Spar 25-40% på ALT tøj & sko! Shop Mid Season Sale.

Tips til solcreme

& solfaktor til børn

Beskyt dit barn mod solen

Det er vigtigt at beskytte huden, når man opholder sig i solen. Sol kan være både godt og sundt, men for meget sol på ubeskyttet hud kan give solskoldninger, samt øger risikoen for at få hudkræft betydeligt. Vi skal derfor lære at opholde os i solen med sund fornuft og passe på vores børns hud.

Jo flere solskoldninger du får som barn, jo større er risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet.  Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag Solkampagnen, der hvert år hjælper os med at undgå solskoldninger. Det gælder bare om at følge de tre solråd: Solcreme, skygge og solhat.

Børn og UV stråling

Børn er ekstra udsatte for solens skadelige UV-stråler, idet børn i voksealderen har mange celler, der deler sig, hvilket gør det nemmere for UV-strålerne at påvirke cellernes arvemateriale. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet. Solcreme beskytter huden ved at bortfiltrere en del af strålingen, enten med et fysisk, et kemisk filter eller begge - desto højere faktortal, jo mere solfilter indeholder cremen.


Det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen, mens det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Det er ikke muligt at beskytte huden 100% mod solen, da en mindre del af strålingen altid trænger ind i huden. At blive solbrun er helt naturligt. Huden danner pigment for at beskytte hudcellernes arvemateriale mod de skadelige UV-stråler. Pigmentet giver huden den brune glød og beskytter mod senere udsættelse for solstråler. Men så snart huden brunes, er den i alarmberedskab, og hvis huden når at blive rød og øm, så er skaden sket. Det kan være svært at se faresignalerne tids nok, husk derfor altid solcremen.


Valg af solcreme

Solbeskyttelsespræperater findes både som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Som forælder skal man være bevidst om, hvilke stoffer solcremen indeholder. Undgå parfumerede produkter og allergifremkaldende konserveringsmidler såsom Formaldehyd og formaldehydfrigørere som DMDM - hydain, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol. BabySam forhandler kun solcreme, som er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Det betyder, at solcremerne hverken indeholder parfume, farvestoffer eller andre unødvendige tilsætningsstoffer. Desuden indeholder de heller ikke stoffer, som kan give fototoksiske reaktioner eller er tilsat formaldehyd eller formaldehydfraspaltere. Når der skal vælges solcreme er det bedst at vælge en vandfast creme, da de holder bedre.


Solcreme til børn
Sol Kids Sollotion SPF30
Derma
Sol Kids Sollotion SPF30
114,95 DKK
Online
24 butikker
Sun Solstift SPF50
Derma
Sun Solstift SPF50
74,95 DKK
Online
9 butikker

Solcreme til børn

I Danmark er det ok med faktor 15, men sørg for at bruge rigeligt – smører du kun et tyndt lag, nedsætter du faktoren.


Er du i tvivl om, hvorvidt du har givet dit barn solcreme nok på, så husk tommelfingerreglen: Én håndfuld solcreme til én krop. Husk at i udlandet skal der bruges en højere faktor (som faktor 50)


Smør dit barn ind i solcreme cirka 15-20 minutter, inden I skal ud i solen – så holder virkningen i et par timer. Du skal altid smøre et nyt lag på, hvis dit barn har badet, svedt meget eller tørret sig med et håndklæde.


Hvor meget solcreme skal jeg smøre på?

Hellere et tykt lag solcreme end en højere faktor. Kræftens bekæmpelse anbefaler cremer med en solbeskyttelsesfaktor 15. Solfiltre kan generelt være allergifremkaldende, derfor udgør en faktor 30 eller 50 en større risiko for, at der udvikles kontakteksem, end en solcreme med faktor 15. En god tommelfingerregel fra Astma-Allergi Danmark: Én person = én håndfuld solcreme til kroppen. Målt i henhold til egen hånd og krop.


Det anbefales at babyer under 1 år holdes helt ude af direkte sollys, hvorfor solcreme ikke er nødvendig.

TIP! Med appen UV-INDEKS kan du hurtigt tjekke dagens UV-tal om morgenen. Kommer uv-indekset over 3, skal du huske at beskytte dig mod solen.

Download appen gratis i Google Play eller i App Store.

Husk skygge ude i solen

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12-15, så du kan undgå meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen. Men du behøver ikke nødvendigvis altid at holde din lille krudtugle inden døre. Flyt legen ind under skyggen af et træ, sæt en parasol op eller lav skyggefulde legehjørner og huler. Skygge kan sagtens være sjovt.


