På ferie med baby

Foråret og sommeren er lig med sol, varme og ferie med familien. Og det kan både være en ferie til sydens sol eller en hyggelig cykelferie eller bilferie i det danske eller europæiske. Uanset hvad, så er det vigtigt at pakke det rigtige tøj, udstyr og de rigtige ting til pusletasken til de små poder, så de får en god og komfortabel tur.

Pakkeliste til pusletasken

Når du rejser med baby, er det vigtigt at pakke en god pusletaske, så der både er praktiske produkter, underholdning, mad, drikke etc. Her nedenfor får du en liste med de vigtigste ting, så du kan pakke en god stor pusletaske:

  • Stofbleer og vådservietter

  • Legetøj i rejsestørrelse

  • Snacks og drikkevarer

  • Ekstratøj - undertøj, bodyer, lune bukser, lun trøje, sko

  • UV badetøj og blebadebukser

  • Regntøj og gummistøvler - især til cykelferien

  • Modermælkserstatning - for ikke ammende

  • Termoflaske med vand

  • En dyne - både til fly, bilferien og cykelturen

  • Hagesmæk

  • Sutter

  • Sutteflasker

  • Flaskevarmer

  • Bleposer

  • Håndsprit

  • Solcreme

  • Solhat

  • Termometer - for en sikkerheds skyld

  • Service - især til cykel- og bilferien

  • Børneplaster

  • Neglesaks

  • Tandbørste og tandpasta

Pusletaske Rosie Glitter - Mint
Kun i webshop
Lässig
Pusletaske Rosie Glitter - Mint
1.199,00 DKK
På lager
Stofble 2 stk - Grey
Done By Deer
Stofble 2 stk - Grey
Før 89,95
71,96 DKK
På lager
Sut Ultra Air 0-6, 2-pak - Blå
Philips Avent
Sut Ultra Air 0-6, 2-pak - Blå
Før 89,95
71,96 DKK
På lager

Mad og drikke

Det er vigtigt at have rigeligt med babymad med - og drikkevarer (erstatningsmælk). Delvist fordi det er svært at forudse, hvad der sker på turen, men også fordi maden kan være sammensat på en anden måde i udlandet. I flere lande er der f.eks. tilsat smag som vanilje, jordbær osv.


I forhold til vand, så skal du være opmærksom på, om det er okay at drikke vandet, i de lande I kommer. Det er ofte en god idé at købe vand på flaske - til hele familien.

MAIRA.click Manhattan Grey
Cybex
MAIRA.click Manhattan Grey
Før 1.199,00
899,25 DKK
På lager
Joie Paraplyklapvogn Incl. Regnslag -  Nitro LX Two Tone Black
Joie
Joie Paraplyklapvogn Incl. Regnslag -  Nitro LX Two Tone Black
Før 999,00
749,25 DKK
På lager

Husk bæresele og klapvogn

Når du rejser med baby, så er en god bæresele guld værd. Den kan bruges på alle slags ferier - til sightseeing, shopping eller på stranden. Bæreselen er nem at have med overalt og pakke sammen i bagagen.


En god klapvogn eller paraplyklapvogn er fantastisk til både cykelferien, bilferien og i flyveren, da den er let at klappe sammen og have med rundt. Og det er dejligt at kunne transportere baby rundt, når I lander på campingpladsen, teltpladsen eller ved hotellet - og så er den god til at tage lur i. Du kan også undersøge, om det er muligt at leje klapvogne eller barnevogne på feriestedet.


Baby med på stranden

Når du er på stranden med din baby, så er strandkanten eller soppebassinet en succes. Der skal ikke alt for meget forstyrrende svømmeudstyr til, dog kan en badering være dejlig at flyde rundt i. Husk at beskytte mod solen med masser af solcreme - 20 min før i begiver jer ud i solen, solhat, UV beskyttende badetøjog så selvfølgelig holde jer ude af solen mellem kl. 12 og 15, hvor solen er stærkest. Helt små børn, der ikke kan kravle eller gå, skal holde sig helt fra solens stråler. ​​​​​​​

Baby med på charterferie

Din baby kan hurtigt miste sin appetit, når det er varmt. Babyer får det meste af deres væske fra den mad de indtager, så noget af det vigtigste er at huske masser af væske, der både indeholder salte og kalorier. For ammende er maden lige ved hånden, og for lidt større børn er fortyndet juice og frugtsaft godt. I forhold til mad er salt vigtigt, fordi det hurtigt svedes ud på de varme destinationer. Hold jævnligt øje med om babys ble er våd, på den måde kan du se, om det får væske nok.


Baby med i flyveren eller bilen​​​​​​​

For at få en god tur i enten bilen eller flyet er det vigtigt med et godt indeklima. Nogle af de ting du kan være opmærksom på, så dit barn ikke bliver dårlig undervejs er udluftning og frisk luft (i bilen). Undgå at det bliver for varmt, da det kan give køre- og luftsyge. Hvis det er muligt, så få din baby til at sove under turen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan du aflede opmærksomheden ud på landskabet - helst ude i horisonten, så tingene ikke bevæger sig for hurtigt.


Tung luft kan også give syge, så undgå at spise og ryge i bilen. At tegne eller læse er også ofte en dårlig idé. Find i stedet på lege, hvor fokus er på omgivelserne i kører/flyver forbi.


Baby med på telt- og campingferie

Det er som udgangspunkt fint at sove i telt med din baby. Uanset alder er det bare vigtigt, at de er klædt på, så det passer med omstændighederne. Baby skal sove på en madras, som skal være helt tør. Luft ud i teltet, madrassen, sovepose/dyne osv. hver dag, så det er tørt, og så luftfugtigheden ikke bliver for høj.


Hold øje med sovemiljøet og selvfølgelig med baby, på samme måde som når I er hjemme. Hvis temperaturen svinger, så vær klar med et ekstra tæppe eller f.eks. tage lidt tøj af. Det er også en god idé, at baby kan sove i sin barnevognkasse. Den kan skærme for kulde og fugt fra jorden, og så kan den give ekstra varme. En rejseseng er også en mulighed, som er nem at have med og klappe sammen. ​​​​​​​Om dagen er det fint at sove i klapvogn eller barnevogn. Hvis det regner for meget, kan I finde et sted at gå i lag med vognen.

Relaterede artikler

Bilferie med børnBilferie med børn

Mini-guide til bilferien

"Er vi der ikke snaaaaart?" Kender du den? At køre langt med børn kan være en udfordring for de fleste forældre. Læs gode råd til turen her.

Flyvetips med babyFlyvetips med baby

9 tips til en god flyvetur med dit barn

De fleste børnefamilier elsker at rejse, men flere timer på et lille flysæde kan godt være en udfordring for både dig og den lille. Få 9 gode tips til at flyve med baby, så I får den bedste start på ferien.

Rejsekuffert til børnRejsekuffert til børn

Tips til rejsekufferten for de mindste

Uh, hvordan skal pakke rejsekufferten for de mindste, når I skal ud og rejse? Vi har samlet nogle gode tips, så I får det hele med.

ULD GIVER GOD NATTESØVN

En forudsætning for en god søvn er, at barnet ikke fryser eller får det for varmt. Her kan uld hjælpe, da det kan regulere barnets kropstemperatur.