#HeltÆrligt

Sine Klovgaard

“Min graviditet lærte mig at lytte til min krop”

Sine blev syg, mens hun var gravid. Så syg, at lægerne satte fødslen i gang før tid, fordi smerterne fra hendes nyre blev uudholdelige.

Hvordan var første del af din graviditet?

“Det første halve år var en dans på roser. Min graviditet var absolut planlagt, og jeg svævede rundt på en sky, hvor alt var idyllisk. I tredje trimester begyndte jeg at synes, at det ikke var rart længere. Jeg havde en ubehagelig uro i kroppen. Men jeg havde aldrig prøvet før, hvordan det føles at være gravid og have nogen, der vokser i én. Jeg tænkte bare, at det var min krops reaktion. Desuden er jeg typen, der ikke gider ynk, så jeg talte ikke så meget om det.”

Hvornår søgte du hjælp?

“Jeg trak det nok for længe. Jeg havde ondt i højre side af kroppen, og jeg havde rigtig mange plukveer. En fredag på arbejdet blev jeg så utilpas, at jeg ville hjem. Jeg bestemte mig for at gå de fire kilometer, der er til vores lejlighed, fordi jeg trængte til luft, men efter den første kilometer måtte jeg ringe efter min kæreste og få ham til at køre mig på hospitalet. Det gjorde simpelthen for ondt at gå.”

Hvilken diagnose fik du?

“I første omgang blev jeg sendt hjem med besked om, at jeg havde plukveer og blærebetændelse og skulle hvile mig. Et par dage senere blev jeg indlagt med betændelse i både blære og nyrebækken.  Jeg blev udskrevet efter tre dage, men de følgende uger fik jeg flere blærebetændelser og var hele tiden på antibiotikakur og smertestillende medicin. Jeg tog hjem til mine forældre for at holde jul, og familien fokuserede på, at det var dejligt, at jeg havde fået hjælp, men jeg kunne godt selv mærke, at det ikke var overstået. Snarere virkede det, som om vi kun lige var begyndt. Jeg fik det fortsat værre – og samtidig forsøgte jeg at tage så lidt smertestillende som muligt af hensyn til mit barn.”

Hvad skete der i din krop?

“Min nyre havde det ikke godt. Den voksede til tre gange ni centimeter, og problemet var, at jeg ikke kunne udskille min urin. Derfor havde jeg så mange smerter i den ene side. Den diagnose fik jeg dog først nytårsaften. Dér fik jeg nok. Jeg tog på hospitalet igen og fik en læge, der endelig tog mig alvorligt og undersøgte mig ordentligt. Han forklarede mig, hvad der skete med min nyre. Han sagde, at jeg skulle fokusere på at holde mit barn i maven så længe som muligt. Jeg fik lagt et dobbeltkateter ind i min nyre for at aflaste den, men det kom aldrig til at virke ordentligt. Jeg tog smertestillende hver dag, og smerterne var virkelig uudholdelige. Da jeg var i uge 34, besluttede lægerne at give mig kejsersnit og tage mit barn ud. Og jeg havde det sådan, at de kunne gøre hvad som helst, bare jeg blev fri for flere smerter. Malthe vejede 2.100 gram og var heldigvis helt OK.”

Hvad har du lært om dig selv?

“Jeg er en stærkere person nu og har lært, at jeg kan mere, end jeg troede. Men det kræver også vilje at stå fast på sine følelser og bede om den rigtige hjælp i tide. Og et godt, støttende bagland. Det gælder om at kende sin krop og vide, hvornår du egentlig godt må sige fra. Jeg fik at vide, at det var mit valg, om jeg kunne holde til smerterne. Men det var meget svært, jeg havde jo brug for råd og vejledning. Det er lægerne, der skal være autoriteterne. Det var en kæmpe lettelse, da lægen sagde, at nu skulle vi have min baby ud.”

Hvordan har det påvirket dit liv som mor?

“Det er klart, at en lang proces med uvished har påvirket mig. Jeg var længe om at komme mig. Jeg troede, at jeg skulle have en stor, dejlig baby. I stedet fik jeg et længere ophold på hospitalet og et barn, der kom for tidligt. Jeg var bange, da jeg blev gravid igen, hvis jeg nu skulle gennemgå det hele igen. For det var graviditeten, der belastede min nyre, og jeg blev rask, så snart jeg havde fået kejsersnit. Men i min anden graviditet var jeg meget overvåget. Der var en klar plan og ingen uvished. Det var rart. Så snart jeg fik en smule ondt, blev jeg sygemeldt. Jeg havde lært at lytte til min krop og handle med det samme, og min anden graviditet blev ikke kompliceret.”

Har du et råd til andre?

“Jeg fandt trøst i at læse om andre kvinder i en lignende situation. Personlige historier om den dårlige eller komplicerede graviditet. Derfor har jeg også sagt ja til at dele min historie offentligt – så andre kan vide, at de ikke er alene.”

Har du også læst...