Guide

  til autostol






Hvilken autostol skal man vælge?

Find en sikker autostol i den rigtige størrelse, der passer til dit barn og din bil. Med denne guide ved du, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger autostol. Når du skal købe en autostol, kan det føles, som om du skal lære et helt nyt sprog at kende med ord som i-Size, Isofix, ECE og Base og samtidig finde vej i en jungle af sikkerhedstest. Vi hjælper dig på vej her, hvor du får svar på de 10 hyppigste spørgsmål, som gør dig klar til at vælge den bedste autostol til dit barn.


1. Hvad er det vigtigste, jeg skal vide om autostole?



Det vigtigste er, at du vælger en godkendt autostol, der passer til dit barns vægt, højde og alder, og som kan monteres sikkert i din bil. Rådet for Sikker Trafik anbefaler fem tjekpunkter:


Du skal sikre, at dit barns vægt er inden for autostolens vægtgrænse.

  • At selen sidder korrekt på dit barn.
  • At barnets hoved ikke stikker op over kanten på stolen.
  • At stolen monteres korrekt i bilen.
  • At dit barn sidder godt.


Hvis du læser videre, finder du ud af, hvad godkendt vil sige, hvordan en sele sidder korrekt, og hvad du ellers skal vide om regler, vægt og montering.


2. Hvilke regler er der for brug af autostol?


​​​​​​​

Når vi taler om regler for autostole, er det lovpligtigt, at børn under 135 centimeter skal være spændt fast i bilen i godkendt børneudstyr, der passer til deres højde og vægt. Du risikerer en bøde og et klip i kørekortet, hvis du kører uden eller med forkert udstyr.


Når du køber en BabySam-autostol, er du sikker på, at stolen er godkendt efter gældende regler.

3. Hvilken vægtklasse skal jeg gå efter?



Autostole opdeles i vægtklasser fra nyfødt, til dit barn vejer omkring 36 kilo. Her kommer et overblik over dine valgmuligheder:


  • Autostol 0-13 kg En babyautostol kan bruges, fra dit barn er nyfødt. Babyen vender ryggen mod kørselsretningen i stolen, der kan monteres på bagsæde eller forsæde, hvis airbags er slået fra. Stolen kan monteres i 3-punktssele eller ved hjælp af en base. Fordelen er, at stolen er lille og let kan tages ud af bilen med dit barn i. Ved I-Size skal barnet være bagudvendt de første 15 mdr.
  • Autostol 0-18 kg Autostole i denne gruppe kan bruges fra spæd – typisk med en sædeformindsker – og op til maks. fire år. Nogle er bagudvendte i hele brugsperioden, andre kan vendes til at være fremadvendte. Fordelen er, at du får baby- og juniorstol i én stol. Ved I-size siges der indtil barnet er 105 cm høj.
  • Autostol 9-18 kg Når dit barn vokser ud af sin babystol, kan du vælge mellem en bagudvendt eller fremadvendt autostol. Bagudvendt er sikrest, men kræver mere plads. En fremadvendt stol er let at afmontere, hvilket kan være en fordel, hvis du ofte skal flytte stolen mellem flere biler.
  • Autostol 9-36 kg Autostole i denne gruppe kan bruges fra cirka ni måneder og helt op til 12 år og er praktiske, hvis du tænker langsigtet og gerne vil beholde dit barn i en autostol længst muligt.
  • Autostol 15-36 kg Når dit barn er vokset ud af sin 9-18-kg-stol, er det muligt for ham eller hende at sidde med bilens rullesele. For at undgå, at selen kommer for tæt på halsen, og for at beskytte barnet i tilfælde af sidekollision er en selepude med ryglæn et godt valg. En selepude med ryglæn løfter barnet op og holder bilens sele rigtigt på plads over skulderen og hoften. Vi anbefaler, at du benytter selepude med ryglæn, indtil barnet er minimum 135 cm højt.

Autostole

0 - 13 kg


Autostole

9 - 18 kg


Autostole

9 - 36 kg


Autostole

15 - 36 kg


4. Hvordan skal autostolen monteres?


Der er flere muligheder. Isofix er et system, hvor du klikker autostolen fast i to metalbøjler, der sidder skjult mellem ryglænet og sædet. Det forankrer autostolen og eliminerer afvigelser af stolen under kørsel og beskytter dermed dit barns hoved og nakke. Isofix gør det nemt at montere og afmontere din autostol og sikrer dig, at autostolen altid sidder perfekt. Isofix-beslag findes i de fleste biler. Hvis din bil ikke har Isofix, skal autostolen spændes fast med bilens sikkerhedsseler. Hos BabySam tilbyder vi at demonstrere, hvordan du korrekt sætter stolen i bilen.

5. Hvilken autostol er mest sikker?

​​​​​​​

Du skal være opmærksom på to mærker i forbindelse med sikkerhed: ECE og i-Size.  


