Amning  


  - sådan kommer du godt i gang  

En fredfyldt hyggestund, der fylder maven og styrker det vigtige bånd mellem mor og barn.

Amning er sundt for både dig og din baby, men nogle gange kan det være svært at komme godt i gang.


For både første- og flergangsforældre kan amning være en kilde til lige dele glæde og frustration. Alle børn er nemlig forskellige, og ethvert ammeforløb er individuelt. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at du finder den tilgang til amningen, som fungerer bedst for netop dig og dit barn.


For at hjælpe dig godt på vej til den vellykkede amning, har vi hos BabySam sammensat denne ammeguide med gode råd og svar på ofte stillede spørgsmål. Vi har allieret os med sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der står bag websitet netsundhedsplejerske.dk. Hun har blandt andet skrevet Helens bog om amning og flaske, og har i årenes løb givet utallige småbørnsforældre svar på store og små spørgsmål inden for amning, søvn, sygdom, gråd, opdragelse og meget andet.

Gode råd til en vellykket start på amning


Den vellykkede amning begynder ofte allerede på fødestuen. For at komme godt fra start er det nemlig vigtigt, at dit barn får mulighed for at søge brystet så hurtigt, som det kan lade sig gøre efter fødslen, fortæller Helen Lyng Hansen:

”Som tommelfingerregel er det allerbedst, hvis den lille kan komme til brystet inden for den første time efter fødslen. Det er blandt andet derfor, en baby bliver lagt op på sin mors brystkasse straks efter, den er kommet ud, for hud-mod-hud-kontakt stimulerer sutte- og søgerefleksen og bevirker, at barnet ret hurtigt begynder at bevæge sig mod brystet af sig selv. Her er det vigtigt, at man ikke griber ind, men i stedet lader barnet ”finde” brystet på egen hånd,” siger hun.


Ved nogle fødsler kan der imidlertid opstå komplikationer, som gør, at mor ikke kan få barnet op på brystet med det samme. Her understreger sundhedsplejersken, at det i så fald ikke betyder, at amningen er blevet gjort umulig, inden man overhovedet er kommet i gang.


”Hvis du bliver adskilt fra dit barn lige efter fødslen, hvilket jo nogle gange sker, så skal du ikke fortvivle – du kan fint komme til at amme alligevel. Din baby kan sagtens komme op på dit bryst senere, når det kan lade sig gøre. Når mor ikke er tilgængelig, sker der desuden ofte dét, at barnet i stedet kommer over på fars bryst, hvor det så kan få hud-mod-hud-kontakt, mærke vejrtrækning og høre hjerteslag,” siger Helen Lyng Hansen.

Hvor ofte bør jeg amme?


Når du er kommet hjem fra hospitalet med din lille guldklump i favnen, er det vigtigt, at du får etableret en ammerutine med hyppige måltider. Dels skal du amme efter din babys behov, dels skal du holde øje med, at dit barn rent faktisk spiser nok. Små børn sover nemlig meget – og det er godt – men de må helst ikke sove så meget, at de går glip af måltider.


”Som udgangspunkt skal du lægge barnet til brystet, hver gang det udviser lyst til at spise. Derfor skal der som sådan ikke sættes tal på, hvor ofte du skal amme, men dit barn må heller ikke sove fra maden. Derfor siger man, at du helst skal amme dit barn 6-8 gange i døgnet og meget gerne mere. Det vil altså sige, at du skal amme mindst hver 3-4 time,” siger Helen Lyng Hansen.


Når du holder øje med tiden mellem amninger, er det desuden vigtigt, at du tæller fra det øjeblik, den sidste amning startede – og ikke hvornår den sluttede.


”Hvis du startede en amning klokken 12, så skal du senest amme igen klokken 16, også selvom dit barn måske spiste i næsten en time. Det er samtidig vigtigt at understrege, at der her er tale om hovedmåltider, hvor barnet spiser effektivt og længe. Det kan sagtens ske, at dit barn udviser lyst til at die imellem hovedmåltiderne, hvis det for eksempel er tørstigt, og så skal du naturligvis give barnet lov til at komme til brystet,” siger Helen Lyng Hansen.

