Sasha og Louise er begge indehavere af barselsrummet, som er en graviditets -og efterfødselsklinik med speciale i den gode ammeopstart og tiden efter fødslen.
Sasha er jordemoder og ammevejleder, og hendes helt store passion er, at hjælpe mødre til en god ammeopstart og en tryg landing i moderskabet.
Louise er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder. Hendes store passion er, at bringe mere tryghed og omsorg til nybagte forældre.
I artiklen får du deres råd og veljledning til hvordan du som partner, forholder dig til din rolle i en nybagt familie, hvor der oftest er meget fokus på babyen og den nybagte mor. Du kan også blive klogere på, hvordan du skaber en tæt relation til din baby, samt hvad der sker i kroppen, når man bliver forælder.
Når en baby bliver født, er omverdenens fokus oftest rettet mod babyen og den nybagte mor. Der opstår let en symbiose mellem moderen og det lille barn, som måske kan være svær for dig som partner af finde din plads i.
Som partner, har du ikke båret barnet i maven og har måske svært ved at føle en umiddelbar tilknytning til det lille spædbarn. Samtidig kan du måske opleve, at føle dig overflødig i den første tid med det lille barn og at du ikke spiller en særlig stor rolle i barnets liv.
Det kan være nemt at henfalde til den tanke, at det kun er mor, som barnet har brug for. Men det er langt fra sandheden. Når I bliver forældre, er det vigtigt at huske, at det er en lige så livsændrende begivenhed for dig som partner, som det er for den fødende mor.
Og selv om det er den fødende mor som ammer (hvis hun altså ammer) og dermed helt naturligt tilbringer meget tid med jeres barn, spiller du som partner en helt afgørende rolle for både dit barn og moderen i den første tid efter fødslen.
Det er både for din partners, din egen og jeres barns bedste, at du spiller en engageret og aktiv rolle i den første tid efter fødslen. Og det kan være afgørende for følelsen af selvtillid og tro på egne forældreevner, at du som partner føler dig som en betydningsfuld og aktiv del af den nye familiekonstellation.
De fleste kommende forældre har stort fokus på den forestående fødsel. Det kan føles som et bjerg, der skal bestiges og det kan være svært at se om på den anden side af bjerget.
Og mange par gør sig slet ikke tanker om, hvordan det vil ændre livet, når barnet er kommet til verden. Men det kan være en rigtig god idé, at I sammen taler om, hvordan I forestiller jer tiden efter fødslen.
Det at indgå aktivt i dialog om tiden efter fødslen, kan gøre det mere håndgribeligt for dig som partner og være med til at konkretisere, hvordan du kan spille en aktiv rolle i tiden efter fødslen og føle dig som en vigtig del af barnets liv.
I kan fx tale om, hvordan I kan hjælpe og støtte hinanden i tiden efter fødslen og hvordan I ønsker, at rollefordelingen skal være.
Det lille barn har en helt naturlig, tæt tilknytning til sin mor.
Mor er alt som barnet kender til. Barnet har ligget i hendes mave i 9 måneder. Det kender hendes lyde og dufte. Hun er den trygge favn. Og så er hun kilden til mad, hvis hun ammer.
Det er helt naturligt, at det lille spædbarn automatisk søger sin mor.
Langsomt skal barnet vænne sig til livet uden for livmoderen, barnets første hjem. Men det betyder ikke, at du som partner ikke spiller en afgørende rolle, når jeres barn kommer til verden, eller at det kun er mor som dur. Det handler i høj grad om at tage aktiv del i hverdagen som ny familie allerede fra dag ét.
Tiden efter fødslen er en stor omvæltning for jer som familie - ikke mindst for den nybagte mor, som har været igennem sit livs præstation. Hun har født et barn. Og nu skal hun finde hjem til sig selv, i sin nye rolle og lande i sin krop oven på fødslen. For kroppen gør ondt, hun bløder, mælken løber og tårerne flyder. Og lige dér, har hun mere brug for dig, end nogensinde før.
Som partner har du en vigtig rolle i at støtte og drage omsorg for den nybagte mor.
Fortælle hende hvor sej hun er og hvor godt hun gør det, når hun forsøger at få etableret amningen, sørge for at der er fyldt op med gode ammevenlige snacks i køleskabet, hente drikkevarer når hun sidder bundet til sofaen på anden time med et ammende barn og fx hjælpe med at lægge barnet til brystet, hvis det er svært.
I dagene og ugerne efter fødslen har du som partner også en vigtig rolle i at hjælpe til med alt det praktiske i husholdningen, så den nybagte mor kan få tid og ro til at restituere samt få etableret amningen (hvis hun ønsker at amme) og ikke skal fokusere på madlavning og rengøring. Og så kan du som partner med fordel også være den person, som sørger for at få koordineret eventuelle barselsbesøg inden for de rammer, som I ønsker.