ECE: En stol, der er ECE-godkendt, er lovlig med følgende numre: ECE 44-03, ECE 44-04 og ECE-R-129.


i-Size er den nyeste standard for godkendelse af autostole og gælder sideløbende med den tidligere standard. i-Size stiller krav om bedre beskyttelse ved sidekollision, og at barnet skal sidde bagudvendt, til det er mindst 15 måneder. i-Size-stolene klassificeres efter højde frem for vægt, hvilket gør det nemt for dig at vide, hvornår det er tid at skifte til en større stol. Brug af Isofix og støtteben eller Top Tether-sele er obligatorisk, fordi Isofix mindsker risikoen for at montere stolen forkert. For yderligere at nedbringe risikoen for fejlmontering og fejlbrug har i-Size-stole tre elementer, som markeres med grønt, når du monterer stolen korrekt i basen, og når støtteben og Isofix er korrekt monteret.


Den tidligere standard for autostole gælder fortsat, men i-Size-stole har højere sikkerhedskrav.

6. Hvordan tjekker jeg, om mit barn sidder sikkert?

​​​​​​​

Hvis du har Isofix, så tjek, at beslagene er klikket rigtigt i. Hvis din autostol er spændt fast med bilens seler, så tjek, at de ikke er snoede og er ført rigtigt gennem spænder og holdere. Selen i selve autostolen skal være strammet så meget, at du kun kan få en flad hånd indunder. Tjek altid, at selen ikke er snoet, for så virker den ikke efter hensigten. Læs brugsanvisningen til din autostol grundigt, og vær omhyggelig med altid at spænde dit barn korrekt fast.

Udvalgte autostole

Sirona Z i-Size PLUS - Deep black
Kun i webshop
Cybex
Sirona Z i-Size PLUS - Deep black
Dagspris
3,149.00 DKK
På lager
Dream i-Size
Kun i webshop
Silver Cross
Dream i-Size
Dagspris
2,199.00 DKK
På lager
Bedst i test
Titan Pro - Nomad Black
Kun i webshop
Maxi-Cosi
Titan Pro - Nomad Black
Dagspris
2,999.00 DKK
På lager
Kid II Black Series - Cosmos Black
Kun i webshop
Britax-Römer
Kid II Black Series - Cosmos Black
Dagspris
719.00 DKK
Udsolgt i webshop
Prismatch

7. Hvordan skal autostolen placeres?


På forsæde eller bagsæde og bagudvendt eller fremadvendt? I en bagudvendt autostol har dit barn mindre risiko for skader på nakke og hals, hvis bilen bliver ramt. Flere test viser, at en bagudvendt autostol er den mest sikre. Den kræver dog lidt mere plads i bilen. Vær opmærksom på, at du kan vælge autostole markeret med 360, der kan drejes 360 grader rundt og derfor bliver lettere at betjene for dig. Du kan for eksempel vende den mod døren, når dit barn skal ind og ud, hvilket aflaster din ryg.

8. Hvor længe må baby sidde i autostol?


Rådet for Sikker Trafik anbefaler en stol som det sikreste valg til nyfødte, medmindre dit barn er født for tidligt og skal ligge ned. Det er ikke skadeligt for dit barns ryg at sidde i en autostol i bilen, så længe du bærer dig fornuftigt ad og kun bruger stolen i bilen og mest til korte ture de første måneder. Skal I på en længere tur, så hold pauser undervejs, og hvis barnet falder i søvn, så ryk lidt rundt på det, så barnet ikke sidder i præcis samme stilling for længe.

9.  Hvilket ekstraudstyr kan jeg få brug for?


Du skal være opmærksom på, at den base, du kan have brug for til for eksempel babystolen, i flere tilfælde skal købes separat. Men du kan også få en mængde praktisk ekstraudstyr, der er med til at gøre køreturen så behagelig og familievenlig som muligt. Solskærme til vinduerne er uundværlige, og dit barn vil måske også få glæde af en lun kørepose til autostolen. Herudover kan du få sædebeskyttere, forskellige former for underholdning som en organizer til at hænge på sædet foran dit barn eller en uro, der er spændt fast på autostolen. Regnslag og myggenet eller et lille spejl er andre muligheder, der gør det sjovere at køre bil.

10. Hvordan vedligeholder jeg min autostol?


Der kan ske forskellige uheld i en autostol, og som regel bliver der både spist rosiner og pillet næse, så snart dit barn kan den slags. På de fleste nye autostole kan hele betrækket tages af stolen og puttes i vaskemaskinen, men husk at følge vaskeanvisningen. Stoffet tåler måske ikke høje temperaturer, og det skulle helst ikke krympe. Selerne kan du tørre af med en klud, og regelmæssig rengøring får din autostol til at holde sig pæn længe.  