Hvor længe ad gangen bør jeg amme?


En amning tager den tid, en amning tager, og det er meget individuelt, hvor lang tid en amning varer. Der er flere faktorer som spiller ind. Derfor råder Helen Lyng Hansen til, at du lader barnet bestemme tid og tempo, i stedet for at skemalægge amningen ned til minuttet.


”Du skal helst ikke sætte tid på en amning, for børn dier forskelligt, og det også er individuelt, hvor hurtig en nedløbsrefleks, mor har. De fleste børn bruger desuden længere tid på amning i starten, som så bliver mere kortvarig i takt med, at amningen bliver mere etableret og effektiv og barnet bliver ældre,” siger hun.


Der er med andre ord ingen grund til, at du holder øje med tiden, imens du ammer. Når du i starten skal have etableret en god ammerutine, inden mælken er løbet til, foreslår sundhedsplejersken, at du i stedet holder øje med, at dit barn dier ligeligt fra begge bryster.


”Det kan for eksempel være 10 minutter fra det ene bryst og 10 minutter fra det andet. På den måde bliver begge dine bryster stimuleret til at danne mælk, i stedet for kun det ene. Når mælken så er løbet til, er det til gengæld bedre med ét bryst ad gangen, uden afbrydelser eller forstyrrelser,” siger Helen Lyng Hansen.

Disse ammestillinger kan du afprøve – men husk at skifte


Som med alt andet ved amning er det forskelligt, hvilken ammestilling der fungerer for den enkelte. Imidlertid findes der nogle populære, gennemafprøvede ammestillinger, som mange kvinder benytter med god succes – f.eks. den helt traditionelle ammestilling, hvor barnet ligger mave mod mave i mors favn.


”Den traditionelle ammestilling er god, fordi der er meget kropskontakt, og fordi den hjælper barnet med at stimulere og tømme de mælkekirtler, der sidder ind mod kavalergangen,” forklarer Helen Lyng Hansen.


Som et alternativ til den traditionelle ammestilling er der den såkaldte tvillingestilling, hvor barnet ligger med hovedet mod brystet og kroppen under mors arm.


”Ved tvillingestillingen plejer jeg at sige, at du skal forestille dig, hvordan du ville sidde, hvis du skulle amme to børn på én gang – så ville du have én under hver arm. Denne ammestilling hjælper med at stimulere mælkekirtlerne på ydersiden af brystet, hvoraf nogle kan sidde ret langt oppe mod armhulen,” siger Helen Lyng Hansen.


I stedet for at sidde op, kan du også ligge ned og amme. Her ligger du på siden og barnet ligger ved siden af, men stadig mave mod mave.


”Den liggende ammestilling kan være mere afslappende end den siddende, og den er især god om natten, fordi den gør, at mor nemmere kan småsove lidt, imens hun ammer. Den stimulerer desuden de mælkekirtler, der sidder på undersiden af brystet,” siger Helen Lyng Hansen.

Endelig er der laid-back ammestillingen – på dansk kaldet tilbagelænet ammestilling. Her er mor halvt siddende, halvt liggende, igen med barnet liggende mave mod mave. Dog kan barnet både ligge op ad mors mave og på tværs.


”Laid-back ammestillingen er især god, hvis mor har en meget hurtig nedløbsrefleks – det vil sige, at mælken løber hurtigt. Her hjælper en tilbagelænet ammestilling barnet med at die mere roligt, så det ikke er ved at kløjes i maden, fordi mælken løber for stærkt. Laid-back ammestillingen er samtidig god, hvis du for eksempel er øm efter fødslen og har svært ved at sidde på en stol, og nogle kvinder synes også, at denne stilling er god at bruge, hvis de har født ved kejsersnit,” siger Helen Lyng Hansen.


