Når du skal vælge termotøj til dit barn, er det en god idé at gå efter forstærkninger på knæ og numse samt elastikker/ribkant ved hænder, fødder og halsen. På den måde får dit barn ekstra beskyttelse mod kulde og fugt. Hvis du ønsker lidt ekstra varme i tøjet, er det en god idé at købe med fleecefor, som også giver en dejlig blød følelse mod huden. Det er dog en smagssag og kommer an på, om dit barn er meget aktivt eller stillesiddende, samt om det hurtigt bliver koldt eller er god til at holde varmen på kølige dage.
For at få mest ud af dit barns termotøj er det vigtigt med den rigtige behandling, det vil sige, så lidt som muligt. Du bør kun vaske tøjet når det er højest nødvendigt. Hvis der kommer mudder eller andet snavs på, kan det ofte nemt rystes af, når det er tørt eller tørres af med en fugtig klud.
Hvis du vasker dine børns termotøj i maskine, anbefaler vi, at du vasker ved skånevask 40 grader. Med sparsomt og mildt vaskepulver samt let centrifugering. Tørretumbler må ikke være for varm. Husk altid at vende vrangen indad og at alle lynlåse er lukket.
Når det kommer til at vælge et regnsæt til dit barn, anbefaler vi, at du går efter regntøj med højt vandsøjletryk (mindst 5.000). Du kan læse mere om vandsøjletryk og åndbarhed i regntøj her.
Desuden anbefaler vi, at der er stropper i buksebenet. Hvis elastikken sidder under gummistøvlen, undgår du, at dit barn får våde fusser. Elastik og velcro er godt ved hænder og fødder, så regntøjet sidder godt til. Det forhindrer, at der kommer vand ind på trøje og bukser.
Der er ofte mørkt i efterårsperioden, hvor du tit bruger regntøjet, derfor skal der være reflekser på, så dit barn altid er synligt i trafikken. Se også efter, om der er seler eller elastik i taljen, begge dele er gode til at holde bukserne op, når dit barn er leger og hopper i vandpytter.
Anbefaling til vask af regntøj
Køb et særligt vaskemiddel beregnet til regntøj, hvis du er nødt til at vaske det. I vores butikker finder du Nikwax, der kan bruges ved skånevask. Men tjek tøjets vaskeanvisning. Ligesom med termotøj er det ofte nok at ryste jord og skidt af tøjet og tørre regnsættet over med en hårdt opvredet klud. Regntøj må ikke tørretumbles og har bedst af at tørre i skygge frem for direkte sol.
TIP!
Der er dog ikke meget varme i et sæt regntøj, og det er derfor en rigtig god idé at bruge termotøj under til de mere kolde dage.