Husk samtidig, at du som partner også kan have behov for støtte, omsorg, ekstra ro og at blive anerkendt i den enorme omvæltning det er, at få et barn - og at det er helt okay, at du har det sådan og rækker ud efter hjælp og støtte, hvis opgaven virker for overvældende.
Nu kan det måske lyde som om, at din rolle udelukkende er at have fokus på den nybagte mor og ikke på jeres barn. Men du har også en stor rolle at spille i relation til jeres barn.
Du synes måske, at det kan være svært at skabe kontakt til det lille spædbarn, hvis eneste behov synes at være at få mad og sove. Men det lille barn har også brug for at blive holdt, vugget, talt med, kigget i øjnene osv. - og her kan du som partner virkelig komme på banen. Får barnet helt eller delvist flaske, er der mange par som vælger, at partneren giver en del af flaskerne. Er det tilfældet hos jer, kan det være en skøn stund til at skabe nærvær og kontakt med sit barn.
Men vid, at du som partner kan spille en lige så stor og vigtig rolle, selv om barnet bliver fuldammet og du ikke kan stå for måltiderne. For der er så mange andre vigtige ting end at amme, som man kan gøre med et lille barn.
Som partner kan du skifte bleer, pusle, synge, danse, vikle, massere og ligge hud mod hud med dit barn. Jo mere du interagerer med dit barn, jo mere vil tilknytningen mellem jer styrkes. Og det har ikke kun en positiv indvirkning på jeres barn, men også for dig i din forældrerolle.
Forskning har påvist, at partnere som er involverede, engagerede og spiller en aktiv rolle i at pusle, bære, putte, massere, lege med, ligger hud mod hud og samsover med deres børn, oplever en række hormonelle samt neurologiske forandringer som påvirker deres forældreskab i en positiv retning.
Det er altså ikke kun den fødende mor hvis fysiologi påvirkes af at blive forælder. Og forskningen viser, at jo mere aktiv og engageret du som partner er i dit barn, jo mere vil det påvirke tilknytningen mellem jer i en positiv retning.
Samtidig peger forskningen på, at det vil være med til at styrke dig i din selvtillid som forælder og at du vil opleve mindre frustration i dit forældreskab. Så det er bare med at kaste dig ud i det.
Det er altså ikke kun for den nybagte mors skyld, at du som partner bør tage aktiv del i pleje og pasning af jeres lille barn. Det kommer også med store fordele for tilknytningen mellem dig og dit barn.
Nyere forskning har vist, at det ikke er den enkelte forælders køn, som er afgørende for graden af tilknytning mellem det lille barn og forælderen, men derimod graden af interaktion mellem barn og forælder.
Det betyder, at selv det helt spæde barn er programmeret til at knytte sig til den eller de personer, som er i stand til at møde barnets behov og interagere med barnet - og altså ikke kun den fødende mor.
Det er alment kendt, at der findes store hormonelle og fysiske forandringer sted hos kvinden, når hun er gravid og i tiden efter fødslen. Men de færreste ved, at det faktisk også gør sig gældende for partneren.
Det er ikke kun den nybagte mor, som biologisk er indrettet til at skulle være forælder - mænd er lige så biologisk primede til at være forældre som kvinder.
Hos mænd som bliver fædre ses det, at testosteronniveauet (dominans -og aggressions hormonet) falder hos manden allerede i løbet kvindens graviditet og særligt i tiden efter fødslen.
Det gør sig især gældende hos de mænd, som har et kærligt forhold til den gravide og som engagerer sig meget i deres spædbarn i tiden efter fødslen. Disse mænd bliver mere sensitive, empatiske og føler sig i højere grad motiverede til at tage sig af deres barn, end mænd med et højere testosteronniveau.
Forskning viser også, at mænd som spiller en engageret og aktiv rolle i at drage omsorg for deres barn, oplever en stigning i prolaktin som er et hormon, som også er stærkt til stede hos den ammende mor, ligesom de oplever en stigning i kærlighedshormonet oxytocin, som er med til at skabe tilknytning mellem barn og forælder.
Alle disse hormonelle forandringer er på forskellig måde relateret til evnen til at være en omsorgsfuld forælder. Og disse hormonforandringer finder i særlig grad sted, hvis du som partner er tæt på barnet helt fra den spæde start.
Så kære partner, din rolle er en anden, men ikke mindre vigtig end den fødendes.
Så prøv at se dig selv som en helt naturlig medforælder med lige så meget at byde på, som den nybagte mor. Det vil gavne både din partner, din baby og dig selv i jeres nye rolle som familie.
Artiklen er lavet i samarbejde med Sasha som er jordemoder og ammevejleder, og Louise som er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder - de er begge indehavere af Barselsrummet.