Selvom de nævnte ammestillinger kan være gode at prøve af, så kan du i princippet amme i hvilken som helst stilling, så længe den fungerer for dig og dit barn. Sundhedsplejersken råder dog til, at du sørger for at skifte ammestilling regelmæssigt, så alle mælkekirtler bliver stimuleret og tømt bedst muligt.


”Typisk kan du mærke på dit bryst, hvis nogle af dine mælkekamre er godt fyldt med mælk. Det kan nærmest føles som knuder. Her kan det være en god hjælp at benytte en ammestilling, som bevirker, at lige præcis de mælkekamre så bliver tømt,” siger hun.

Tvilling ammestilling

Ammeposition tvillingAmmeposition tvilling

Traditionel ammestilling

Ammeposition traditionelAmmeposition traditionel

Laid back ammestilling

Ammeposition laidbackAmmeposition laidback


Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen omkring amning?


Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder og delvis amning, til barnet er cirka 12 måneder. Herefter kan du fortsætte med at amme i et omfang, som både du og barnet trives med.


Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du meget gerne må spise fisk, når du ammer – dog ikke mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk på grund af indholdet af tungmetaller. Rovfisk er for eksempel rokke, gedde, helleflynder, oliefisk, sildehaj, escolar, sværdfisk, aborre og tun (både tunbøffer og tun på dåse).


Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du generelt anvender så lidt parfume og kosmetik som muligt, imens du ammer, og at du i det hele taget undgår parfumerede produkter i hverdagen, både til dig selv og til barnet. Undgå desuden at farve hår.


Alkohol, Panodiler, kaffe og rygning – hvad må jeg, når jeg ammer?


Der eksisterer mange myter om alkohol, håndkøbsmedicin, kaffe og rygning. Fælles for dem alle er, at det som udgangspunkt er rigtig fint, hvis du helt kan undgå dem, så længe du ammer. Imidlertid er der nogle helt konkrete anbefalinger, du kan holde dig til, hvis du er i tvivl om, hvad der er tilrådeligt.


Alkohol og amning


”Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er tilbageholdende med alkohol, når du ammer. Det er der flere grunde til. For eksempel viser undersøgelser, at du tit ammer i kortere tid, hvis du indtager alkohol. Selvfølgelig spiller mængden af alkohol, du indtager, også ind, men generelt gælder det, at ammevarigheden reduceres, når du drikker alkohol,” siger Helen Lyng Hansen.

Hun tilføjer, at mælkeproduktionen ofte bliver nedsat de første par timer efter indtagelse af alkohol. Dertil kommer, at alkohol bliver udskilt i modermælken i samme koncentration, som mor har i blodet. Det vil sige, at så længe, du har alkohol i blodet, vil der også være alkohol i mælken.


”Du kan med andre ord ikke fremskynde processen, for eksempel ved at malke ud og kassere mælken. Så længe alkoholen er i dit blod, så vil den nye mælk, du producerer også indeholde alkohol,” forklarer Helen Lyng Hansen.


Her er det måske nærliggende at tænke, at du kan ”omgå reglerne” ved at malke godt ud, før du indtager alkohol, så du har brystmælk på flaske til dit barn, indtil alkoholen er ude af dit blod. Imidlertid er det vigtigt at huske på, at der altid er en risiko for, at amningen stopper, hvis du ikke ammer kontinuerligt.


”Som tommelfingerregel siger man, at du bør vente mindst to til tre timer med at amme for hver genstand, du indtager. Først da er alkoholen helt ude af blodet. Det vil sige, at hvis du for eksempel drikker tre genstande, så skal du vente seks til ni timer, før du må amme igen. Når du venter med at amme for længe, så risikerer du, at du helt holder op med at producere mælk,” forklarer Helen Lyng Hansen.

Amning og håndkøbsmedicin


En fødsel er ofte en hård omgang, som kan resultere i både smerter og ømhed efterfølgende. Men hvordan er det nu med smertestillende? Må du for eksempel gerne tage et par Panodiler, hvis du har ondt, selvom du ammer dit barn?