Skadelig kemi i autostole

​​​​​​​

I november 2019 viste test hos Forbrugerrådet Tænk, at “autostole generelt er uden uønskede kemikalier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende”. Hos Tænk finder du en analyse af, hvilke autostole der indeholder mindst muligt problematisk kemi. Find testen her.


Eje eller leje?


Overvej, om det kan betale sig for dig at leje en autostol. Skal du bruge en stol i en begrænset periode, kan du med fordel leje hos BabySam i stedet for at købe. Vi har meget fordelagtige priser, og vores udlejningsstole er – ligesom vores andre stole – altid udvalgt blandt de bedste på markedet. Læs mere om leje af autostole hos os her.



Hvad er ISOFIX?



De fleste biler har efterhånden Isofix-beslag på bagsædet. Det er to små metalbøjler, der sidder skjult mellem ryglænet og sædet. Isofix-beslagene bruges til nem montering af Isofix-barnestole, og har du mulighed for dette, er det værd at overveje. Især hvis du ved, at du ofte skal tage stolen ind og ud af bilen, og således slipper for at fastspænde autostolen med seler hver gang.


BabySam anbefaler Autostole der er beregnet til montering via Isofix beslag, fordi 96% af autostole med Isofix-system monteres korrekt.


Isofix forankrer autostolen, hvilket eliminerer afvigelser af stolen under kørsel. Dette har stor betydning for beskyttelsen af dit barns hoved og nakke. Isofix er desuden yderst nemt at montere og afmontere, hvilket er en fordel hvis du kombinerer din autostol med et evt. Travel System eller bruger samme autostol i flere biler.


Ikke alle biler har indbygget Isofix monteringsbeslag. Derfor skal du altid tjekke om din bil har Isofix monteringsbeslag, før du køber en Isofix baseret stol. Du kan tjekke din bils instruktionsbog, eller lede efter det fysiske Isofix mærkat, der viser, hvor Isofix kan monteres.

Det siger loven om autostole



  • Børn under 135 cm skal være spændt fast i sikkerhedsudstyr, der passer til vægt og højde.


  • Sikkerhedsudstyr skal være godkendt med enten ECE 44-03, 44-03 (kig efter E-mærket og tjek, at den lange talrække starter med enten 03 eller 04) eller i-Size.


  • Det er forbudt at placere en bagudvendt autostol ved en aktiv airbag (gælder ikke sideairbags). Loven forbyder ikke fremadvendte stole ved airbags, men vi anbefaler ikke at gøre det.


  • Det koster føreren af bilen et klip i kørekortet, hvis børn under 15 år ikke er spændt korrekt fast.​​​​​​​

Det får du, når du køber autostol i BabySam


  • SIKKERHED Alle vores autostole er godkendt i forhold til ECE (R) 44-04 eller i-Size. BabySam fører kun topmærker, der opnår de bedste resultater i sikkerhedstest.


  • RÅDGIVNING Vi tilbyder professionel rådgivning og viser gerne, hvordan autostolen monteres korrekt i din bil. Vores medarbejdere instruerer også i korrekt brug af sikkerhedsseler – både autostolens og bilens rullesele. Tag derfor bil og barn med, når du besøger vores butikker.


  • MONTERING Har du købt en autostol via vores webshop, kan du altid besøge din nærmeste BabySam-butik med autostol og kvittering i hånden og få vores uddannede personale til at montere autostolen korrekt i din bil.


  • FORBRUGERTEST Der kommer ofte nye autostole på markedet, som testes. ADAC, den tyske pendant til FDM, gennemfører hvert år en ny test af autostole, som vi holder øje med. Autostolene bliver bedømt på sikkerhed, betjening, komfort, kemi og rengøring. Herhjemme gennemfører Forbrugerrådet Tænk også test, som BabySam følger nøje.

Andre guides

GUIDE TIL SENG

Den første seng er ofte placeret i soveværelset. Faktisk ved man, at mors og fars åndedræt stimulerer babys vejrtrækning, og selvfølgelig vil nærhed også skabe den tryghed, som baby har brug for.

Guide til barnevognGuide til barnevogn

GUIDE TIL BARNEVOGN

Inden du begiver dig ud i et vigtigt valg, som køb af barnevogn, er der nogle ting, du skal overveje. Den første køreglæde er vigtig, og det er derfor altafgørende, at I anskaffer jer et velfungerende og praktisk køretøj, der passer til netop jeres behov og livsstil.

GUIDE TIL DYNE

Børn afgiver en hel del fugtighed fra åndedræt og hud i løbet af natten. Det stiller store krav til både dyne og madras. Særligt hos helt små børn, der sover i mange timer og ikke selv kan vende sig eller løfte på dynen.

GUIDE TIL SKO

Det er vigtigt at kontrollere dit barns sko flere gange årligt, da fødderne konstant vokser og ændrer form, proportioner og struktur. Vi har samlet nogle tips til når du skal ud at finde sko til dit barn.