Spar min. 20% - Shop BabyBazar denne weekend!

Guide til dyne

- Sådan vælger du den rette dyne til dit barn

En god nattesøvn er ofte afgørende for, om det bliver en dag med grin, hvin og sjov, eller om det bliver en dag med gråd, vrede og frustrationer.

Her kan den rigtige dyne være tungen på vægtskålen. 

Når du er på udkig efter en dyne til dit barn, er det vigtigt, at du vælger en model af høj kvalitet. På den måde sikrer du dig, at dit barn får den bedste dag - og nat.


Hvordan vælger du den bedste dyne til dit barn, når der findes mange forskellige modeller på markedet? Hvad skal du kigge efter, har dit barn behov for mere end én dyne – og hvad er egentlig forskellen på en babydyne og en juniordyne?


Hos BabySam har vi stor erfaring med at hjælpe forældre med at finde dyner, der passer godt til det individuelle barns behov. For at hjælpe dig godt på vej, har vi derfor lavet denne lille guide med tips og gode råd, som du kan tage med i dine overvejelser, når du er på jagt efter en dyne til din guldklump.



Vælg den rigtige størrelse

Den rette dyne til dit barn skal selvfølgelig have en passende størrelse, så den hverken bliver for stor eller lille. En babydyne måler 100 cm i længden, så derfor er det en god idé at have styr på, hvor lang din krudtugle er, inden du begynder at kigge på dyner.


Hvis du gerne vil have dyne nok til, at den kan puttes godt og grundigt op om ørerne, uden små tæer, der stikker ud i den anden ende, så er en babydyne et godt valg til små børn, indtil de bliver ca. 80-90 cm i længden. Ifølge vækstkurverne når børn typisk denne længde, når de er 1-2 år gamle, men det kan variere. Derfor – frem med målebåndet!


Dyner til børn

Hvornår skifter man til juniordyne?

Når dit barn har vokset sig længere end 90 cm, er det på tide at skifte til en juniordyne. En juniordyne er 140 cm lang og skal først skiftes ud igen, når din arving er blevet ca. 120-125 cm høj. Herefter er dit barn stor nok til at kunne sove med en voksendyne.


I gennemsnit rammer børn de 120-125 cm, når de når 6-7 års-alderen, men som alt andet med børn er det individuelt, hvor hurtigt, det sker. Derfor er det først og fremmest højde og ikke alder, du skal skele til, når du køber dyne til dit barn.


Vælg en dyne, der fjerner fugt – særligt til de helt små

Børn afgiver en hel del fugtighed fra åndedræt og hud i løbet af natten. Det stiller store krav til både dyne og madras. Særligt hos helt små børn, der sover i mange timer og ikke selv kan vende sig eller løfte på dynen.

Bliver barnet fugtigt af sved, kan det også komme til at fryse. Derfor er det vigtigt, at dynen kan opsuge fugten og holde barnet tørt på kroppen hele natten.

Sørg for, at dynen kan holde på varmen

Når barnet sover, specielt ude i barnevognen, er det vigtigt at barnet kan holde på varmen. Dynen skal med andre ord isolere godt. Vi kender til ulds fantastiske evne til at regulere varmen.


Dun i dyner er rigtig godt til at holde på et isolerende luftlag, som barnet selv opvarmer med sin kropsvarme. Når dynen kan holde på dette luftlag, skal barnet ikke bruge energi på at genopvarme omgivelserne hele tiden. Det er det, vi kalder høj isoleringsevne.

Uld, dun eller kombi - vælg åndbare naturmaterialer

Det er meget vigtigt, at en baby ikke bliver overophedet. Derfor er bedst at vælge produkter til dit barn, der er lavet af naturmaterialer, da disse er åndbare. Dette gælder i øvrigt ikke kun barnets dyne, men også lagenunderlag, nattøj, og plaider, hvor uld eller bomuld foretrækkes.


Dynen skal kunne ånde og hjælpe barnet med at regulere temperaturen. Gå derfor efter naturmaterialer som dun, uld eller bomuld.


♦ DUNDYNEN

I Danmark har vi en lang tradition for at bruge dun i vores dyner. Tidligere blev dun af kritiske røster anklaget for at være mindre allergivenligt, men i dag kan dundyner vaskes på 60°, hvilket betyder, at alle støvmider slås ihjel.


En dundynes kvalitet angives i ’bæreevne’, og jo højere bæreevnen er, jo finere er kvaliteten. Skalaen for bæreevne er 1-16, hvor 1 altså angiver den laveste kvalitet og 16 den højeste. Som tommelfingerregel er det bedst at vælge en dundyne med en bæreevne på 10 eller derover.

♦ ULDDYNEN

En anden mulighed er ulddynen, og mange forældre har da også allerede opdaget uldens fremragende egenskaber.


Uld kan opsuge store mængder fugt, uden at den føles fugtig, hvilket sikrer, at barnet altid ligger tørt og lunt. Uld regulerer samtidig varmen og er derfor behageligt, uanset om det er koldt eller varmt.


Det er modstandsdygtigt overfor bakterier og husstøvmider, og så er det selvrensende pga. det høje indhold af lanolin, der findes i naturuld - men en ulddyne kan selvfølgelig vaskes på 30° uldvaskeprogram.