Ja, lyder svaret fra sundhedsplejersken – så længe du vel at mærke ikke overdoserer og ikke tager dem i mere end maksimalt to til tre dage. Hun understreger dog samtidig, at det er bedst, hvis du helt lader være med at indtage smertestillende, når du ammer, da alt, hvad du indtager, kan gå over i mælken.

”Hvis du har smerter, du ikke kan leve med, så er paracetamol eller ibuprofen førstevalget. Paracetamol er det virksomme stof i Panodiler, og ibuprofen er det virksomme stof i Iprener. Disse to former for smertestillende kan du tage, imens du ammer, så længe du overholder anbefalingerne for daglig dosering. Hvis du har brug for smertestillende i mere end to til tre dage, skal du til gengæld altid snakke med din læge først,” siger Helen Lyng Hansen.


Hun lægger desuden vægt på, at paracetamol og ibuprofen er de eneste former for smertestillende, som du må tage i en kort periode uden først at tale med din læge, imens du ammer.Alle andre former for smertestillende skal du holde dig fra, så længe du ikke har været forbi doktoren.Har du mange smerter, er det vigtigt, at du altid taler med lægen, så I sammen kan finde ud af, hvilken medicin der vil smertedække dig bedst, hvornår og hvordan du skal tage dette, netop fordi du ammer.


”Når du ammer, må du i det hele taget ikke tage nogen som helst anden form for medicin, hvis det ikke er blevet godkendt af din læge først. Det gælder for eksempel også antidepressiver,” siger Helen Lyng Hansen.


Amning og rygning


Det er næppe overraskende for ret mange moderne mødre, at rygning ifølge sundhedsplejersken er no go, så længe du ammer. Det skyldes blandt andet, at rygning kædes sammen med vuggedød og kan have permanente konsekvenser for dit barns helbred.


”Man ved, at børn, der bliver udsat for rygning, oftere udvikler astmatisk bronkitis. De er desuden hyppigere indlagt end børn af forældre, der ikke ryger. Man ved også, at nikotin overføres til modermælken, og derfor vil der uundgåeligt gå nikotin over i barnet, hvis du ryger under ammeperioden. Koncentrationen af nikotinen afhænger dog af, hvor meget du ryger, og hvor lang tid der er gået, siden du sidst røg,” forklarer Helen Lyng Hansen.


Derfor: Ryg som udgangspunkt ikke i ammeperioden. Hvis du synes, det er helt umuligt at holde dig fra cigaretterne, så sørg for at holde det på et absolut minimum. Ryg aldrig i samme lokale som barnet - og hvis du ryger, så gør det altid lige efter amningen.



Amning og kaffe


En god kop kaffe kan føles livsnødvendig, når natten har været lang og din baby har holdt dig vågen – men du skal passe på med at drikke for meget kaffe, når du ammer. Ja, faktisk skal du være opmærksom på ikke bare dit kaffeindtag, men også hvor meget te, energidrik, cola eller kakao, du får hældt indenbords i løbet af dagen, fortæller Helen Lyng Hansen:


”Generelt skal du være forsigtig med alle koffeinholdige drikke, når du ammer. Det er imidlertid sådan, at kaffe er den drik, som indeholder suverænt mest koffein. Derfor anbefales det, at du højst drikker tre kopper kaffe om dagen. Undersøgelser viser nemlig, at koffein kan nedsætte din mælkeproduktion, da det virker vanddrivende. Derfor er det også en god idé, hvis du sørger for at drikke ekstra meget vand, når og hvis du drikker kaffe” siger hun.


Amning og kost – hvordan bør jeg spise, når jeg ammer?

Hvis du googler kost og amning, vil du hurtigt blive bombarderet med et hav af mere eller mindre kvalificerede kostråd eller tips til såkaldte ”superfoods,” som er særligt gode at spise, imens du ammer. Ifølge Helen Lyng Hansen er det imidlertid længe fint, hvis du blot nøjes med at følge de officielle kostråd og bruger din sunde fornuft.


