiko for at give hudallergi. Den Blå Krans findes på mere end 12.000 produkter i Danmark, blandt andet på plejeprodukter, bleer, ammeindlæg og rengøringsmidler.


I europæisk regi findes desuden ikonet EUROLATEX ECO-STANDARD, der har en fælles standard med krav, der sikrer forbrugerne mod skadelige allergifremkaldende stoffer.



Hvis du går op i et rent miljø

Skal du kende SVANEMÆRKET, som er Nordisk Ministerråds miljømærke, og som findes på mere end 18.500 produkter, blandt andet børnetøj, børnemøbler, skumklude, bleer, sengetøj, børnesko og legetøj. et svanemærke betyder, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori og opfylder strenge krav til indholdet af stoffer, som er problematiske for sundheden.


EU-BLOMSTEN er EU's miljømærke og minder så meget om SVANEN, at de to mærker deler hjemmeside på ecolabel.dk

Vaskeguide


Tekstiler: Tøj, sengetøj og håndklæder kan indeholde kemikalier, som optages gennem huden. De fleste forsvinder, hvis du giver det en tur i vaskemaskinen inden brug. Miljømærket tøj skal også vaskes. Brug vaskemiddel uden parfume, der er miljømærket med Blomsten, Svanen og Den Blå Krans, og undgå skyllemiddel.


Babyudstyr som betrækket på voksiposen, dynen, bæreselen, flyverdragten, vinterjakken osv. skal også have en vask inden brug.

Kemikalieordbog


Fluorstoffer bruges til imprægnering, så tøjet bliver smuds og vandafvisende. Kan være hormonforstyrrende.


Ftalater bruges til at blødgøre plast. Findes i produkter som regntøj og tryk på fx T-shirts. Ftalater er i flere tilfælde hormonforstyrrende. Undgå ftalater ved at købe tøj uden PVC.


PVC-plast. Til blød PVC bruges blødgørere som ftalater, der kan være skadelige for mennesker og miljø.


Naftalin bruges for at forhindre mug, når tøjet transporteres. Naftalin er et tjærestof, som kan være kræftfremkaldende.


Nonylphenolethoxylater bruges som hjælpestoffer i tøjproduktion. Kan være hormonforstyrrende.


Formaldehyd bruges for at undgå, at tøjet krøller. Formaldehyd er allergifremkaldende.





Alle BabySams produkter overholder de love og regler, der skal beskytte miljøet og vores børn.

Kilder: denblaakrans.dk, ecolabel.dk, okotex.dk og forbrugerrådet.dk