Husk også gerne løssidende tøj som går til knæ og albuer til de større børn som gerne vil være ude.




UV telte
parasol
Solhat
UV beskyttelse

På med solhatten til de mindste

Er det ikke muligt at finde skygge, kan du godt lade dit barn lege ude alligevel. Solhat og tøj er både nem og effektiv beskyttelse mod solens stråler. Giv dit barn en smart solhat med bred skygge, der beskytter ansigt, ører og nakke, og vælg løstsiddende og let bomuldstøj. De dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, kan du beskytte med solcreme.




UV tøj til børn


En anden god idé at overveje, er badetøj og tøj med UV beskyttelse. UV beskyttelse findes både i badetøj, men også nogle langærmede bluser og strandsko. Hos BabySam finder du et udvalg af forskelligt tøj med UV beskyttelse.



Mit barn er blevet solskoldet, hvad gør jeg?

Solskoldning er en forbrænding fremkaldt af solen. Efter en let forbrænding vil det oftest være nok at køle det forbrændte område med en fugtig klud. Man kan også smøre stederne med en kølende creme. Drik desuden rigeligt med væske i solen, da man mister meget vand i varmen.


Som regel er der tale om en 1. grads forbrænding. Hvis solskaden går dybere, og der kommer vabler svarer det til en 2. grads forbrænding. Hvis huden bliver voldsomt rød, der er stærke smerter, opkastninger, kvalme og blærer bør du kontakte lægen.Det er meget vigtigt, at man efter en solskoldning holder sig i skyggen, indtil huden er kommet sig over skaden.


Hvad er faresignalerne ved solskoldning?

⇒ Huden er varm at føle på

⇒ Rødme

⇒ Ømhed

⇒ Huden svider

Gode råd til sol & børn


♦ Børn har bedst af at undgå solen, især i timerne mellem klokken 12 og 15, hvor solen er skarpest.


♦ Bliv ikke snydt af, at barnet har solcreme på - selvom solcreme beskytter, betyder det ikke, at barnet kan tåle at være længere tid i solen.


♦ Beskyt huden med let tøj, solhat og solcreme, hvor tøjet ikke dækker.Smør rigeligt med solcreme på de udsatte steder, hvor tøjet ikke dækker.


♦ Smør mere solcreme på, hvis du har badet eller svedt meget.


♦ Husk at sne, vand og sand forstærker solens effekt på grund af refleksion.


♦ Solcreme til babyer anbefales ikke, fordi de slet ikke skal opholde sig i solen. Små børns hud er så fin og påvirkeligt, at man så vidt som muligt, bør holde dem helt ude af solen.

Godt at vide om solcreme til babyer

Hvilken solcreme vælger man til baby?

Når man vælger solcreme til en baby, er det vigtigt at vælge en solcreme, der er specielt formuleret til babys følsomme hud. Solcremen bør have en høj SPF. Undgå desuden parfumerede produkter og allergifremkaldende konserveringsmidler. Det kan også være en fordel at vælge en solcreme, der er vandafvisende og kan modstå sved.

Hvornår må baby få solcreme?

Det anbefales at babyer under 1 år holdes ude af direkte sollys, da deres hud er ekstra følsom over for solens skadelige stråler. Derfor er solcreme heller ikke er nødvendigt. Hvis det er nødvendigt at udsætte baby for sollys i løbet af denne tid, kan du beskytte babyen ved at dække det til med let tøj og en bredskygget hat.

Andre artikler

FØDEVARER DU IKKE SKAL SERVERE FOR BABY

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den kost, forældrene spiser, sjældent egner sig som føde for de små med et fordøjelsessystem, som endnu ikke er færdigudviklet.

TEGNENE PÅ EN FØDSELSDEPRESSION

Forældres reaktioner efter en fødsel kan være meget forskellige. Op mod seks procent af alle forældre bliver ramt af en fødselsdepression ifølge tal fra Sundhed.dk.

amning

FÅ EN GOD START PÅ AMNING

De fleste mødre ved, at amningen ikke kommer af sig selv, men for de nybagte af slagsen, kan det komme som et chok, at det ikke altid er en selvfølgelighed.

pottetræning

KLAR TIL POTTETRÆNING?

Er det tid til at smide bleen og starte op på lidt pottetræning? Vi har samlet de bedste råd til pottetræningen.