#HeltÆrligt

Ida Sganzerla

“Da vi søgte adoption, blev jeg gravid med tvillinger”

Ida og hendes mand, Marco,  var i fertilitetsbehandling i årevis. Da de gav op og i stedet ville adoptere, skete miraklet. Ida blev gravid, og ved scanningen så de to små hjerter banke.

Hvornår begyndte du at tænke på at få børn?

“Jeg fandt sammen med Marco, da jeg var 19 år, og da jeg fyldte 30 var det et naturligt skridt for os at tænke på børn. I starten havde jeg ikke travlt. Jeg regnede med, at det ville gå stærkt, så jeg ville have uddannelse og arbejde helt på plads først. Jeg troede, at jeg kunne planlægge alt, men da vi gik i gang, skete der ingenting. Vi prøvede i et halvt år at knalde nonstop, men jeg blev ikke gravid. Da vi blev undersøgt, viste det sig, at jeg ikke er konen med æggene, og Marco havde heller ikke den bedste sædkvalitet, og derfor fik vi fertilitetsbehandling.”

Hvordan oplevede du fertilitetsbehandlingen?

“Som en tung byrde. Hormonerne og behandlingen var ikke det værste, det var skuffelsen over ikke at kunne få noget, som vi ønskede os så meget. Det gav ingen mening. Da jeg var blevet insemineret fem gange, og vi yderligere havde fået fire forsøg med IVF (reagensglas), kunne jeg ikke mere. Marco og jeg havde nogle lange snakke om, hvad vi skulle fylde livet ud med, og det endte med, at vi søgte om adoption. Og herfra gik vi helt ind for den løsning. Det blev en eksotisk og varm ting, som vi glædede os til.”

Hvornår opdagede du, at du var gravid?

“Vi var langt i adoptionsprocessen. Først tog det et år at blive godkendt, og derefter stod vi på en venteliste. Jeg følte næsten, at jeg var gravid, mens vi var på den liste. Vi var dagligt inde og tjekke, om vi var rykket frem, og jeg læste om Sydafrika og glædede mig til, at vi skulle hente en lille nougatmus. Og så undrede det mig pludselig, at jeg havde ømme bryster. Da jeg talte efter, var det 45 dage siden, at jeg havde haft menstruation. Jeg gik en hel weekend og tøvede, for jeg har i tidens løb brugt utrolig mange penge på graviditetstest, og jeg var sikker på, at det var noget, jeg bildte mig ind. Men mandag købte jeg alligevel en test, og den var positiv. Lige i det øjeblik havde jeg så mange følelser på én gang. Jeg var jo indstillet på adoption, og jeg var både glad, forvirret og skuffet på én gang.”

Hvordan var det at opdage, at I skulle have tvillinger?

“Jeg havde svært ved at tro på, at jeg virkelig var gravid, så vi fik en scanning ret hurtigt, og der viste det sig, at vi ventede to børn. Jeg tror aldrig, at en læge har set to mennesker være så glade for at vente tvillinger. Marco og jeg hoppede af glæde. Tænk, at vi havde kæmpet så længe for at få et barn, og nu skulle vi have to på én gang. Vi var ikke bekymrede for fremtiden. Heller ikke selv om vi læste, at 70 procent af alle tvillingeforældre bliver skilt. Vi havde ønsket os børn så meget, at jeg ikke var i tvivl om, at vi kunne klare det.”

Hvordan føles det anderledes at have tvillinger?

“For os har det været et plus, at vi har været fælles om alt fra starten. Jeg har ikke kunnet lave en mor-baby-symbiose, fordi der var to børn, og derfor har de faktisk styrket vores parforhold. Tvillinger er både dobbelt joy og dobbelt trouble. De har altid skullet dele omsorg og opmærksomhed. Det skal andre søskende jo også, men tvillinger har samme basale behov samtidig. Jeg kunne ikke dobbeltamme, så en af dem lå altid og skreg, mens den anden fik mad. Efter tre-fire år begyndte det at lette. Her begyndte de at kunne mere selv. Indtil da var det benhårdt.”

Hvad har overrasket dig ved at blive mor?

“Inden jeg fik børn, var jeg ikke bange for noget. Nu kan jeg se noget farligt i alt, og det handler ikke kun om drengene, det er i alle mulige situationer. Det har været virkelig overraskende for mig. Som mor får du kærligheden, men også ængsteligheden og frygten for at miste.”

Hvad har du lært om dig selv?“

Det er nok en generel erfaring med børn, at du ikke kan planlægge alt. Jeg er projektleder  og kan godt lide en plan, men derhjemme skal jeg indregne større uforudsigelighed. Jeg har heldigvis også lært, at jeg er mere tålmodig, end jeg havde regnet med. Det tager tid at komme ud af døren med to små børn, men det gik helt naturligt for mig at sætte tempoet ned.”   

Har du også læst....