Gaver til 3-års fødselsdagen

Der er fuld fart over feltet, når den lille fylder tre år, og så er det blevet rigtig spændende at efterligne det, de voksne laver.

Den treårige er blevet helt sikker på benene, så nu skal motorikken udfordres på nye måder, og derfor bliver der tumlet, løbet, cyklet og gynget til den store guldmedalje.


Der er også kommet godt gang i snakketøjet, og dit barn vil synes, det er sjovt at efterligne alle de ting, der sker i den voksne verden: Der skal laves mad, gås tur med dukkevognen, købes ind og saves og bankes med værktøjet.


Legetøjet, der hitter hos den treårige adskiller sig ikke nødvendigvis så meget fra det, der var sjovt et år tidligere, men nu må det gerne være mere kompliceret eller detaljeret – fx hvis der skal lægges puslespil, tegnes eller bygges noget med klodser.Her får du et par gode gaveidéer.


Løbecykel

Nu skal der helst være fart over feltet hele tiden, og med en løbecykel kan din treårige komme hurtigt omkring.


Rolleleg

Det er sjovt at lave rollelege og efterligne det, de voksne gør – for eksempel at lave mad, slå varer ind på kasseapparatet eller lege doktor.


Instrumenter

Det er sjældent mors og fars yndlingslegetøj, men den treårige er vild med legetøj, der kan spille og synge og lave masser af larm!


Trylletusser

De mærkelige kruseduller på papiret begynder at ligne rigtige ting nu, og det er højst sandsynligt mor, far eller hunden, der bliver tegnet. Med trylletusser får tegningerne ekstra liv med sjove farver, der ændrer sig for øjnene af barnet.


Min første værktøjskasse

Den treårige elsker at lave ”rigtige” ting, og mon ikke der kan findes på en ting eller to i huset, der kræver lidt reparationer?


Motorisk udvikling

Der er fuld gang i den motoriske udvikling, og den treårige vil gerne lave balancelege, gynge og hoppe ned fra ting. Her er tumleredskab og hoppedyr fantastiske.


Huskespil

Barnet kender nu forskel på de fleste farver og vil elske at spille huskespil med både voksne og andre børn.