KOMFORTDYNEN

Endelig er der komfortdynen, som er en blanding af naturmaterialer. Kombinationen af ren bomuld, blødt fiberfyld og bambusfibre giver en dyne med lang holdbarhed og høj bæredygtighed.Bambus har antibakterielle og hygiejniske egenskaber, som minimerer forekomsten af husstøvmider og bakterier. Dynen er hurtigtørrende og har høj åndbarhed.

Dyner til børn

Hvor varm skal dynen være?

Hvor meget dit barns dyne varmer afhænger ikke kun af fyldtype, men mængden af fyld, der er blevet puttet i dynen. Derfor findes der både helårsdyner og sommerdyner til børn. Helårsdyner indeholder mere fyld end sommerdyner og er derfor også varmere.


Hos BabySam anbefaler vi altid, at du anskaffer dig både en sommerdyne og en helårsdyne til dit barn. En helårsdyne luner godt i barnevognen om vinteren, men er samtidig også egnet til brug indendørs.


Når dagene bliver varme og solen står højt på himlen, er det imidlertid godt med et lettere alternativ i form af en sommerdyne, også selvom barnevognen står i skygge.


Husk desuden, at du ikke skal putte dynen for højt om hovedet på dit barn i sommerheden, da det gør det svært for barnet at slippe af med varmen igen.


Hvordan vasker man en dyne?

Nogle gange sker der uheld, som helt naturligt bevirker, at barnets dyne ryger en tur i vaskemaskinen - men faktisk er det en god idé at vaske en dyne med jævne mellemrum, og ikke blot, når den bliver svinet til. En dyne kan nemlig samle på skidt og støv, ligesom husstøvmider ofte gemmer sig i dyner og puder.


Når du vasker dit barns dyne, skal du følge vaskeanvisningerne. En dundyne skal vaskes på mindst 60 grader for at dræbe husstøvmider, men vælg gerne skånevask. Som allerede nævnt er en ulddyne naturligt mere modstandsdygtig over for husstøvmider, og kan derfor fint vaskes på 30 grader på uldprogram.


Ved vask af ulddyner skal du bruge uldvaskemiddel. Skal du vaske en dundyne, er det en god idé at bruge et vaskemiddel uden enzymer, da enzymerne ellers kan ødelægge dunene - alternativt kan du dog også bruge uldvaskemiddel til en dundyne, da uldvaskemiddel er meget skånsomt.


En dyne skal altid vaskes alene, uden andet vasketøj. Vælg også gerne et skåneprogram med mange omdrejninger, så der bliver vredet så meget vand ud af dynene som muligt. Det er nemlig vigtigt, at dynen er fuldstændig tør, inden den bliver taget i brug igen, da der ellers meget let kan opstå mug, især i dundyner.


Hvis du er usikker på, hvornår dynen er helt tør, kan du eventuelt veje den før vask og igen, når den kommer ud af tørretumbleren. Er den tungere end før, er den endnu ikke tør.


Er du klar til at gå på dynejagt?

Du kan se alle vores dyner, babydyner og juniordyner her. Hvis du har spørgsmål til én eller flere dyner i vores udvalg, eller hvis du har brug for mere hjælp, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

Dyner til børn

Værd at vide om juniordyner

Juniordyne hvornår?

Du bør skifte til juniordyne, når dit barn har vokset sig længere end 90 centimeter. En juniordyne er 140 centimeter i længde, og skal først skiftes ud igen, når dit barn er blevet cirka 120-125 centimeter høj. Herefter er dit barn stor nok til at kunne sove med en voksendyne.

Hvilken juniordyne skal jeg vælge?

Det er vigtigt, at du vælger en juniordyne, der er lavet af åndbare materialer. Gå derfor gerne efter naturmaterialer som dun, uld eller bomuld. Det er også vigtigt at vælge en dyne, der kan holde på varme (altså isolere godt). Dun i dyner er rigtig godt til at holde på det isolerende luftlag, som barnet selv opvarmer med sin kropsvarme.

Andre guides

guide til autostol

GUIDE TIL AUTOSTOL

Valg af autostol kan som førstegangsforældre virke som en højteknologisk beslutning, med alle de forkortelser, funktioner og isætningsmuligheder som man skal have styr på. Vi guider dig, så du er lidt bedre klædt på når du skal have styr på køb af autostolen.

GUIDE TIL BÆRESELE

Der er en masse gode bæreseler, og det er lige med at vælge den, der passer til dig og din baby. Vi guider dig derfor igennem de forskellige mærker og deres fordele.

guide til babyalarm

GUIDE TIL BABYALARM

Vil du gerne blive klogere på babyalarmer? Så læs med her i vores guide til babyalarmer, hvor vi fortæller mere om bl.a. funktioner og rækkevidde.

Guide til madras

GUIDE TIL MADRAS

En god madras kan medvirke til en bedre søvn for baby. Vi har derfor lavet en madrasguide som kan hjælpe dig på vej, når du skal købe en madras til baby.

Denne artikel er en del af BabySnak

Læs mere om BabySnak her

Sidste gang

Guide til seng

Guide til seng

Den første seng er ofte placeret i soveværelset. Faktisk ved man, at mors og fars åndedræt stimulerer babys vejrtrækning, og selvfølgelig vil nærhed også skabe den tryghed, som baby har brug for.​​​​​​​

Næste gang

Guide til højstol

guide til højstol

Vil du have baby lidt mere op i øjenhøjde? Så kan det være at en højstol med babyindsats er noget for dig. Vi fortæller her lidt om højstole og deres funktion.