Guide til sko

Det er vigtigt at kontrollere dit barns sko flere gange årligt, da fødderne konstant vokser og ændrer form, proportioner og struktur. Vi har samlet 10 tips til når du skal ud at finde sko til dit barn.

10 ting du skal vide om børnesko

Dit barns sko skal passe til foden og støtte de rigtige steder. Skoene skal prøves på og udskiftes i tide. Vi har samlet 10 råd, der forbereder dig og dit barn til et godt børneliv med sunde fødder.


1. Kend dit barns fødder

Børns fødder er lige så forskellige som voksnes. Dit barn kan have en bred eller smal fod og en høj eller lav vrist og begge dele har betydning for, hvilke modeller der passer bedst til netop dit barns fod.


2. Find den rigtige model

Lever dit barn på en bred fod og med en høj vrist, skal du finde en skomodel, der er bred nok til, at fødderne får plads. Har dit barn omvendt en smal fod eller lav vrist, bliver nogle sko for løse. Her er det godt med spænder, der kan spændes ind flere steder på skoen.

Starter Sko - Black
Pompom
Starter Sko - Black
499,95 DKK
Udsolgt i webshop
Gummistøvler Med Sølv Glitter - 1120
CeLaVi
Gummistøvler Med Sølv Glitter - 1120
299,95 DKK
På lager


3. Husk, at dit barns fødder udvikler sig

Dit barns fødder forandrer sig efterhånden som muskler og sener udvikles, og derfor skal du hele tiden holde øje med fødderne. Det er ikke sikkert, at en model der var genial til din 2-årige også er god, når dit barn starter i skole.

​​​​​​​

4. Tag dit barn med på indkøb

Fordi fødderne forandrer sig både i størrelse og facon, skal dit barn helst med og prøve sine nye sko. Det er svært at vurdere en pasform på sko ud fra mål og billeder.


5. Mål dit barns fod hver gang

Børnefødder vokser med lynets hast, og dit barn kan godt hoppe flere størrelser fra en sæson til en anden. Mål altid både højre og venstre fod, inden I prøver og køber.

Sneaker Med Velcro - Peach Dot
Pompom
Sneaker Med Velcro - Peach Dot
599,00 DKK
Udsolgt i webshop
Starter Tex Støvle Med Velcro - 2509 Brun
Angulus
Starter Tex Støvle Med Velcro - 2509 Brun
849,00 DKK
På lager

6. Hvis du handler på nettet

Har du ikke mulighed for at tage dit barn med, kan du købe en fodmåler og bruge derhjemme. Du kan også kontakte producenten eller noget butikspersonale og spørge om råd vedrørende de forskellige skomodeller, så du ved, om de er brede eller smalle i pasformen.


7. Tommelfingerregel

Hvis du selv skal afgøre, om en sko sidder ordentligt, kan du gå ud fra følgende: Skoen skal have en fast hælkappe, kunne justeres med spænder eller snørebånd, være fleksibel, og der skal være 1-1,5 cm vokseplads foran dit barns tæer.


8. Vær varsom med brugte sko

Brugte sko tager form af de fødder, der har brugt skoene.  Skoene kan være udvidet både ved anklen og foran, så de ikke længere sidder godt fast, eller de kan være slidt skæve, hvilket vil belaste dit barns knæ og ryg.

Skindfutter - Pink/15
En Fant
Skindfutter - Pink/15
299,95 DKK
På lager

9. Hold øje med, om skoene klemmer

Du kan ikke regne med, at dit barn selv siger til, når skoene klemmer. Vi anbefaler, at du tjekker hver tredje måned for børn under skolealderen, om dit barn stadig kan være i sine sko. Tag sålen ud af skoen og lad barnet stå på den, så kan du se, om størrelsen stadig holder.


10. Skift hyppigt ud​​​​​​​

Dit barn bevæger sig typisk mere end dig selv og bruger også hyppigt kun et par hverdagssko ad gangen, mens du skifter mellem flere par. Derfor bliver børnesko hurtigt slidt op. Indstil dig på hyppige indkøbsture til skoafdelingen, og glæd dig over dit aktive barn.  



Vidste du, at børnefødder ofte ser platfodede ud? Det skyldes at muskler og sener ikke er færdigudviklede endnu. Men det kommer, så der er ingen grund til at købe sko med særlige indlæg eller svangstøtte med mindre en fodterapeut har vurderet, at dit barn har brug for særlige sko.​​​​​​​​​​​​​​

Sandaler


Det skal du vide om sandaler:

Tæer
Begyndersandaler skal være lukkede foran for at skåne dit barns tæer i leg.


Hæl
Sandalerne skal have en fast hælkappe, så de giver god støtte og ikke svupper.


Store børn
Åbne sandaler er til børn fra 4 til 5 år. Vær opmærksom på, at de sidder godt fast på foden.


Spænder
Kig efter muligheder for justering med spænde foran og ved hælen.

Begyndersko


Det skal du vide om dit barns første sko:

Størrelse
For store sko hæmmer dit barn i de første usikre skridt. Tag dit barn med for at prøve skoene.


Støtte
Den første sko skal støtte godt om anklen, så foden ikke svupper op og ned.


Indesko
En prewalker er en god idé. Den giver god støtte ved anklen og har skridsikker bund.

Børnesko


Det skal du vide, når du køber sko:

Pasform
Tag altid dit barn med i butikken for at prøve, om barnets fod passer til brede eller smalle sko.


Størrelse
Beregn 1-1,5 cm ekstra plads som voksetillæg. I kan måle dit barns fod præcist i butikken.


Snører eller velcro
Snører hjælper til, at skoene kan spændes godt fast, mens velcro giver en følelse af ”jeg kan selv”.


Relaterede artikler

GUIDE TIL MADRAS

En god madras kan medvirke til en bedre søvn for baby. Vi har derfor lavet en madrasguide som kan hjælpe dig på vej, når du skal købe en madras til baby.

GUIDE TIL AUTOSTOL

Den rigtige autostol redder liv. I BabySam går vi højt op i børns sikkerhed i bilen. Få derfor hjælp fra BabySams rådgivere til at finde den helt rigtige stol.

GUIDE TIL BØRNECYKLEN

Når der er forår og sommer i luften med masser af solskin og tørre veje, er det perfekt at lære de små poder at cykle. Eller tage de større børn med ud på hyggelige cykelture i det grønne.

GUIDE TIL LEGETØJ

Små børn bider i, og sutter på legetøjet. Det stiller store krav til produkterne. Hos BabySam tager vi dette ansvar meget alvorligt.