”Frugt, grønt, fisk, magert kød, fuldkorn, spar på fedtet og saltet, spis mindre sukker – det er gode kostråd, som vi alle sammen kender, og de bliver ikke lige pludselig sat ud af kraft, fordi du ammer. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at du spiser fisk flere gange om ugen, både til frokost og aftensmad. Det skyldes, at fisk indeholder D-vitamin, jod, selen og Omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for udviklingen af dit barns nervesystem, hjerne, syn, indlæringsevne og hukommelse,” siger Helen Lyng Hansen.


Når du spiser fisk, kan det både være frisk fisk, frossen fisk eller fisk fra dåse. Du skal helst have 350 gram fisk om ugen, når du ammer, hvoraf de 200 gram skal være fed fisk.

Her er det dog igen vigtigt at huske, at din fiskediæt kun må bestå af 100 gram rovfisk om ugen, da rovfisk indeholder flere tungmetaller end småfisk. Rovfisk kan være rokke, gedde, helleflynder, oliefisk, sildehaj, escolar, sværdfisk, aborre og tun. Hvis du for eksempel får sushi, skal du derfor være opmærksom på, hvad det er for en type fisk, du spiser.

Sørg desuden for at drikke rigeligt med mælk, når du ammer. Via mælken får du nemlig tilført kalk, som også er vigtig for dit barns sundhed. Hvis du er laktoseintolerant eller veganer, anbefaler sundhedsplejersken, at du i stedet tager kalk som et dagligt kosttilskud.



AmningAmning

Hvad skal jeg gøre, hvis det gør ondt at amme?


Det er en udbredt myte, at amning som regel gør ondt på mor, og at smerte uundgåeligt vil følge med, når du ammer dit barn. Ifølge Helen Lyng Hansen skal det ikke gøre ondt at amme, og hvis det gør ondt, så er det vigtigt at finde ud af hvorfor.


”Det kan ikke understreges nok, at amning som udgangspunkt ikke skal gøre ondt. Hvis du har smerter, når du ammer, vil der derfor som regel være en årsag til det. Når der er en årsag, kan smerterne også afhjælpes. Derfor skal du aldrig bare bide det i dig, hvis det gør ondt at amme,” siger hun.

Hvis du har ondt ved amning, skal du i stedet bede din læge eller sundhedsplejerske om hjælp. Der kan nemlig være mange grunde til, at det gør ondt.


”Det kan for eksempel være et tegn på, at dit barn har forkert fat – at barnet simpelthen dier skævt eller slider forkert på brystet med tungen. Det kan også være en svampeinfektion i brystet, hvilket faktisk er meget normalt. Hvis det er tilfældet, så skal både mor og barn behandles, da man ellers kan smitte hinanden igen og igen. I det hele taget kan der være rigtig mange forklaringer, hvis du har smerter ved amning,” siger Helen Lyng Hansen.


Er det okay, hvis jeg opgiver at amme?


Du har gjort alt det rigtige, fulgt alle rådene, gjort alt, hvad der stod i din magt – og alligevel kan du ikke få amningen til at fungere. Det sker nogle gange og årsagerne kan være mange. Her er det imidlertid vigtigt, at du forstår, at det ikke er din skyld, og at dit barn sagtens kan få en god start på livet alligevel, selvom du smider håndklædet i ringen og giver dit barn flaske.

”For nogle kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme, og det kan være meget svært at erkende, når det ikke lykkes. Det er min erfaring, at det er vigtigt, at man som mor har en følelse af, at man har forsøgt alt, så når det ikke lykkes, så kan mor finde ro ved, at hun har prøvet alting af,” siger Helen Lyng Hansen.

Ifølge sundhedsplejersken er det nemlig sådan, at det tit bliver nemmere for dig at acceptere, at amningen ikke fungerer, hvis du selv føler, at du har gjort alt, hvad du kunne. Hvornår og hvordan du når til den erkendelse, er individuelt – men det er helt okay at vælge flaske, hvis du føler, at amningen ikke fungerer.

”Husk på, at du er lige så god en mor, selvom du ikke ammer. Moderfølelsen sidder i hjertet og ikke i brysterne,” siger Helen Lyng Hansen.


Hvornår er det normalt at stoppe amningen – og hvordan gør jeg?


I takt med at dit barn får mere skemad, spiser flere måltider dagen igennem og begynder at drikke vand af en kop, vil du opleve, at antallet af daglige amninger helt naturligt begynder at falde. Fravænning er derfor typisk en gradvis proces, hvor du ammer mindre og mindre, efterhånden som dit barn vokser.


”Hvor et nyfødt barn måske dier otte gange i døgnet, vil et barn på 5-6 måneder måske die seks gange i døgnet og et barn på 10 måneder vil måske nøjes med to gange i døgnet. Efter 1-års-alderen er det gerne sådan, at de fleste børn kan trives med en enkelt amning om dagen,” siger Helen Lyng Hansen.

Nogle kvinder ammer i længere tid end gennemsnittet, andre gør i kortere. Hvornår du helt stopper med at amme, er derfor op til dig og dit barn. Helen Lyng Hansen råder til, at du følger barnets naturlige udvikling og skiftende ammebehov. Det er nemlig bedst at trappe gradvist ned, fordi det både giver din egen krop og mælkeproduktion en mulighed for at følge med, men også fordi, det er rarest for barnet med en rolig og langsom overgang.

”Dels er det godt for dit barns mave, hvis du gradvist vænner barnet helt fra mælk og over til fast føde, dels er det selvfølgelig også godt for barnets tryghed, hvis du ikke bare stopper fra den ene dag til den anden,” siger Helen Lyng Hansen.


Skal jeg bruge en brystpumpe?


Der kan være mange gode grunde til, at du som ammende mor gerne vil malke ud. For eksempel kan dit barn være født for tidligt og have brug for mors mælk. Det kan også være, at du skal på arbejde, men gerne vil have, at dit barn kan få modermælk, selvom du ikke er til stede. Imidlertid er der flere måder at malke ud på, for eksempel med brystpumpe eller håndkraft.


”Det mest nænsomme for brystet er håndudmalkning, hvilket også kan være rarest, hvis du har sårede eller meget ømme brystvorter. Fordelen er også, at du kan gøre det, når du har brug for det – du er ikke afhængig af, om du har fået en brystpumpe med i tasken,” siger Helen Lyng Hansen.


Hvis du foretrækker en brystpumpe fremfor håndudmalkning, er der imidlertid flere valgmuligheder. Der findes både manuelle brystpumper, batteridrevne brystpumper og elektriske brystpumper, og prisen varierer gerne efter type og model. Uanset hvilken model, du bruger, skal du dog huske at opbevare mælken korrekt efter udpumpning.


”Ved opbevaring i køleskabet gælder det, at modermælk kan holde sig i tre døgn ved max 5 grader. Putter du mælken i fryseren, kan den holde sig i op til 6 måneder ved mindst -18 grader,” siger Helen Lyng Hansen.  


Når du først har opvarmet mælken, må du ikke gemme den – hæld den ud, hvis ikke den bliver brugt.



Andre artikler

3 FEDE FIFS TIL AT PUTTE DIT BARN

Som forælder har du formentlig prøvet, at det til tider kan være en kamp at få dit barn til at falde i søvn om aftenen. Vi har spurgt jer forældre, om jeres bedste puttetips og kogt det sammen til 3 gode råd.

skemadskemad

TID TIL SKEMAD?

Som forælder er det en helt særlig tid, når din baby går fra mælk til mere fast føde. Læs lidt mere om hvordan og hvornår du kan introducere skemad til din baby.

solcreme til børnsolcreme til børn

SOLCREME TIL BØRN

Når solen bager, er det vigtigt at der er styr på solcremen. Børn leger ude mange timer om dagen, især i sommerperioden. Vi giver tips til solcreme.